Peanutbuttersauce

Peanutbuttersauce – Jeg blev meget overrasket, første gang jeg smagte peanutbuttersauce – positivt overrasket vel at mærke. For peanutbutter er ikke min foretrukne spise, med mindre det kommer i en kage. Og nu altså også når det kommer i form af en sauce.

Det er supernemt at lave peanutbuttersauce, og du kan spise den til kyllingespyd, sommerens grillspyd eller som dip til rå grøntsager. Eller du kan komme den i vietnamesiske forårsruller eller bruge den som dressing på salater.

 
peanutbuttersauce

Kold peanutbuttersauce opskrift

Der findes crunchy peanutbutter, der findes smooth peanutbutter, og der findes creamy peanutbutter. Jeg ved ikke helt hvad forskellen er på smooth og creamy penautbutter. Begge dele er glatte og ensartede i konsistensen, hvor den crunchy indeholder grove stykker af jordnødder. Begge dele kan bruges til peanutbuttersauce. Personligt synes jeg bedst om den crunchy, men det er en smagssag.
4.50 fra 2 stemmer
Samlet tid: 15 minutter
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl

Ingredienser

  • 1 fed hvidløg
  • ½ rød chilipeber
  • dl peanutbutter
  • 2-3 spsk. soja
  • Saften af 1 lime
  • ½ dl kokosmælk
  • 1 spsk. frisk revet ingefær

Sådan gør du

  • Pil hvidløgsfeddet, skyl chilipeberen, og fjern kerner, frøstok og stilk.
  • Bland peanutbutter, soja, limesaft og kokosmælk sammen. Du kan evt. blende den, men så giver det ingen mening at bruge den crunchy peanutbutter.
  • Smag til med presset hvidløg, revet ingefær og hakket chilipeber.

Så er den færdig. Det var da nemt og hurtigt.

    Mindsk madspild: Husk, at kokosmælk kan fryses, så smid ikke det overskydende ud, frys det ned, og brug det en anden gang.

    Nedenfor får du en opskrift med kylling i varm peanutbuttersauce!

    peanutbuttersauce

    Kylling i peanutbuttersauce

    Du kan også lave en varm peanutbuttersauce til en gryderet – for eksempel denne kylling i peanutbuttersauce.
    5 fra 1 stemme
    Samlet tid: 30 minutter
    Sværhedsgrad: Middel
    Antal: 4 personer
    Forfatter: Beate Grandahl

    Ingredienser

    • 3 kyllingefileter af ca. 150 g
    • 1 rød chilipeber
    • 2 æbler
    • 5 forårsløg
    • Lidt olie til stegning
    • 4-5 spsk. peanutbutter
    • 2 tsk. rød karrypasta
    • 1 dåse kokosmælk
    • dl mælk
    • 1 hønsebouillonterning
    • Saften af ½-1 lime
    • Eventuelt majsstivelse udrørt i lidt vand til jævning
    • Salt

    Sådan gør du

    • Skær kødet i strimler.
    • Skyl chilipeberen, fjern stilk, frøstok og kerner, og hak chilipeberen fint.
    • Skyl æblerne, fjern kernehuset, og skær æblerne i tern.
    • Skyl forårsløget, skær bund og den kedelige del af toppen af, og skær forårsløgene i ringe.
    • Steg kødet i olien.
    • Tilsæt peanutbutter, og lad det smelte lidt.
    • Tilsæt chili, karrypasta, kokosmælk, mælk, bouillonterning og limesaft.
    • Lad det hele simre i 5 minutters tid.
    • Jævn evt. saucen, hvis du synes, den skal være lidt tykkere.
    • Tilsæt æbler og forårsløg, og lad retten simre, til løg og æbler er varmet igennem (3-4 minutter).
    • Smag retten til med salt og evt. mere limesaft.
    • Servér retten med kogte ris, og evt. lidt peanuts oven på.

    Velbekomme!

