Annonce: vi får provision, når du bestiller via knapperne — det koster dig ikke ekstra.
UDEN ABONNEMENT ELLER UDEN BINDING · PRIS PR. PORTION INKL. FRAGT, 2 PERS. × 4 RETTER
Halkær Ådal prøvekasserEnkeltlevering uden abonnement · ingen bindingTilbud: Spar 100 kr. på alle prøvekasser (tjekket 5. oktober 2026)Se kasser og retter hos Halkær Ådal
Skagenfood Budget Familie — 50,38 kr. pr. portionMåltidskasser som enkeltlevering eller abonnement · gratis fragtSe kasser og pris hos Skagenfood
RetNemt — 86,13 kr. pr. portionAbonnement uden binding · afmeld senest onsdag kl. 23.59Velkomsttilbud: 25 % + 15 % + 10 % rabat på dine 3 første måltidskasser (spar op til 755 kr.) (tjekket 5. oktober 2026)Se kasser og pris hos RetNemtTo af de syv udbydere sælger måltidskasser uden abonnement: Halkær Ådal som prøvekasse og Skagenfood som enkeltlevering. HelloFresh, RetNemt, Aarstiderne, Factor og BetterFeast starter et abonnement ved første kasse – uden binding, men med en afmeldingsfrist, der er længst hos BetterFeast (13 dage før levering på Familiekassen, 9 dage på de øvrige kasser). Bindinger gemmer sig trods «ingen binding» hos to udbydere: Aarstiderne Plus (tidligst opsigelse efter 6 måneder) og BetterFeasts 4-ugers Livsstils- og Hverdagskasse (tidligst opsigelse efter 4. betaling).
Sammenlign prisen pr. portion — vælg personer, retter og type
·Skagenfood Budget FamilieRåvarer + opskrifter · fisk som profil · 2-5 personer⏱ ca. 30 min.🥕 Råvarer + opskrifter, fisk som profil✓ Ingen binding★ 4,5 på Trustpilot (2.504)
Kalorier, økologi og afmelding
kcal: næring pr. person kun på nogle kasser (ikke Budget Familie og Børnenes Livretter) · Budget Familie: «en blanding af konventionelt og økologisk» · afmeld senest onsdag kl. 5.00 (søn-/mandagslevering)
·Aarstiderne BudgetKassenAarstidernes billigste kasse · kun 4 retter⏱ 30-40 min. (BudgetKassen)🥕 Økologiske råvarer + opskrifter✓ Ingen binding★ 3,4 på Trustpilot (13.871)
Kalorier, økologi og afmelding
kcal: kun på 500 kcal-kasserne · alle varer økologiske, undtagen vildtfanget fisk · afmeld senest tirsdag kl. 23 (søn-/mandagslevering), søndag kl. 23 (onsdagslevering)
Velkomsttilbud: 25 % rabat på din første kasse (tjekket 5. oktober 2026)
·HelloFreshKlassisk kasse · råvarer + opskrifter⏱ 15-35 min.🥕 Råvarer + opskrifter✓ Ingen binding★ 3,5 på Trustpilot (16.368)
Kalorier, økologi og afmelding
kcal og næringstabel pr. portion på hver opskrift · ingen økologipåstand · afmeld senest tirsdag, onsdag eller søndag kl. 23.59 ugen før (afhænger af leveringsdag)
Velkomsttilbud: Spar op til 759 kr. på dine 5 første kasser (tjekket 5. oktober 2026)
·RetNemtVælg selv blandt ca. 150 retter · råvarer + opskrifter⏱ 15-40 min.🥕 Råvarer + opskrifter✓ Ingen binding★ 3,7 på Trustpilot (2.168)
