Jordbærmarmelade

Jordbærmarmelade er nok den mest kendte marmelade i Danmark. Men hvad end marmeladen er med jordbær, solbær eller hindbær, så er det stort set samme procedure, der bruges. Dog kan der tilsættes forskellige smagsstoffer, som f.eks. vanilje, kardemomme, kanel og lignende. Men der er faktisk også forskellige tilberedningsmetoder, som du kan se herunder.

Man skelner – ifølge Dansk Husmoderleksikon fra 1949 – imellem tre metoder

  • Egentlig marmelade – som du nok kan høre, er den ”rigtige”
  • Marmelade tilsat geleringsmiddel – som er hurtigere at tilberede end den egentlige marmelade
  • Frugtmos – som ikke indeholder hele stykker frugt

Opskrift på hjemmelavet jordbærmarmelade

jordbærmarmelade

Hjemmelavet jordbærmarmelade – opskrift

5 fra 2 stemmer
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Dessert, Tilbehør
Antal: 1 kg
Kalorier: 2245kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Egentlig marmelade er den enkleste. Den består kun af frugt – i dette tilfælde jordbær – og sukker. Den tager lang tid, fordi den skal koges, til den er lind som grød. ”Denne gamle Metode af Kogning af Marmelade er bibeholdt for de Husmødres skyld, for hvem Brændselet ikke spiller saa stor en Rolle …” skrives det i Kristine Marie Jensens syltebog. Hende Frøken Jensen, du ved, ellers kan du læse mere om hende under opskrifterne.

Ingredienser

  • 1 kg meget modne jordbær
  • ½ kg sukker

Sådan gør du

  • Skyl jordbærrene, fjern blomsten, og skær jordbærrene i mindre stykker. Lad dem evt. dryppe af i et dørslag, hvis de stadig er våde.
  • Kom jordbær og sukker i en gryde, og lad det koge ved lav varme under jævnlig omrøring, til det er som en lind grød. Det skal være så tykt, at det ikke flyder sammen med det samme, når du rører i det.
  • Hæld det på skoldede glas, og bind/luk med det samme.

Nutrition

Kalorier: 2245kcal | Kulhydrat: 575g | Protein: 7g | Fedt: 5g | Mættet fedt: 1g | Flerumættet fedtsyre: 2g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Natrium: 15mg | Kalium: 1540mg | Fiber: 20g | Sukker: 548g | Vitamin C: 588mg | Calcium: 165mg | Jern: 4mg

Opskrift på jordbærmarmelade med geleringsmiddel

jordbærmarmelade

Opskrift på jordbærmarmelade med geleringsmiddel

5 fra 2 stemmer
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Dessert, Tilbehør
Antal: 1.25 kg
Kalorier: 2566kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Jeg bruger geleringsmiddel. Så her får du min opskrift.

Ingredienser

  • 1 kg meget modne jordbær
  • 750 g sukker
  • ½ dl vand
  • 1 knsp. geleringsmiddel eller efter anvisning på emballagen
  • Lidt atamon

Sådan gør du

  • Gør bærrene klar som beskrevet i pkt. 1 ovenfor. Er der små bær imellem, behøver du ikke skære dem i mindre stykker.
  • Kom jordbær, sukker og vand i en gryde, giv det et opkog, og lad det koge i ca. et kvarters tid uden låg, men under jævnlig omrøring.
  • Tilsæt geleringsmiddel efter anvisningen på emballagen.
  • Hæld jordbærmarmeladen på skoldede, atamonskyllede glas.

Nutrition

Kalorier: 2566kcal | Kulhydrat: 659g | Protein: 5g | Fedt: 4g | Mættet fedt: 1g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Natrium: 16mg | Kalium: 1236mg | Fiber: 16g | Sukker: 638g | Vitamin C: 470mg | Calcium: 135mg | Jern: 4mg

Jordbærmos

Kan du ikke lide, at der er hele frugtstykker i marmeladen, kan du koge 1 kg meget modne bær – skyllet og nippet og skåret i store stykker – med ¼ kg sukker, til det er så mørt, at det kan køres igennem en sigte. Det bør ikke være en metalsigte, da den kan afgive smag til mosen.

Når frugten er blevet pureret, koges det med endnu ¼ kg sukker, til sukkeret er opløst. Kom marmeladen på skoldede glas, og luk med det samme.

Vidste du at: Frøken Kirstine Marie Jensen døde den 7. februar 1923, 64 år gammel. Hun udgav Frøken Jensens Kogebog i 1901, og den er trykt i 130.000 eksemplarer. Herforuden har hun også udgivet Syltebogen, Husholdningsbogen, Five o’clock Tea, Hvad skal vi have til Middag? Og Svampe på 100 Maader.

Kilde: Helle Juhls ’Da Frøken Jensen blev moderne – En fortælling om kvinden bag kogebogen’.

Se også vores opskrift på hindbærmarmelade og havtornmarmelade her .

Sidst opdateret: 24. marts 2024
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i november måneds lodtrækning om ART fra SodaStream (værdi: 1109 kr)

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.