Bubble tea

Bubble tea er blevet lidt en dille. En af de rigtig lækre hvis jeg skal vurdere på det. Og det er bare blevet mere og mere populært de seneste par år. Bubble tea er traditionelt lavet en base af te – det kan være grøn te eller sort te. Og du kan læse mere her om hvad det er og hvordan du laver bubble tea. Længere nede i teksten ville du kunne læse om historien bag bubble tea.

Hvad er bubble tea?

Det er kold te med sirup og perler i. Altså små perler, der kan fortæres. De kaldes også for Boba perler. De er sådan lidt elastiske, og når de sprænger, kommer der saft/kold te ud af dem. Smagen af bubble tea er forfriskende. Du drikker bubble tea med et bredt sugerør.

bubble tea

Bubble tea – opskrift

Ud over ingredienserne skal du også bruge en shaker til at ryste is og sirup sammen med. Du kan blande te, sirup og Boba perler efter smag og humør, så opskriften herunder er kun et forslag.
3.8 fra 10 stemmer
Samlet tid: 15 minutter
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 1 liter
Kalorier: 198kcal

Ingredienser

  • 1 l vand
  • Teblade eller eller -breve efter smag – f.eks. grøn Oolong
  • Isterninger efter lyst – gerne mange isterninger
  • 200 g Boba perler – f.eks. mango eller blåbær
  • 70 ml sirup – f.eks. granatæble eller kirsebær

Sådan gør du

  • Kog vandet, og kom tebreve eller -blade i, og lad teen trække – gerne lidt længere tid end normalt, da isterningerne fortynder den.
  • Køl teen ned. Den må gerne være helt kold, hvis du har tid. Så kan du nemlig spare lidt på isterningerne.
  • Læg Boba perler i bunden af 3-4 glas, og læg isterninger ovenpå.
  • Kom isterninger og sirup i din shaker, og tilsæt teen – det kan gøres ad flere omgange, hvis din shaker ikke kan rumme over en hel liter, hvilket vel er de færreste, der kan det.
  • Ryst shakeren kraftigt, til du kan se, det begynder at skumme lidt.
  • Fordel teen stille og roligt i glassene med Boba perler og isterninger.
  • Sæt et jumbosugerør i – det skal være et jumbo, for ellers kan perlerne ikke suges op.

Næringsindhold pr. servering

Kalorier: 198kcal | Kulhydrat: 54g | Fedt: 1g | Natrium: 93mg | Sukker: 54g | Calcium: 30mg

Du kan købe Boba perler på nettet – hvilket er klart det nemmeste – med forskellige smage, men du kan også lave dem selv. Siruppen, der skal i, må gerne være med frugtsmag. Det kan købes i velassorterede supermarkeder eller på nettet. Faktisk kan du købe hele bubble tea-sæt på nettet.

Du kan dog også lave dem selv – det kan du se her hvordan du gør:

Sådan laver du Boba perler

Som nævnt kan du selv lave Boba perler – eller noget der ligner. De bliver lavet af blandt andet husblas. Så tør du begå dig ud i det, så læs videre her:

Ingredienser:

  • 4 blade husblas
  • Saft fra 1 citron
  • 50 g sukker eller brun farin
  • 1 dl smagsneutral olie

Sådan laver du Boba perler

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand.
  2. Pres citronen, og varm saften op.
  3. Opløs sukkeret (eller brun farin) i den varme saft og dernæst husblassen.
  4. Sug med en engangssprøjte citronsaften op, og tryk den ud, jævnt fordelt i olien.
  5. Si olien forsigtigt fra, og du har citronkaviar lige til at komme i din bubble tea.

Du kan også købe Creamer til bubble tea, og generelt kan man købe en del forskellige bubble tea produkter nu. Den kan du enten erstatte siruppen med eller blande siruppen med. Så får du det, der kaldes en mælke bubble tea.

Historien bag bubble Tea

Vi ved med stor sikkerhed at bubble tea stammer fra Syd-Øst Asien, og med stor sandsynlighed kommer det fra den lille ø-republik Taiwan. Den her type te hypede i 80’erne og 90’erne i flere dele af Syd-Øst Asien, og folk fra Taiwan tog den med til USA, hvor populariteten hurtigt voksede, og formodentligt i et samspil mellem rejsende i USA og i Syd-Øst Asien, så kom denne dille også til Europa og Danmark.  

Andre populære opskrifter på HurtigMums

Her får du lige lidt inspiration til andre populære sommeropskrifter på HurtigMums.dk.

Ingefærshot – Her er vi igen over i den våde verden, og trods navnet så er der ikke noget spiritus i denne shot. Lad dig dog ikke snyde – ingefærshot er der godt med krads i, og det giver sådan lidt et kick af friskhed fra morgenstund.

Matcha Smoothie – Dette er også en populær drik, der også har taget den vestlige verden med storm. Her er oprindelseslandet Japan. Du kan læse meget mere om den meget sunde matcha smoothie her.

Jordbær Smoothie – Her finder du en klassisk lækker jordbær smoothie som er lavet på frosne jordbær og med vanilje og kærnemælk – og hvis du vil have den veganske variant kan du skifte kærnemælk ud med soya-mælk eller havremælk.

2 reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
x