Kalorier, økologi og afmelding
kcal og klimaaftryk (kg CO2e) pr. portion på hver opskrift · ingen økologipåstand · afmeld senest onsdag kl. 23.59
Velkomsttilbud: 25 % + 15 % + 10 % rabat på dine 3 første måltidskasser (spar op til 755 kr.) (tjekket 5. oktober 2026)
·BetterFeast FamiliekassenKølede færdigretter⏱ 25 min. i ovn eller 2-3 min. i mikroovn🍽 Kølede færdigretter✓ Ingen binding★ 4,1 på Trustpilot (1.982)
Kalorier, økologi og afmelding
kcal: næringsdeklaration pr. 100 g pr. ret · ingen økologiandel oplyst · afmeld senest 13 dage før levering
Velkomsttilbud: 25 % rabat på hver af dine 2 første kasser (tjekket 5. oktober 2026)
·Aarstiderne Nem HverdagØkologiske råvarer + opskrifter⏱ 20-30 min. (Nem Hverdag)🥕 Økologiske råvarer + opskrifter✓ Ingen binding★ 3,4 på Trustpilot (13.871)
Kalorier, økologi og afmelding
kcal: kun på 500 kcal-kasserne · alle varer økologiske, undtagen vildtfanget fisk · afmeld senest tirsdag kl. 23 (søn-/mandagslevering), søndag kl. 23 (onsdagslevering)
Velkomsttilbud: 25 % rabat på din første kasse (tjekket 5. oktober 2026)
·FactorKølede færdigretter i enkeltportioner⏱ 3,5 min. i mikroovn / 20 min. i ovn🍽 Kølede færdigretter i enkeltportioner✓ Ingen binding★ 3,3 på Trustpilot (771)
Kalorier, økologi og afmelding
kcal: næringstabel pr. portion (Factor oplyser 450-850 kcal) · ingen økologiandel · afmeld senest onsdag kl. 23.59 ugen før
Velkomsttilbud: 30 % på din første kasse + 20 % på de næste fire (tjekket 5. oktober 2026)
·Halkær ÅdalFrosne økologiske færdigretter · 1-3 personer⏱ 7 min. i mikroovn fra frost❄ Frosne økologiske færdigretter✓ Ingen binding★ 4,5 på Trustpilot (118)
Kalorier, økologi og afmelding
kcal: datablad pr. ret (pr. 100 g) · økologiske måltider, undtagen fisk (ingen Ø-procent oplyst) · afmeld senest 6 dage før kl. 21
Tilbud: Spar 100 kr. på alle prøvekasser (tjekket 5. oktober 2026)
Normalpriser målt 28. september 2026 fra udbydernes egne prisdata; sidens særlige kasser samt BetterFeast, Factor og Halkær Ådal er efterprøvet 4. oktober 2026. Velkomstrabatter er ikke regnet med. «4 uger» = fire leveringer inkl. fragt.
Annonce · Halkær ÅdalTilbud: Spar 100 kr. på alle prøvekasser (tjekket 5. oktober 2026)Hent tilbuddet hos Halkær ÅdalHvilke måltidskasser kan du købe uden abonnement?
Kun to af de syv udbydere, vi sammenligner, sælger deres måltidskasser som engangskøb uden abonnement: Halkær Ådal som «prøvekasse» og Skagenfood som «enkeltlevering». HelloFresh, RetNemt, Aarstiderne, Factor og BetterFeast starter et løbende abonnement, så snart du bestiller første kasse.
Oversigten samler engangskøb, binding, afmeldingsfrist og opsigelseskanal for alle syv udbydere, og filteret «Kun dem med engangskøb» viser de to, der sælger uden abonnement.
Kan du købe uden abonnement? Engangskøb, binding og afmeldingsfrist hos de syv udbydere
7 rækker.
| Udbyder | Engangskøb | Binding | Afmeldingsfrist | Sådan opsiger du | Se pris |
|---|---|---|---|---|---|
| Halkær Ådal | Ja — «Prøv en enkelt levering» (prøvekasser) | ingen | 6 dage før levering kl. 21 | Min side; telefon op til 2 hverdage før (20 kr. i gebyr) | Se pris |
| Skagenfood | Ja — «som enkeltlevering – eller som abonnement» | ingen | onsdag kl. 5 før søndags- og mandagslevering | web/app; mail og telefon har tidligere frist | Se pris |
| Aarstiderne | Nej for nye kunder (abonnement først; enkeltlevering når du har en profil) | ingen på kasser; Plus tidligst opsigelse efter 6 mdr. | tirsdag kl. 23 (søn-/mandagslevering), søndag kl. 23 (onsdagslevering) | app, web, mail eller telefon | Se pris |
| HelloFresh | Nej — abonnement | ingen | tirsdag, onsdag eller søndag kl. 23.59 afhængigt af leveringsdag | første kasse kun via kundeservice; derefter web | Se pris |
| RetNemt | Nej — «Vi kan desværre ikke tilbyde et engangskøb» | ingen | onsdag kl. 23.59 | Min konto (web/app) | Se pris |
| Factor | Nej — abonnement | ingen | onsdag kl. 23.59 ugen før | første kasse kun via kundeservice; derefter web-browser (ikke appen) | Se pris |
| BetterFeast | Nej — abonnement (Familiekassen) | ingen på Familiekassen; 4-ugers Livsstils-/Hverdagskasse kan først opsiges efter 4. betaling | 13 dage før næste levering | log ind eller mail | Se pris |
Ordlyd og frister fra udbydernes vilkår og FAQ, aflæst 4. oktober 2026. Ved helligdage kan fristerne ligge tidligere. Lovens krav: et abonnement skal kunne opsiges via samme medie eller tekniske platform, som aftalen blev indgået på (forbrugeraftaleloven § 28 a). Vi har ikke målt, om udbyderne lever op til det.
Oplysningerne er læst i udbydernes egne vilkår og FAQ den 4. oktober 2026. Vi har ikke selv bestilt og opsagt kasserne, så siden sammenligner det, udbyderne skriver, og ikke hvordan det fungerer i praksis. Vil du sammenligne priser og indhold frem for vilkår, kan du se dem under bedste måltidskasser. Skal kassen bruges af en familie med børn, er seks kasser sammenlignet på måltidskasser til børnefamilier.
Er «ingen binding» det samme som «uden abonnement»?
Nej: «ingen binding» betyder, at du kan stoppe, når du vil, mens «uden abonnement» betyder, at du slet ikke tilmelder dig en løbende aftale. På de almindelige kasser har alle syv udbydere ingen binding, men kun to sælger uden abonnement – hos de fem andre bliver kasserne ved med at komme og blive betalt, til du selv siger stop.
- HelloFresh: vilkårene skriver, at «aftalen mellem dig og HelloFresh er ikke tidsbegrænset og udgør en abonnementsordning».
- RetNemt: «Når du bestiller din første måltidskasse hos os, starter der automatisk et abonnement. Abonnementet er ikke bindende.»
- Aarstiderne: «Er det første gang, du bestiller, kan du kun bestille et abonnement og ikke en enkeltlevering. Abonnementet er dog ikke bindende.»
- Factor: en tidsubegrænset kontrakt, som kan opsiges til enhver tid inden ændringsfristen.
- BetterFeast: «Der er ingen binding på vores produkter», men Familiekassen leveres hver uge eller hver 2. uge, til du stopper den.
Forskellen koster penge, hvis du glemmer fristen: HelloFresh skriver, at den planlagte levering efter fristen «finder sted og skal betales for», og BetterFeast skriver, at den levering, du har betalt forud for, altid kommer. Glemmer du at afmelde, får du kassen – og regningen.

Hvordan køber du én kasse hos Halkær Ådal og Skagenfood uden abonnement?
Hos Halkær Ådal bestiller du en prøvekasse, og hos Skagenfood vælger du «enkeltlevering» under bestillingen – begge dele giver én levering uden abonnement.
Halkær Ådal leverer frosne færdigretter, som udbyderen skriver er lavet på økologiske råvarer (fisk undtaget). I FAQ’en står der: «Vores prøvekasser leveres blot en enkelt gang, og er derfor ikke abonnementsvare.» Der er fire prøvekasser – Halkær-kassen, Vegetar-kassen, Grønt + fisk + fugl-kassen og Pensionist-kassen – og du kan også samle din egen kasse i vælg-selv-sortimentet, som ligeledes kun leveres én gang. Du må bestille så mange prøvekasser, du vil, og så mange gange du vil. Fragten på en prøvekasse har vi ikke målt i kurven.
Skagenfood sælger måltidskasser med råvarer og skriver: «Du kan bestille dine måltidskasser som enkeltlevering – eller som abonnement.» Ifølge FAQ’en modtager du 1 kasse og kan bagefter vælge et abonnement eller blive ved med enkeltleveringer. Det koster ikke ekstra, og fragten er gratis.
Halkær Ådals Vegetar-kasse er én af Halkærs fire prøvekasser, og vegetarkasserne hos udbyderne er sammenlignet på siden om vegetar måltidskasse. Halkærs vælg-selv har desuden kategorierne «Veganske måltider» og «Glutenfri måltider», som leveres én gang uden abonnement; kasserne hos de øvrige udbydere står på siderne om vegansk måltidskasse og glutenfri måltidskasse.
Priser og vilkår for Halkær Ådal står på siden om Halkær Ådal. Bor du alene, kan du sammenligne priserne på måltidskasser til 1 person, og økologien hos Halkær Ådal og Aarstiderne er samlet på siden om økologiske måltidskasser.
Tilbud hos Halkær Ådal
Spar 100 kr. på alle prøvekasser hos Halkær Ådal. Betingelser: Oktobertilbud uden præcis slutdato. Efterprøvet på halkaeraadal.dk 5. oktober 2026.
Hent tilbuddet hos Halkær Ådal
Hvad koster en måltidskasse uden abonnement pr. portion?
En måltidskasse uden abonnement koster 50,38 kr. pr. portion hos Skagenfood (Budget Familie, 2 personer × 4 retter) og 94,00 kr. før fragt hos Halkær Ådal (prøvekassen til 2 personer × 5 måltider, 100,50 kr. med fragten på 65 kr.), begge normalpriser. Skagenfood leverer råvarer, du selv laver mad af, mens Halkær Ådal leverer frosne færdigretter, der varmes på 7 minutter i mikroovn. Hos Skagenfood falder prisen til 39,40 kr. pr. portion ved 5 personer × 4 retter.
| Udbyder | Engangskøb | Pris pr. portion | Fragt |
|---|---|---|---|
| Skagenfood | Budget Familie, 2 personer × 4 retter, enkeltlevering | 50,38 kr. (403 kr. for kassen) | Gratis |
| Skagenfood | Budget Familie, 5 personer × 4 retter, enkeltlevering | 39,40 kr. (788 kr. for kassen) | Gratis |
| Halkær Ådal | Prøvekasse, 2 personer × 5 måltider | 94,00 kr. (940 kr. for kassen) | 65 kr. (ikke afprøvet i kurven) |
| Det Danske Madhus | Hovedret, engangslevering | 76 kr. | Gratis ved køb for mindst 200 kr. |
Se pris hos: Skagenfood Halkær Ådal
Skagenfoods og Halkærs priser er målt 4. oktober 2026 og Det Danske Madhus’ 28. september 2026. Med Halkærs fragt på 65 kr. bliver prøvekassen 100,50 kr. pr. portion.
Kan du få én kasse hos HelloFresh, RetNemt, Aarstiderne, Factor eller BetterFeast?
Som udgangspunkt nej: som ny kunde kan du ikke købe en enkelt måltidskasse hos nogen af de fem, for alle starter et abonnement, som du kan opsige bagefter. Der er tre nuancer: Aarstiderne tillader enkeltlevering, når du har en profil, HelloFresh opretter ikke et abonnement, når du betaler med et gavekort, og Aarstidernes sidedata markerer to weekendkasser som kun enkeltkøb (ikke prøvet i kurven).