    Peanutbutterdip og peanutbuttersauce er kendt i store dele af verden. Men hvem eller hvilket land, der lige har fundet på det, foreligger der ingen oplysninger om. Og det har vel heller ikke den store betydning. Både dip og sauce smager skønt. Nu er det dippen vi skal beskæftiger os med.

    Dippen kan bruges til alle mulige forskellige retter, bl.a. kyllingespyd, vietnamesiske forårsruller og satay, som er en asiatisk ret, hvor små, marinerede kødstykker sættes på spyd og grilles. Men det kan også bruges til at dyppe grøntsagsstave i eller til en buddha bowl.

     

    Peanutbutterdip – kold – opskrift

    Der er flere forskellige måder at lave peanutbutterdip på. En del er med kokosmælk, nogle få er uden. Nogle tilberedes af kolde ingredienser, andre varmes op under tilberedningen. Faktisk kan du bruge en rest af ovenstående peanutbuttersauce til dip, når den er kølet af. Så får saucen den rette tykkelse som en dip. Opskriften du får herunder, er uden kokosmælk og med kolde ingredienser.

    Peanutbutterdip

    Antal personer:
    4

    Tid i alt:
    10M

    Sværhedsgrad:
    Nem

    Ingredienser til Peanutbutterdip

    • 1 fed hvidløg
    • 4 spsk. peanutbutter – Igen foretrækker jeg den crunchy, men det er en smagssag
    • 2 spsk. sojasovs
    • 1 spsk. mælk
    • ½ lime
    • Vand
     

    Sådan laver du Peanutbutterdip

     

    1. Pil hvidløgsfeddet, og hak det fint, eller pres det i hvidløgspresseren.
    2. Bland peanutbutter, sojasovs, mælk og hvidløg sammen.
    3. Pres limen ned i, og rør det sammen.
    4. Tilsæt vand under omrøring, til dippen har den ønskede konsistens – ca. et par skefulde. Den må ikke blive for tyk, men heller ikke for tynd.
     

    Som nævnt kan du også lave peanutbutter dip med kokosmælk og ved at opvarme ingredienserne. Dippen kan serveres til de samme retter som den kolde dip. Den opskrift får du herunder.

    Peanutbutterdip – varm med kokosmælk – opskrift

     

    Antal personer:
    4

    Tid i alt:
    10M

    Sværhedsgrad:
    Nem

     

    Ingredienser til varm peanutbutterdip

    • 1 fed hvidløg
    • 6 spsk. peanutbutter – gerne den crunchy
    • 3 spsk. sojasovs
    • 1 dl kokosmælk
    • 1 spsk. friskpresset citronsaft
    • vand

    Sådan laver du varm peanutbutterdip

    1. Pil hvidløgsfeddet, og hak det fint, eller pres det med en hvidløgspresser.
    2. Bland peanutbutter, presset hvidløg, sojasovs, kokosmælk og citronsaft sammen i en gryde, og varm det op til kogepunktet.
    3. Lad det koge et par minutter – bliver det for tykt, så tilsæt lidt vand.
    4. Smag til med ekstra sojasovs og citronsaft.

    Dippen kan igen serveres kold eller lun.

    Du kan i begge opskrifter blende alle ingredienserne sammen, men så går hele idéen med at bruge crunchy peanutbutter ligesom  fløjten, så kan du lige så godt bruge den cremede peanutbutter uden grove stykker af peanuts i.

    Hvad er peanutbutter?

    Peanutbutter – eller jordnøddesmør – er blendede peanuts/jordnødder, der er tilsat salt og sukker.

    Som det sikkert ikke er gået din næse forbi, så er der grundlæggende to slags peanutbutter – en crunchy og en cremet. Den cremede fås i mange forskellige prisklasser. Og de smager ikke ens. Nogle af dem er meget ”fedtede” og ”melede” og sætter sig i ganen på en ubehagelig måde.

    Peanutbutter indeholder fedt – mest af det umættede, heldigvis – og er også en god kilde til fibre og proteiner.

     

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Opskrift Vurdering




    Se også disse opskrifter

    Cookie indstillinger
    Annonce