Tapas – I landende omkring middelhavet serverer de tit et udvalg af mange små retter på én gang som et let mellemmåltid eller som et selvstændigt måltid, der spises efterhånden som retterne bliver tilberedt.
I Spanien kaldes sådan et måltid for tapas. Og der findes MANGE små retter, som kan bruges til tapas.
Tapas – opskrift
Her har jeg valgt fire klassiske, som jeg vil give dig opskriften på. Jeg tager dem fra oven og alle opskrifter er til 4 personer. Den femte ret – den i glasset – du kan se på billedet, er gazpacho.
Få evt. lidt ekstra lækker inspiration fra vores erfarne venner fra Gastrofun

Huevos rellenos (fyldte æg)
Ingen anmeldelser
Ret: aftensmad, Hovedret
Køkken: Italiensk
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 4 personer
Kalorier: 275kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Ingredienser
- 1 dåse tun i olie
- 4 store æg
- 2 skalotteløg
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk. olivenolie
- 6 spsk. mayonnaise
- 1 spsk. finthakket persille
- 1 tsk. citronsaft
- 4 oliven
- Salt og peber
Sådan gør du
- Hæld olien fra tunen.
- Kog æggene, til de er hårdkogte, og lad dem køle af.
- Del dem på langs, og skær en lille skive af den runde del, så de får et fladt stykke at stå på. Hak det afskårne fint, og sæt det til side.
- Fjern æggeblommerne, og sæt også dem til side.
- Hak løg og hvidløg fint, og svits dem gennemsigtige i en lille gryde med opvarmet olivenolie.
- Bland løg, tun, mayonnaise, persille, citronsat og salt og peber godt sammen.
- Fordel massen i de tomme æggehvider, pynt med lidt persille og ½ oliven.
Næringsindhold pr. servering
Kalorier: 275kcal | Kulhydrat: 3g | Protein: 46g | Fedt: 8g | Mættet fedt: 2g | Flerumættet fedtsyre: 2g | Enkeltumættet fedtsyre: 3g | Transfedtsyre: 0.02g | Kolesterol: 261mg | Natrium: 258mg | Kalium: 1036mg | Fiber: 1g | Sukker: 1g | Vitamin C: 4mg | Calcium: 68mg | Jern: 2mg

Patatas con chorizo (kartofler med pølse)
Ingen anmeldelser
Ret: aftensmad, Hovedret
Køkken: Italiensk
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 4 personer
Kalorier: 102kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Ingredienser
- 2 mellemstore kartofler
- Lidt tørrede krydderurter og/eller krydderier – basilikum timian, paprika eller lignende
- 4 skiver fast gedeost
- 8 skiver spansk pølse
- Lidt frisk grønt – her er brugt rucolasalat
- 8 oliven
- 8 pinde til pindemadder
Sådan gør du
- Kog kartoflerne, lad dem køle af, og skær dem herefter i tykke skiver.
- Drys med tørrede krydderurter/krydderier.
- Halver gedeostskiverne, og læg ½ skive på hver kartoffelskive.
- Rul 1 pølseskive rundt om det friske grønne.
- Top med en oliven, og stik en pind igennem, så det hele holdes samlet.
Næringsindhold pr. servering
Kalorier: 102kcal | Kulhydrat: 19g | Protein: 3g | Fedt: 2g | Mættet fedt: 1g | Flerumættet fedtsyre: 0.2g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Transfedtsyre: 0.01g | Kolesterol: 2mg | Natrium: 148mg | Kalium: 457mg | Fiber: 3g | Sukker: 1g | Vitamin C: 21mg | Calcium: 19mg | Jern: 1mg

Pan con tomate (toast med tomat)
Ingen anmeldelser
Ret: aftensmad, Hovedret
Køkken: Italiensk
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 4 personer
Kalorier: 173kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Ingredienser
- 1 baguette ciabatta eller lignende brød
- 2 fed hvidløg
- 1-2 tomater – afhængig af størrelse
- 2 spsk. olivenolie – af den gode
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skær brødet i tykke skiver, og rist dem på brødristeren, til de er gyldne.
- Skær toppen af hvidløgsfeddene, og gnid det hen over det ristede brød.
- Skær toppen af tomaten/tomaterne, og gnid ligeledes dem hen over brødet.
- Hæld olivenolie på.
- Drys med salt og peber.
Næringsindhold pr. servering
Kalorier: 173kcal | Kulhydrat: 31g | Protein: 6g | Fedt: 2g | Mættet fedt: 0.4g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Natrium: 388mg | Kalium: 152mg | Fiber: 2g | Sukker: 4g | Vitamin C: 4mg | Calcium: 70mg | Jern: 2mg

Mejillones con mantequilla y hierbas (muslinger med smør og urter)
Ingen anmeldelser
Ret: aftensmad, Hovedret
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 4 personer
Kalorier: 317kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Sådan gør du
- Skrub muslingerne, og fjern skægget. Kassér itugåede muslinger, og muslinger der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordpladen.
- Skyl muslingerne i koldt vand.
- Tænd ovnen på 230° C.
- Damp muslingerne under låg i ca. 5 minutter i en stor gryde med hvidvin og laurbærblad.
- Hæld væden fra, og kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig.
- Fjern den ene del af skallerne, og anbring skallerne med muslinger i et stort, ovnfast fad.
- Smelt smørret i en kasserolle, kom det i en skål, og bland med rasp, persille, purløg, hakket eller knust hvidløg, salt og peber. Lad det stivne lidt.
- Fordel nu massen på muslingerne, og pres det ned omkring hver musling.
- Sæt muslingerne i ovnen i 10 minutter.
- Servér med det samme – evt. pyntet med lidt persille og en citronbåd.
Næringsindhold pr. servering
Kalorier: 317kcal | Kulhydrat: 11g | Protein: 16g | Fedt: 23g | Mættet fedt: 13g | Flerumættet fedtsyre: 2g | Enkeltumættet fedtsyre: 6g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 89mg | Natrium: 527mg | Kalium: 499mg | Fiber: 3g | Sukker: 2g | Vitamin C: 25mg | Calcium: 55mg | Jern: 5mg




