Ravioli

Ravioli er små puder – eller kuverter – med fyld af kød- eller grøntsagssauce. Af andre fyldte pastatyper kender du sikker også tortellini, men de er ringformede. Både tortellini og ravioli er supersjove at lave, men det tager lidt tid.

Jeg har ikke prøvet at lave hjemmelavet pasta uden en pastamaskine, men det kan jo nok lade sig gøre med en kagerulle og godt med tålmodighed, men det var ikke et projekt, jeg ville kaste mig ud i. Derimod tager jeg gerne pastamaskinen frem og går i gang med at rulle pasta. Og så er det et hyggeligt projekt at have børnene med til.

Få endnu mere lækker og god inspiration til din hjemmelavet ravioli af vores super gode venner fra Gastrofun

ravioli

Hjemmelavet ravioli – opskrift

Ingen anmeldelser
Forb. tid: 50 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 1 time
Ret: aftensmad
Køkken: Italiensk
Antal: 4 personer
Kalorier: 447kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Jeg har set runde, halvrunde og firkantede ravioli. Jeg synes selv bedst om de firkantede – altså smagsmæssigt er det jo ligegyldigt, men jeg synes, de firkantede er nemmest at skære ud, og der bliver mindst spild.

Ingredienser

  • 400 g frisk spinat
  • Isvand
  • 150 g hvedemel
  • 150 g tipo 00 hvedemel
  • 3 æg – det ene er til pensling
  • op til ½ dl vand
  • 225 g ricotta
  • 6 spsk. friskrevet parmesan
  • Friskrevet muskatnød

Sådan gør du

  • Skyl spinaten, og blancher den i kogende vand i 10 sekunder. Kom den i isvand, så den køler af med det samme.
  • Knug alt vandet ud af spinaten – den skal være helt tør – og hak halvdelen af den fint, og den anden halvdel groft.
  • Bland melet i en stor, fladbundet skål eller på en ren bordplade.
  • Lav en fordybning i melet, og slå de 2 æg ud i den.
  • Ælt ved at blande mere og mere af melet ind i æggene. Der skal æltes godt til og længe, så hav tålmodighed. Tilsæt evt. lidt vand, hvis dejen overhovedet ikke vil samle sig.
  • Ælt nu dejen med den finthakkede spinat. Ælt i ca. 5 minutter, til al spinaten er fordelt.
  • Sæt dejen til side i 15-20 minutter.
  • Imens kan du blande fyldet.
  • Bland den grofthakkede spinat med ricotta og parmesan og smag til med muskatnød.
  • Tag en klump dej på størrelse med en knytnæve, gør den lidt flad, og kør den derefter igennem pastamaskinen på den tykkeste indstilling.
  • Fold dejen, og kør den igennem igen.
  • Indstil pastamaskinen til et trin tyndere, og kør dejen igennem igen. Fortsæt på denne måde, til du kan få dejen igennem på en af de tyndeste indstillinger. Dejen må ikke være for tyk, da den foldes og bliver dobbelt.
  • Læg nu pastastrimlen på bordet, og læg en klump fyld på med jævne mellemrum lidt over midten hele strimlen igennem. De skal ikke ligge tættere, end at du kan skære dem over og lukke dem.
  • Pisk det sidste æg let sammen, og smør rundt om fyldet. Ikke pøse æg på, bare så meget at det kan fungere som lim.
  • Fold strimlen sammen på langs ind over fyldet, og tryk sammen både i kanterne og rundt om de enkelte klumper fyld.
  • Skær raviolierne fra hinanden med en kniv eller klejnespore, og tryk sammen med en gaffel på de åbne kanter, så de er hermetisk lukket.
  • Kog raviolierne i kogende, saltet vand i ca. 3 minutter, og servér med revet ost, champignonsovs eller, hvad du nu har lyst til.

Noter

Velbekomme!

Nutrition

Kalorier: 447kcal | Kulhydrat: 63g | Protein: 22g | Fedt: 12g | Mættet fedt: 6g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 3g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 152mg | Natrium: 199mg | Kalium: 744mg | Fiber: 4g | Sukker: 1g | Vitamin C: 28mg | Calcium: 263mg | Jern: 7mg
Sidst opdateret: 24. august 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter