Kødsovs

kødsovsKødsovs er en ret, der kan varieres i det uendelige. Kødsovs er endvidere en god måde at strække kødet på, hvis I pludselig bliver flere end forventet omkring middagsbordet. Endelig er kødsovs en ret, der ikke behøver tage oceaner af tid at lave, men du må godt lade den simre et par timer, hvis du føler for det.

Hvordan laver man kødsovs?

For hakket kød og findelte grøntsager er meget hurtige at tilberede, men det hele bliver kun bedre af at stå og simre, så de forskellige ingredienser tager og afgiver smag til hinanden.

kødsovs

Kødsovs – opskrift

5 fra 1 stemme
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Har jeg mulighed for det, så sætter jeg min kødsovs over allerede et par timer før, vi skal spise. Den passer jo sig selv, og forberedelsestiden bliver ikke længere af det. Til gengæld får jeg en appetitvækkende duft i hele huset.

Ingredienser

  • 1 stort løg – zittauerløg du ved de almindelige gule, man dyrker i haven eller rødløg
  • 2-3 fed hvidløg – afhængig af størrelse og smag
  • 1 porre
  • 2 stænger bladselleri
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 ds. flåede tomater
  • ½ tsk. sambal oelek – chilipasta der fås i de fleste dagligvarebutikker
  • 1 lille ds. tomatpasta
  • Olie til stegning
  • 1 dl tør rødvin – kan erstattes af vand især hvis du ikke har tænkt dig at koge sovsen i flere timer
  • 3 dl bouillon – hønse- okse- eller grøntsagsbouillon
  • 1 tsk. paprika
  • Tørret oregano
  • 1 skvæt balsamicoeddike
  • Salt og peber
lodtrækning

Sådan gør du

  • Hak løg groft og hvidløg fint.
  • Snit porren og bladselleri i fine skiver.
  • Svits kødet i lidt olie, til det er brunt.
  • Tilsæt løg og porre, og lad det svitse med.
  • Så tilsættes hvidløg og bladselleri, og lad det svitse i kort tid.
  • Derefter tilføjer du rødvin, flåede tomater (hakket), tomatpasta, bouillon og krydderier.
  • Lad det hele simre i mindst 10-15 minutter, til grøntsagerne er møre, men gerne i et par timer under låg. Rør i ny og næ.
  • Smag til med balsamicoeddike, salt og peber.

Denne kødsovs smager fantastisk til kogt spaghetti. Kog eventuelt spaghettien lige lidt mindre, end der står angivet på emballagen, og bland den i kødsovsen, og lad den koge med dér de sidste par minutter.

Kartoffelmos smager også skønt til retten. Jeg har også fået serveret ris til kødsovs, men jeg kunne ikke drømme om selv at gøre det, da jeg synes konsistensen af ris og konsistensen af kødsovs meget lidt klæder hinanden.

Stop madspild

Kødsovs kan fryses. Sovsen kan også bruges til pizza, i pirogger, i madpandekager, i cottage pie og lignende retter. Det kan selvfølgelig også bare varmes op dagen efter, og så er der nem mad.

Hvilken vin skal du vælge til kødsovs?

Der er forskel på, hvilken vin du skal servere til sovsen, afhængig af hvilke ingredienser og krydderier du har kommet i kødsovsen. Til denne kødsovs vil en italiensk rødvin på sangiovesedruen – f.eks. en Chianti, en Montepulciano eller en Montalcino – smage lækkert til eller en rødvin på negroamarodruen – f.eks. en Vecchio Sogno, som også stammer fra Italien.

Sidst opdateret: 8. november 2022
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.