fundet ud af at kylling og laks på grill, også smager godt – for det gør det. Du kan grille laks med og uden skind, og du kan grille en hel lakseside eller laksefileter – nå ja, eller en hel laks, hvis du er så heldig at være kommet i besiddelse af sådan en krabat.
Få evt. mere inspiration fra vores venner fra Gastrofun
Laks på grill med hjemmelavet pesto
Ingredienser
- 1 bdt. basilikum
- ½-¾ dl olivenolie
- 4 spsk. revet parmesan
- 2 fed hvidløg
- 2 tsk. pinjekerner
- 4 laksefileter uden skind
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skyl basilikum, og kom den i blenderen sammen med ½ dl olie, parmesan, hvidløg og pinjekerner.
- Kør, til du har en ensartet masse. Er pestoen for tør, så tilsæt mere olie.
- Smag til med salt og peber.
- Pensl laksefileterne med pesto, og læg dem med skindsiden nedad (det kan sagtens ses, selvom der ikke er skind på) i en foliebakke eller på en grillpande med huller, smurt med olie.
- Grill dem ved indirekte varme i 3-4 minutter.
- Vend fileterne, og grill dem 1-2 minutter på den anden side.
Noter
Nutrition
Laks ligger i den dyre ende af priserne
Desværre ligger laks i den dyre ende af prisskalaen. Så det kan være en god idé at købe laksefileter eller hele laksesider, når de er på tilbud og smide dem på grillen, også selvom der måske stod chili con carne på madplanen, det kan du altid få en anden dag.
Kokketrick til lækre fiskeretter
Hvis du gerne vil have en velsmagende fisk, der er fast i kødet, så skal du følge dette kokketrick. Det virker hver gang og på alle fisketyper – uanset om det er frisk fisk eller optøet fisk.
- Strø et gavmildt lag salt på fisken – over det hele.
- Strø derefter ganske almindeligt sukker på fisken.
- Lad det trække i 20 minutter.
- Lav en skål isvand klar, og skyl sukker og salt af fisken med det.
- Tilbered fisken, som du havde planlagt.