Bøf Stroganoff – Mine tænder løber i vand, bare jeg hører ordet – eller ordene – bøf stroganoff. Now we are talking. Bøf stroganoff må siges at være min livret. Hvis den bliver serveret med kartoffelmos vel at mærke – ingen ris, pasta, grovfrites eller andet tak. Kartoffelmos!
Egentlig elsker jeg alt med kartoffelmos, men specielt dette møre kød i den lækkert krydrede og smagfulde flødesauce. For pokker altså. Det er bare mums. Det tager den tid, det tager at få kødet mørt, men det er såmænd ikke længere tid end de fleste andre middagsretter.
Stroganoff af Stroganov
Retten er russisk og er fra midten af det 19. århundrede. Men man ved ikke helt, hvor rettens navn stammer fra. Der er forskellige forklaringer, men formodentlig er den opkaldt efter et medlem af den store og betydningsfulde familie Stroganov. Muligvis Alexander Grigoriyevich Stroganov af Odessa eller Pavel Stroganov – de var statsmænd, så det er nok ikke dem, der har lavet den, men den er højst sandsynligt blevet serveret for én af dem.
Paprika – som retten indeholder – var ikke til at opdrive eller betale dengang i zartiden, så derfor var det kun for de ”mægtige”. At retten er kommet til at hedde stroganoff, er blot grammatisk, da Stroganov på russisk bliver til Stroganoff i genitiv. (Stroganovs bøf – bøf stroganoff).
Bøf stroganoff – opskrift
Ingredienser
- 2 løg
- 500 g champignoner
- 75 g stegemargarine
- 500 g oksekød i strimler eller tern – jeg sværger til strimler
- 1 dåse tomatpasta
- 2½ dl piskefløde – eller ½ l hvis du virkelig vil fråse … og det vil du
- 2 spsk. paprika
- Salt og peber
Sådan gør du
- Hak løgene groft.
- Skær roden af champignonerne, og fjern al jord og urenheder – f.eks. med en pensel. Hvis du skyller dem i vand, så læg dem på et stykke køkkenrulle efterfølgende, og lad vandet dryppe godt af.
- Er der nogle meget store champignoner imellem, så skær dem over, ellers lad dem være hele – de bliver en smagsbombe uden lige, når retten er færdig.
- Svits løgene i 25 g margarine, og tag dem op af gryden.
- Svits kødet i 25 g margarine, drys med paprika og lidt salt og peber, rør rundt, og tag det herefter op af gryden.
- Brun til sidst champignonerne i den sidste margarine.
- Kom løg og kød tilbage i gryden, og tilsæt tomatpasta og fløde.
- Lad retten simre ved svag varme under låg, til kødet er gennemstegt – ca. 45 minutter.
- Smag til med salt og peber.
- Stil gryden på bordet, og sørg for masser af kartoffelmos. Den du ser på billedet er blandet med kogt broccoli (lad dem koge med sammen med kartoflerne). Det er sundt, og det smager godt.
Noter
Nutrition
Er du sulten efter flere godter fra HurtigMums, så kan du skrive din mail her! Så modtager du inspiration og mulighed for at deltage i HurtigMums konkurrencer fra tid til anden 🙂
Følg HurtigMums på de Sociale Medier!
[/et_pb_text]
Følg HurtigMums på de Sociale Medier!
[/et_pb_column]facebookpinterestinstagramyoutube[/et_pb_row][/et_pb_section]
3 Responses
Det lyder bare lækkert. Nemt og godt og god efterårsmad. Det vil jeg lave i aften, når familien kommer på besøg. Vil servere med mos af græskar i stedet. Sorry!! Tak for god opskrift.
Hilsen Benedicte
Retten er skabt til og navngivet efter den grev Stroganov, som kun havde en arm/hånd, Han boede på tidspunktet i Paris, men havde hjemme i Finland. Derfor betragtes retten af mange finner som deres “nationalret”.
Hej Bjørn
Superinput – rigtig spændende! Tusind tak!
Mvh
Laust – HurtigMums