Sponsoreret indlæg.

Synkebesvær, eller dysfagi, som det kaldes i fagkredse, er en følgesygdom af neurologiske lidelser som Parkinson, ALS og Alzeimers. Det kan også opstå efter f.eks. hjerneblødninger med lammelse og blodprop i hjernen, hvor synkemuskulaturen sættes ude af normal funktion.

At ikke kunne deltage i måltider på lige fod med andre kan være til stor frustration for patienter og pårørende og isolere dem fra omverdenen. Patienter med sygdommen har godt af cremet mad som suppe eller gratinerede retter, men man kan også sagtens indtage mere flydende kost. Den største opgave for pårørende til patienterne er at lave maden, så den smager som den mad, I plejer at spise, så patienten ikke føler, at han/hun er til besvær eller går glip af nydelsen ved god mad.

Det vigtigste for patienter og pårørende er faktisk at tage sig tiden til at spise. At insistere på at spise langsommere er et godt redskab til at få patienten til at føle sig mere inkluderet i måltidet – og du vil som pårørende også opleve et positivt resultat for dig selv og føle dig mere mæt af mindre, da vi ‘normalt-synkende’ kan have tendens til ikke at tygge vores mad godt nok og spise for hurtigt. Det er også godt at dele måltiderne lidt op, så man spiser mindre portioner til hvert måltid, men flere gange om dagen.

Suppe

En god ret til patienter med synkebesvær kan f.eks. være en god tyk suppe, der passer perfekt til vintermånederne. Et bud på en god, varmende suppe kunne f.eks. være en gulerodssuppe eller en porre-kartoffelsuppe. Begge er supper, der kan laves utroligt nemt og billigt, men også samtidigt er meget velsmagende. Der findes utallige opskrifter på de forskellige supper på nettet alt efter kokkens smag, men prøv dig ad med forskellige opskrifter, så du rammer præcist den version, du og din familie bedst kan lide. Er suppen for tynd til patienten med dysfagi, er det anbefalelsesværdigt at bruge et fortykningsmiddel, der gør det nemmere at synke. Læs mere her.

Gratin

Gratin er en klassisk ret i de fleste køkkener, og noget, de fleste kan huske fra deres bedsteforældres hjem. Gratin er oprindeligt en klassisk fransk ret, der stammer fra det franske verbum ‘gratter’, der betyder ‘at skrabe’ eller ‘kradse’. Det henviser til hvordan man ofte laver gratin – nemlig af de ‘sammenskrabede rester’ fra køleskabet.

At det er en ‘tøm-køleskabet’-ret gør nu ikke gratin til en dårlig ret. Det er tværtimod en alsidig ret, der kan laves af både ost, grøntsager, kød og fisk og overhældes med en mælkesovs ikke ulig den franske bechamel-sovs, som man gratinerer med rasp, ost eller eventuelt brødkrummer. Man kan også udelade ost i retten. Klassiske gratinretter er blomkålsgratin eller kartoffelgratin, men i de senere år har gastronomien også budt på mere ‘skøre’ varianter som f.eks. avokadogratin.

Grød

Grød er et andet rigtig godt bud på mad, der glider nemt ned, men samtidigt er meget mættende. Den traditionelle havregrød kender de fleste, men prøv også nogle af de varianter af, der er kommet på mode igen de seneste par år som hirsegrød, boghvedegrød eller byggrød. Den ‘tunge’ smag kan vejes lidt op med frugt og/eller nødder på toppen.

Print Friendly, PDF & Email

x