Kold, cremet pastasalat – opskrift
Ingredienser
- ½ l græsk yoghurt
- Saften af ½ citron
- 1½ tsk. dijonsennep
- 1½ tsk. honning
- 1 fed knust hvidløg
- 2 tsk. tørret dild
- 1-2 tsk. sukker
- Salt og peber
Til fyld kan du bruge
- 300 g pasta – Fusilli (skruer), Penne rigate eller lignende – eventuelt fuldkornspasta hvis du vil gøre retten lidt sundere.
- 200 g broccoli
- 1 rød peberfrugt
- 250 g ærter
- 340 g majs
- 2 skalotteløg
- 200 g bacon
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med sukker, citron, salt og peber.
- Kog pastaen efter anvisningen på posen, og lad den dryppe og køle af.
- Skær baconen i tern, steg dem sprøde og gyldne på en tør pande, og lad dem efterfølgende køle af på fedtsugende papir.
- Del broccolien i buketter af ønsket størrelse.
- Skær peberfrugt og løg i fine tern.
- Bland nu alle ingredienserne til salaten sammen.
- Vend dressingen i salaten, og lad gerne det hele trække en time eller to i køleskabet. Vend hurtigt salaten et par gange med dit salatbestik inden servering.
Noter
Nutrition
Pastasalat med broccoli – Vi har flere forskellige opskrifter på pastasalat, for pastasalat er bare så nem at variere. Det eneste der er fælles for alle opskrifterne, er at de indeholder pasta og en dressing.
Pastasalat er en fantastisk opfindelse. Den kan nemlig laves så den kan gøre det ud for en selvstændig ret, men den kan også tilberedes som tilbehør – endda eneste tilbehør – til kød, fisk og fjerkræ.
Pastasalat og dressing
Dressingen til pastasalaten er alfa og omega. I mange år var vores favoritpastasalat en pastasalat med Rotini (trefarvede skruer), majs, peberfrugter, radiser, forårsløg, gulerødder og karse med en lækker olie-eddikedressing med hvidløg, rød peber og estragon i. Jeg har altid fået megen ros for min dressing til denne pastasalat … Hånden på hjertet, det er en Classic Italian-dressing købt på flaske, men sig det ikke til nogen!
Se også:
Se også vores oversigt over blomålsretter her eller hop direkte til den lækre grønkålssalat her.
Forberedelsestid: 20 minutter
Tilberedningstid: 1 time