Kaffe – den hemmelige ingrediens i madlavningen

Kaffe bliver nydt af mennesker over hele verden, og i Danmark har vi særligt en kaffekultur, hvor koffeinkicket bliver en vigtig del af den almindelige hverdag. Forestil dig et kontor fyldt med medarbejdere, hvor kaffemaskinen er gået i stykker: Åh-åh! Derudover bliver kaffe også brugt af mange som et hyggeligt element, hvis verdenssituationen skal vendes, eller der bare er brug for en afslappende stund alene eller i selskab med andre.

Uanset om du elsker kaffe på grund af virkningen, smagen eller hyggen, kan du faktisk også bruge kaffe i madlavningen. Kaffe bidrager med en afdæmpet bitterhed og skarphed, der fremhæver smagene fra de andre ingredienser.

Du kan for eksempel købe din kaffe hos cupsupply.dk. Som navnet antyder, leverer de alt til koppen – både til private og virksomheder. Cup Supply er ægte kaffenørder, der elsker alt fra smagen til oplevelsen af en god kop kaffe, og deres kaffesortiment spænder bredt, så du kan finde den smagsvariant, du bedst kan lide.

Chili con Carne

Du har sikkert hørt om det klassiske trick med at tilsætte et stykke mørk chokolade til din Chili con Carne. Chokoladen tilføjer en bittersød smag til chiliretten, som komplementerer den stærke, bløde og varme fornemmelse utroligt godt. Chokolade i Chili con Carne er altså ikke en særligt velbevogtet hemmelighed (heldigvis) – men vidste du, at du kan få en lignende smag frem ved at putte en lille smule kaffe i? Hvis du vil have en chili, der virkelig gør indtryk, kan du både tilføje chokolade og en deciliter god, stærkbrygget kaffe.

Stuvning

Stuvning laves ved at koge ingredienserne langsomt op i en væske. Væsken kan for eksempel være en suppe. En klassisk stuvning laves, når ingredienserne ikke først bliver stegt, men kun koger med i væsken. Stuvninger er ægte comfort food, og du kan lave dem både med og uden kød. Det vigtigste er, at alle ingredienserne komplementerer hinanden og til sammen danner en blød og varm ret med masser af smag. Hvis du tilføjer kaffe til din stuvning, giver det en unik bitterhed, der vil passe utroligt godt til mange slags kød og alverdens grøntsager. Ligesom med Chili con Carne skal kaffen være stærkbrygget, så du kan nøjes med en deciliter eller endnu mindre for at få den ønskede smag frem uden at påvirke konsistensen.

Sauce

Der er ikke noget som en god, fed sauce. Rødvin klarer sig rigtig godt i en sauce, men det samme gør sig faktisk gældende for kaffe. Har du en sjat kaffe tilovers, kan du med fordel gemme den og hælde den direkte i saucen, inden du jævner. Det skal helst være en mørk sauce, da kaffen naturligvis vil afgive farve. Du kan sagtens hælde en deciliter eller mere i – smag til, indtil du får den ønskede bitterhed frem i den ellers salte, fede og røgede sauce.

Marinade

I samme kategori kan du også bruge kaffe i marinader. Det gælder både i kød- og grøntsagsmarinader. Overvej her, hvor tyk du ønsker marinaden, da kaffe naturligvis skal ses som en væske. Alternativt kan du også bruge instant kaffe, hvor du blot hælder en teskefuld af de rå, frysetørrede kaffekrystaller i. Generelt kan du sagtens bruge instant kaffe i stedet for brygget kaffe, hvis du ikke har andet, eller hvis du vil undgå, at kaffen gør konsistensen tyndere.

Chokolade- og mokkakage

En no-brainer er at bruge kaffe i kageopskrifter. Der er jo allerede noget, der hedder en mokkakage, men kaffe kan også sagtens bruges i andre typer kager – særligt i chokoladekager. Kaffen giver kagen en skarphed, der komplementerer sødmen utroligt godt. Med en sjat kaffe i kagen – og eventuelt i glasuren – får kagen mere kant, end hvis du kun holdt dig til de søde ingredienser. Hvis kagen skal serveres for børn, kan kaffesmagen godt blive for stærk, hvis du bruger kaffe i glasuren, men det er de færreste, der kan smage kaffe, hvis den hældes i dejen til en god chokoladekage – den giver blot en lækker dybde, så kagen smager himmelsk.

Smoothie

En lækker morgensmoothie bliver kun bedre af at få tilført en smule kaffe. På den måde kan du endda erstatte en af de daglige kopper kaffe med smoothien, fordi du får koffeinkicket sammen med måltidet. En smoothie kan både være sød og bitter – det kommer an på, om du elsker smoothies lavet på bananer, bær og anden frugt, eller om du foretrækker de grønne spinat- og sellerismoothies. Kaffe egner sig bedst til de søde frugtsmoothies, fordi det komplementerer sødmen rigtig godt. Prøv især chokoladesmoothie (med frosne bananer og kakaopulver) med en smule kaffe i. Det bliver en rigtig mokka-choko-milkshake, der garanteret smager lige så godt, som dem du køber på Starbucks.

Picture of Martin Leo

Martin Leo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler fra HurtigMums