Rødgrød med fløde anses nærmest som Danmarks nationalret – eller -dessert – men faktisk findes den også i det tyske og østeuropæiske køkken. Der hedder den nok bare noget andet. Men desserten er i hvert fald indbefattet af dansk sommer. Se opskriften herunder.
Opskriften på rødgrød er godt og vel 300 år gammel. Første gang den dukkede op i en dansk kogebog, var i starten af 1700-tallet. Dengang blev den lavet af bl.a. rødvin, kardemomme, kanel og sukat jævnet til en meget tyk masse med rismel. Gløgg i klumper? Senere blev grøden kogt på røde bær – oftest hindbær og ribs – der efterfølgende blev siet og jævnet.
Opskrift på rødgrød med fløde
Ingredienser
- 750 g blandede bær – brug helst nogenlunde lige meget af hver type bær
- 7½ dl vand
- 150-200 g sukker
- 65 g kartoffelmel pr. liter saft
Sådan gør du
- Skyl og rens bærrene/frugten – bruger du ribs, behøver de ikke ribbes, solbær behøver ikke klippes, og kirsebær skal ikke udstenes.
- Kog bærrene under låg i vandet, til bærrene begynder at blive bløde og saft og kraft koger ud af dem. Det tager ca. 30-35 minutter.
- Si saften fra, mål hvor meget saft der er, og hæld den tilbage i den skyllede gryde. Bring den i kog, tilsæt sukker, og smag til.
- Lav en jævning af den mængde kartoffelmel rørt ud i lidt koldt vand, der passer til mængden af saft.
- Tag gryden af varmen, og hæld jævningen i saften, og pisk kraftigt rundt.
- Hæld grøden over i serveringsskålen, drys evt. med lidt sukker, så den ikke trækker skind, og lad den køle af.
- Serveres med fløde – evt. blandet med lidt mælk.
Min mor og bedstemors opskrift på rødgrød med fløde
Opskriften herover er den måde min mor og bedstemor lavede rødgrød på. Og er – bortset fra den med rødvinen – den oprindelige opskrift. Altså grød lavet på rød saft. Det frasiede frugtkød blev kogt videre til kompot eller marmelade – vel at mærke, hvis der ikke var stilke og lignende i.
Rødgrød med fløde med frugter
Rødgrød findes i mange variationer, og der findes forskellige “skoler” inden for opskriften på rødgrød. Nogle foretrækker rødgrød kun med jordbær, mens andre kan lide at tilsætte ribs eller andre bær. Nogle ønsker en mere suppet version, mens andre foretrækker en grovere eller endda marmeladeagtig konsistens. Denne variation viser, hvor alsidig rødgrød kan være, og hvordan den nemt kan tilpasses individuelle smagspræferencer.
Rødgrød jævnet med majsstivelse
Hvis man ikke ønsker at bruge kartoffelmel, kan man også vælge at jævne rødgrøden med majsstivelse, som giver en lidt anderledes tekstur. Der er også en mulighed for helt at undgå jævnemidler som Maizena ved blot at mose bærrene let. På den måde får man en naturlig og ren smag, hvor frugternes egne fibre jævner grøden en smule og lader bærrenes tekstur komme til sin ret.
Hvilke toppings kan man bruge på rødgrød?
Den klassiske topping til rødgrød er kold fløde, men rødgrød kan også bruges som topping på andre retter som havregrød, overnight oats eller græsk yoghurt, eller som fyld i en kage. Dette viser, at rødgrød ikke kun behøver at serveres med fløde, men kan bruges på flere måder, hvilket gør den til en alsidig og tilpasningsvenlig dessert.
Kan rødgrød fryses?
Hvis du har lavet en stor portion rødgrød, kan du nemt fryse den ned og have en lækker dessert til senere. Rødgrød kan holde sig i fryseren i 4-6 måneder, og det er en god idé at fryse den ned i små portioner. På den måde kan du tage en enkelt portion op, når lysten til en sød dessert melder sig. Har man mange overmodne eller kedelige bær, kan de nemt omdannes til rødgrød med fløde og fryses til senere brug, hvilket er en god måde at mindske madspild på. Selv på kolde vinterdage kan man nyde smagen af sommerbær og bringe varme minder frem.
Hvordan kan rødgrød med fløde bidrage til at reducere madspild?
I gamle dage var det almindeligt at omdanne overskydende eller smattede bær til rødgrød med fløde, især når de ikke længere var egnede til at blive spist friske. Dette er en tradition, vi kan genoplive i dag som en måde at undgå madspild på. Ved at bruge frugter, som ellers ville blive smidt ud, kan vi skabe en lækker og holdbar dessert og samtidig støtte en bæredygtig tilgang til madlavning.
