Simit – Har du nogensinde være i Tyrkiet, har du med garanti smagt simits. En simit er en tyrkisk bagel vendt i sesamfrø. Og de er vanvittigt sprøde.
Okay, jeg indrømmer, at mine simits ikke alle sammen har form som en bagel, for de er under bagningen og hævningen ”smeltet” lidt mere sammen i midten som et brød eller en bolle. Men det betyder intet for smagen. Men i Tyrkiet er det ringe. Så lov mig, at hvis du ikke allerede har været i Tyrkiet og har smagt simits, så smag dem, hvis du nogensinde kommer til Tyrkiet.
Få endnu mere inspiration fra vores gode venner fra Gastrofun

Simit tarifi – eller ’opskrift’ som det hedder på dansk
Men indtil da kan du selv bage disse hjemmebagte simits og få en indikation af den milde, runde, lidt sødlige smag med den fantastiske sprødhed.
Ingen anmeldelser
Ret: Dessert, Forret, Frokost, Snack
Køkken: Tyrkisk
Forb. tid: 2 timer timer 30 minutter minutter
Tilb. tid: 30 minutter minutter
Samlet tid: 3 timer timer
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 10 stk.
Kalorier: 308kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Ingredienser
- 50 g smør
- 25 g gær
- 3 dl vand
- ½ tsk. sukker
- 1 dl yoghurt naturel
- 400 g hvedemel
- 75 g grahamsmel
- ½ tsk. salt
- 1½ spsk. lys sirup
- 1½ dl sesamfrø
Sådan gør du
- Smelt smørret.
- Opløs gæren i 2 dl af vandet.
- Tilsæt sukker, yoghurt, mel, salt og det smeltede smør.
- Ælt/rør dejen godt sammen, og lad den hæve 1 time.
- Del dejen i 10 stykker, og rul dem hver især ud til en ca. 50 cm lang pølse.
- Læg pølsen dobbelt, sno den, og form den til en krans – luk samlingen godt sammen.
- Bland den sidste dl vand med sirup, vend ringene heri, og dyp dem derefter i sesamfrø på begge sidder.
- Læg ringene på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem hæve yderligere 1 time.
- Varm ovnen op til 200° C, og bag simit-ringene i 25-30 minutter.
- Skal spises friskbagte, som de er eller med smør og pålæg. De kan fryses, men sprødheden forsvinder.
Næringsindhold pr. servering
Kalorier: 308kcal | Kulhydrat: 41g | Protein: 9g | Fedt: 13g | Mættet fedt: 4g | Flerumættet fedtsyre: 4g | Enkeltumættet fedtsyre: 4g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 12mg | Natrium: 62mg | Kalium: 182mg | Fiber: 4g | Sukker: 1g | Vitamin C: 1mg | Calcium: 169mg | Jern: 4mg





En reaktion
Hej rigtig mange lækre opskrifter