Tips til hurtig mad i hverdagen

Synes du, du bruger for meget tid på at lave mad i hverdagen? Og kunne du godt tænke dig at bruge lidt mindre tid på det, så der er lidt mere overskud til andet sjov? Så giver vi dig nogle konkrete og brugbare tips til, hvordan du undgår at bruge for meget tid på at lave mad til daglig.

Mad er dejligt. Men det kan også være en værre tidsrøver, når der også er en masse andre ting, der skal passes. Er du træt af, at der skal bruges timer og atter timer på at lave mad – eller vil du bare gerne være fri for at lave det hver dag – får du her nogle tips.

Lav store portioner så der er rester

Det bedste tip er, at du skal lave store portioner, når du laver mad. Det skal du ikke gøre med henblik på, at I skal spise mere – men at der så er rester til dagen efter. Det sparer dig en del tid at tænke sådan, da der dermed er rester hver anden dag. Er der tilmed rester efter det, kan du samle det sammen med rester fra tidligere på ugen og lave én stor restedag med alle mulige lækre rester. Så er det lige pludselig ikke mange dage og mange timer, du skal bruge i køkkenet på at lave aftensmad.

Brug en sous vide

Det er ikke fordi, at en sous vide hjælper dig med at lave hurtige retter i køkkenet. Men den kan hjælpe dig med at være mindre i køkkenet, mens maden tilberedes. Kød og grøntsager kan passe sig selv fuldstændigt i en sous vide.

Du skal kun bruge tid på at vakuumpakke og indstille din sous vide stav. Derfra kører det meget af sig selv. Den kan blandt andet være meget belejlig at have, når der kommer mange gæster til middag, eller når den store julemenu står for døren.

Den er et fantastisk redskab, som du helt sikkert bliver mere end glad for!

Lav sunde og hurtige retter

God mad i hverdagen behøver ikke være simreretter, der tager timer og atter timer at lave. Sunde og nemme retter såsom supper, risretter, pastaretter, salater med mere er alt sammen mad, der er nemt og hurtigt at lave – og som tilmed smager rigtig godt.

Når du laver hurtig og nem mad, er der også overskud til lige at få smurt de der madpakker eller gå en ekstra tur med hunden i det gode vejr.

Du kan også hjælpe dig selv meget ved at afsætte nogle dage hver måned, hvor du laver kæmpe portioner, som du fryser ned i bøtter. Det gør maden billig, men gør det også nemt at tage en lasagne op til familien en torsdag eller finde en karryret frem på en kold tirsdag, når børnene skal til fodbold, og du selv skal til møde eller være sammen med nogle gode venner. Det er hurtig mums – præcis som det skal være.

Picture of Obs

Obs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler fra HurtigMums