Hjemmelavet baguette

En hjemmelavet baguette er et lyst brød, der oprindeligt stammer fra Frankrig. På dansk betyder ”baguette” ”pind” Baguetter er lange, tynde brød. Ca. 5-6 brede, 3-4 cm høje og 65-100 cm lange. De har sprød skorpe – i hvert fald når de er nybagte, efter et par dage i pose, bliver de blødere. Krummen skal være luftig – og de to ting er det, der er hele udfordringen ved at bage baguetter.

Du har sikkert allerede bemærket, at mine baguetter er en anelse for store. Men de smager ikke ringere af den grund. Du kan servere brødet som tilbehør til supper eller andre retter, du ville servere flutes til, eller du kan bruge dem til tapas eller hvidløgsbrød. Faktisk smager de også godt med lidt ost på eller smør og drysset med lidt groft eller flagesalt.

Hjemmelavet baguette opskrift

hjemmelavet baguette

Hjemmelavet Baguette opskrift

5 fra 1 stemme
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 1 time 40 minutter
Samlet tid: 1 time 50 minutter
Ret: Morgenmad, Tilbehør
Køkken: Fransk
Antal: 3 baguettes
Kalorier: 514kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Jeg har set opskrifter, hvor det tager næsten 4 timer eller mere at lave de lækre, franske brød, men mindre kan altså gøre det – og endda med et udmærket resultat. 3 baguettes a ca. 10 skiver

Ingredienser

  • 25 g gær
  • dl lunt vand
  • 1 tsk. sukker
  • 400 g hvedemel – gerne Tipo 0 eller lignende – og lidt til udrulning
  • 1 tsk. salt

Sådan gør du

  • Smuldr gæren i det lune vand.
  • Tilsæt sukker, og rør lidt rundt.
  • Bland mel og salt, og tilsæt det lidt ad gangen, mens du ælter. Dejen skal være fast uden at være for tør.
  • Del dejen i tre lige store stykker, drys dem med lidt mel, læg husholdningsfilm over, og lad dem hæve i 20 minutter.
  • Tag nu én klump dej ad gangen.
  • Tryk forsigtigt dejen flad, og rul den til en aflang rulle, klem kanten sammen, så den lukkes.
  • Tril dejen til et aflangt brød ved at trille med hænderne fra midten og ud mod enderne, til det har den rette størrelse – husk, at det bliver større ved efterhævning og bagning.
  • Læg de tre baguetter på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Snit med en skarp kniv på skrå, og læg en bradepande (af samme størrelse som bagepladen) omvendt ovenpå.
  • Lad brødene hæve i en lille times tid.
  • Varm ovnen op til 225° C – ikke varmluft – og indstil den til lav damp, hvis du har en dampovn. Hvis ikke så sæt en bradepande med lidt vand – ca. 1 dl – i ind i bunden af ovnen.
  • Bag brødene i 15 minutter, og skru herefter ovnen ned på 175° C.
  • Tag brødene ud af ovnen, og pensl dem med vand.
  • Sluk for dampfunktionen, eller tag fadet med vand ud, og bag i yderligere 5 minutters tid, eller til brødene er færdigbagte.
  • Lad brødene køle af på en rist i mindst 20 minutter, før de skæres i lidt tykke skiver.

Noter

Bagetiden/-temperaturen kan variere afhængig af din ovn.
Brødene kan fryses og lunes i ovnen efter optøning. Pensl evt. med lidt vand, inden du kommer dem i ovnen. Men de er helt klart bedst – ligesom det meste andet bagværk – når de er nybagte.

Nutrition

Kalorier: 514kcal | Kulhydrat: 106g | Protein: 17g | Fedt: 2g | Mættet fedt: 0.3g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 0.5g | Natrium: 140mg | Kalium: 222mg | Fiber: 6g | Sukker: 1g | Vitamin C: 0.03mg | Calcium: 25mg | Jern: 6mg

Sidst opdateret: 31. marts 2024
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter