Gode råd til at spise sundt i hverdagen

Artiklen er sponsoreret.

Vidste du, at vejen til en sund krop starter i køkkenet? Selvom det naturligvis også er vigtigt, at du sørger for at bevæge dig og dyrke motion, så er det alfa og omega, at din krop hver dag får det rette brændstof. Sund kost er nemlig vigtigt for dit helbred – både nu og i fremtiden – og har betydning for din trivsel, din energi og dit velvære.

Imidlertid kan det være svært at integrere sunde spisevaner i en travl hverdag med arbejde, pligter, familie, venner og hobbyer, der også skal passes. Når klokken er kvart i aftensmad, og maven knurrer, er det nemt at lade sig friste til at springe over, hvor gærdet er lavest og vælge den hurtige, men usunde, løsning.

Det behøver dog ikke være hverken tidskrævende eller uoverskueligt at spise sundt og godt. Med de lækre måltidskasser fra HelloFresh kan du få frisk og god mad leveret lige til døren, når det passer dig. Du får alle de ingredienser, du skal bruge til at lave sunde retter, så du slipper for selv at skulle finde på – og så behøver du ikke tænke på indkøb.

Derudover er der nogle enkle og simple råd, som du kan læne dig op ad, hvis du gerne vil forbedre dine spisevaner.

Planlæg dine måltider

Det er nemmest at spise sundt, hvis du sørger for at forberede dig en smule. Hvis køleskabet er tomt, eller du ikke lige fik en madpakke med hjemmefra, er det let at forfalde til fast food-løsninger eller usunde snacks. En gang imellem er det selvfølgelig helt fint at lade sig friste, men det kan hurtigt ødelægge dine ambitioner om en sundere kost, hvis det sker for ofte.

Derfor er der meget at vinde, hvis du planlægger dine måltider en smule i forvejen. Med en madplan kan du for eksempel få styr på din middag flere dage frem, og dermed mindsker du risikoen for at falde i take out-fælden. Tager du madpakke med på arbejde, bliver du ikke fristet af usunde tilbud i kantinen – og hvis du altid har en sund snack med i tasken, er du dækket ind, når den lille sult melder sig.

Spis 4-6 gange om dagen

Hvis du er, som folk er flest, så har du formentlig prøvet at springe måltid over eller glemme at spise i mange timer, fordi du var optaget af andre gøremål. Hvis du gerne vil spise sundt, er det imidlertid en dårlig idé kun at spise få gange om dagen. Når dit blodsukker bliver ustabilt, er du nemlig mere tilbøjelig til at træffe usunde valg på madfronten.

Hvis du derimod sørger for at spise regelmæssigt i løbet af dagen, bliver det lettere for dig at holde fast i den sunde livsstil. 4-6 mindre måltider om dagen i stedet for 2-3 store er en god strategi, som holder dit blodsukker stabilt og de sunde madvaner på ret køl.

Følg de officielle kostråd

Palæo, stenaldermad, glutenfri, fedtfri, LCHF – der er mange meninger om, hvordan du skal spise, hvis du vil spise sundt, og det kan være svært at finde rundt i junglen af kostråd og smarte diæter. Det er dog ikke alle kostråd, der er lige gode eller lødige, og på internettet kan alle og enhver udgive sig for at være diætist eller ekspert i sund kost.

Derfor skal du holde dig til at følge de officielle kostråd fra Sundhedsstyrelsen. På den måde kan du være sikker på, at du får den rette kost og at du ikke spiser på en måde, som kan gøre mere skade end gavn. Du kan læse om de officielle kostråd her.

Picture of Martin Leo

Martin Leo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler fra HurtigMums

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.