Andebryststeg

andebryststeg

Andebryststeg opskrift

5 fra 2 stemmer
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 50 minutter
Samlet tid: 55 minutter
Ret: aftensmad
Antal: 3 personer
Kalorier: 1029kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Hvorfor vælge andebryststeg, når jeg kan få en hel and til næsten samme pris? Tænker du måske. Men hvis ikke I er mere end 2-3 personer, så kan I ikke spise en hel and. Og der kan altså også godt være stor forskel på kvaliteten. Pris og kvalitet følges oftest ad.

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 190° C.
  • Tag kødet ud af køleskabet en halv times tid, før du skal i gang.
  • Pensl eller spray stegen med olie, og drys med salt og peber.
  • Sæt stegen med skindsiden opad i ovnen, og lad den få ca. 40-45 minutter, eller til centrumstemperaturen er 68-70° C.
  • Hæld evt. 4-5 dl vand ved, hvis du vil have stegesky til sovs.
  • Er skindet ikke blevet sprødt efter 40-45 minutter, så giv den lidt ekstra evt. med grill.
  • Tag den færdige steg ud af ovnen, og lad den hvile i 5-10 minutter, før den serveres med lækkert tilbehør.

Nutrition

Kalorier: 1029kcal | Protein: 29g | Fedt: 100g | Mættet fedt: 34g | Flerumættet fedtsyre: 13g | Enkeltumættet fedtsyre: 48g | Kolesterol: 194mg | Natrium: 160mg | Kalium: 532mg | Vitamin C: 7mg | Calcium: 28mg | Jern: 6mg

Min opskrift på andebryststeg

Tidligere når jeg serverede andebryststeg, tilberedte jeg den altid i min varmluftovn. Men i dag laver jeg den faktisk altid i airfryer. En andebryststeg er ikke særlig stor, så det er lidt galimatias at tænde og opvarme den store ovn.

Stegen forberedes på samme måde, som når den skal i ovnen. I airfryeren skal den have ca. 30 minutter ved 180° C og herefter 10 minutter ved 200° C.

Nogle gange – hvis jeg serverer den op til jul – lægger jeg svesker og æblebåde under stegen. Så bliver det ikke mere julet.

Hvad er en andebryststeg?

En andebryststeg er to andebryststykker, der stadig sidder på benene. At tilberede på ben giver saft og kraft i forhold til at stege et andebryst uden ben.

En steg, der kun består af andebryststykkerne, vejer typisk 700-750 g. Men du kan også få en steg med ryg og vingeled. De vejer typisk 1,2 til 1,4 kg. Og her vil der så kunne blive mad til lidt flere personer.

Stegen kan tilberedes på flere måder. Som herover i ovn eller som tidligere nævnt i airfryer. Du kan også langtidsstege den. Her kan du f.eks. give den 4-5 timer ved 100° C, hvorefter du skruer op til 200° C og giver den 20 minutter mere.

Du kan også tilberede stegen på grill eller sous vide – sidstnævnte synes jeg nu ikke giver nogen mening, men du kan godt. Her skal den have 4-5 timer ved 58-60° C.

Tilbehør til andebryststeg

Er det til jul eller mortensaften, er det oplagt at gå klassisk og servere den med kogte kartofler, brunede kartofler, syltet rødkål, måske syltede, grønne tomater, syltede asier eller agurkesalat og så selvfølgelig en lækker brun, opbagt sovs af stegeskyen.Men er det på andre tider af året – eller gider du ikke være traditionel – kan du sagtens servere bagte rodfrugter til. De kan evt. bages sammen med stegen. Eller du kan servere grillede grøntsager til eller quinoasalat. Mulighederne er mange.

Sidst opdateret: 26. april 2024
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

5 Responses

  1. Jeg har en berberi andebryststeg på 1.2 kg!
    “Gerne laves i AIRFRYER .”
    Den er større end alle de opskrifter jeg kan finde ??
    Hvad gør jeg 💚
    Mvh Hannah

    1. Hej Hannah
      Jeg ville afsætte en lille times tid. Men tjekke første gang efter 30-35 minutter og jævnligt efterfølgende, indtil centrumstemperaturen næsten er opnået. Og så 10 minutter ved 200° C. Skulle stegen blive færdig lidt før tilbehøret, tager den ikke skade af at hvile lidt længere.

    1. Hej Lene
      Det kan jeg godt finde på. Det kommer an på, om jeg lægger stegen på risten i airfryeren eller steger den i et fad. Når jeg steger den i fadet kommer jeg lidt vand ved – 1-2 dl.
      De bedste hilsener
      Beate, HurtigMums.

5 from 2 votes (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.