Quesadillas – opskrift
Ingredienser
- 1 dåse kidneybønner
- 2 rødløg
- 4 hvedetortillas af den størrelse der lige passer til min stegepande
- 200 g revet ost – vælg en ost der smelter godt på kort tid, f.eks. den du bruger til pizza
- 2 dl majskerner
- 200 g stegte kyllingestrimler
- Rød salsa
Sådan gør du
- Hæld væden fra kidneybønnerne, og lad dem dryppe af i en sigte.
- Skær rødløgene i små tern
- Læg en tortilla på en slip-let pande.
- Drys 50 g revet ost ud over den.
- Fordel en fjerdel af kidneybønner, rødløg, majskerner og de stegte kyllingestrimler på halvdelen af tortillaen.
- Fold tortillaen sammen, når osten begynder at smelte.
- Steg quesadillaen på begge sider, til den har en gyldenbrun farve.
- Tag quesadillaen af panden, og hold den varm, mens de tre andre quesadillas tilberedes på samme måde.
- Når alle quesadillas er færdige skæres de ud i fire trekanter hver.
Noter
Velbekomme!
Nutrition
Lidt om vores quesadillas opskrift
Quesadillas med ost er en rigtig hurtigmums-ret. Det er en tortilla – helst af majs, men kan også godt være hvede – som er fyldt med ost og evt. grøntsager og derefter stegt eller grillet. Retten stammer fra Mexico.
De er vanvittig hurtige at lave, og de smager lækkert. Det er heller ikke særligt dyrt. For du kan komme i, hvad du har i køleskabet og grøntsagskurven – dog skal stykkerne ikke være for store.
Tex-Mex hvaffornoget
Tex-Mex køkkenet lidt baggrund: Tex-Mex er en sammentrækning og forkortelse af Texas og Mexico. Det er typisk mad udviklet af mexicanere, der er bosat i Texas og som på den måde er den meget mexicansk men så er den også inspireret af de madtraditioner som hersker i det texanske køkken som brug af kød og ost i næsten alt. Tacos er således en anden helt klassisk Tex-Mex ret.