8 med jordbær

Når det er sæson for danske jordbær, så er det bare om at få dem brugt, så de ikke går til spilde. Ikke så langt hen på sæsonen bliver de billigere end først på sæsonen, så køb ind og brug dem i desserter og kager og som frisk tilbehør.

Vidste du, at jordbær smager dejligt forfriskende i forskellige salater – f.eks. avocadosalat eller mangosalat? Det skulle du prøve. Men du får lige lidt mere inspiration herunder til, hvad du ellers kan bruge de lækre bær til.

Jordbærkage

Annonce

Jordbærkage er nok den mest almindelige måde at bruge jordbær på – altså med undtagelse af jordbær med fløde eller jordbærgrød. Jordbærkagen, som du får opskriften på ved at klikke på link eller billede er lavet af en mørdej, mazarin, smeltet chokolade og vaniljecreme og så de friske, røde bær på toppen til afslutning.

jordbærkage

Jordbærtærte

Jordbærtærten er lidt i familie med jordbærkagen. Den er i hvert faldt lavet af en mørdej, og du kan også komme creme og chokolade på, men der er ingen mazarin. Til gengæld er der jordbær i gele – du ved ligesom de lækre tærter, der frister i bagerens glasdisk. Du får opskriften ved at klikke på link eller billede.

jordbærtærte

Rabarbersaft

Rabarbersaft smager dejligt, hvis du bruger halv jordbær halv rabarber – så hedder det måske jordbær-rabarbersaft eller rabarber-jordbærsaft, men pyt-pyt. Kom ikke alt sukkeret i på én gang. Smag til. For afhængig af jordbærrets sødme kan sukkermængden variere. Men du finder i hvert fald opskriften ved at klikke på link eller billede.

Rabarbersaft

Islagkage

Islagkage er perfekt i jordbærsæsonen, hvor det også kan hænde at være sommer og sol. Jordbær er vanvittige lækre i en islagkage eller som pynt på en islagkage – jordbær, chokolade, is og flødeskum … kan det blive bedre. Klik på linket herover eller billedet herunder, så får du opskriften på islagkage med jordbær.

islagkage

Muffins

Muffins med friske jordbær i smager eventyrligt dejligt. Den dér fornemmelse af det friske bær, der er blevet bagt – det er noget helt andet end med frosne jordbær, selvom de også kan bruges i muffins. Gå efter de friske, hvis det er muligt. Du får opskriften, når du klikker på linket herover eller billedet herunder.

muffins

Koldskål

Koldskål er en af de retter, hvor du med fordel kan lade friske – eller skiver af friske – jordbær svømme rundt side om side med kammerjunkerne eller tvebakkerne. Det giver et frisk pift til desserten, der ellers godt kan blive lidt vanilje-tung i det på en ekstra varm sommerdag. Klik på billede eller link, og få opskriften.

koldskål

Frugtsalat

Frugtsalat indeholder selvfølgelig mange andre frugter og bær end jordbær. Men det er en forfriskende måde at få brugt jordbærrene på. Du kan selv bestemme, hvor forfriskende alt efter om du serverer flødeskum, is, råcreme eller skyr til. Opskriften finder du ved at klikke på link eller billede.

frugtsalat

Jordbær dyppet i chokolade

En romantisk middag for 2 bliver aldrig rigtig romantisk uden jordbær dyppet i chokolade. Det er nemt og hurtigt at lave og super romantisk at ”made” hinanden med. Om det er valentinsdag (så bliver nok ikke danske jordbær), eller I har kærestedag eller bryllupsdag – det skal være romantisk. Klik på billedet eller linket, og læs vores guide til en romantisk middag for 2.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv En Kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here