- Aarstiderne: «Er det første gang, du bestiller, kan du kun bestille et abonnement og ikke en enkeltlevering.» Når du har en profil, kan du vælge «En enkelt gang», men du skal være logget ind for at se muligheden. Måltidskasserne fås til 2, 3, 4 eller 5 dage; en enkelt dag kan ikke bestilles. Aarstidernes egne sidedata markerer to weekendkasser, God Weekend og Sørens Weekend, som kun enkeltkøb, men det har vi ikke prøvet i kurven.
- HelloFresh: «HelloFresh er et løbende abonnement, som fortsætter, indtil du afslutter det.» Med gavekort gælder noget andet: «Hvis du bruger et gavekort bliver der ikke automatisk oprettet et abonnement.» Du skal stadig angive en betalingsmetode.
- RetNemt: «Vi kan desværre ikke tilbyde et engangskøb, men hvis du tilmelder dig, kan du altid nemt melde dig fra igen.»
- Factor: sælger kun abonnement. Vilkårene beskriver aftalen som tidsubegrænset, og den kan opsiges til enhver tid inden ændringsfristen.
- BetterFeast: Familiekassen leveres hver uge eller hver 2. uge. Der er ingen engangsvariant.
Priser og vilkår pr. udbyder: HelloFresh, RetNemt, Aarstiderne, Factor og BetterFeast.
Hvornår skal du afmelde en kasse hos de syv udbydere?
Længste afmeldingsfrist har BetterFeast: Familiekassen skal opsiges senest 13 dage før næste levering (tirsdag kl. 23.59), og BetterFeasts øvrige kasser 9 dage før. De seks andre udbydere ligger tættere på leveringen, men hver har sin egen ugedag og sit eget klokkeslæt.
- RetNemt: onsdag kl. 23.59, uanset leveringsdag. FAQ’en nævner også «ned til 1-3 dages varsel», så hold dig til onsdagsfristen.
- Factor: onsdag kl. 23.59 ugen før levering. Factors hjælpeside om opsigelse nævner «op til fem dage før», så den præcise frist er den, der står på din konto.
- HelloFresh: afhænger af leveringsdagen. Lørdag-søndag: tirsdag kl. 23.59. Mandag-tirsdag: onsdag kl. 23.59. Onsdag-torsdag: søndag kl. 23.59. HelloFreshs hjælpesider modsiger hinanden, så vilkårene er dem, du skal følge.
- Aarstiderne: tirsdag kl. 23 ved levering søndag eller mandag og søndag kl. 23 ved levering onsdag. «2 dage før kl. 23» er bestillingsfristen, ikke afmeldingsfristen.
- Halkær Ådal: 6 dage før levering kl. 21 på MIN SIDE. Telefonisk kan du ændre op til to hverdage før, mod et håndteringsgebyr på 20 kr. Halkærs side «Sådan fungerer det» skriver 2 dage før kl. 21, men handelsbetingelserne og FAQ’en siger 6 dage.
- Skagenfood: onsdag kl. 5.00 ugen før ved levering søndag eller mandag, når du bruger web eller app. Mail og telefon har tidligere frist (tirsdag kl. 16).
Betalingen trækkes, før kassen kommer, så fristen er også sidste chance for at undgå en betaling: Factor skriver, at du betaler 4 dage før leveringen, HelloFresh kan opkræve op til 7 dage før, og BetterFeast trækker Familiekassen 12 dage før levering. Aarstiderne skriver, at fristerne kan ligge tidligere i forbindelse med helligdage, så læg en påmindelse i kalenderen, den dag du bestiller.
Hvilke bindinger findes trods «ingen binding»? Aarstiderne Plus i 6 måneder og BetterFeasts 4-ugerskasse
To steder står der en binding, selv om udbyderne ellers skriver «ingen binding»: Aarstiderne Plus kan tidligst opsiges efter 6 måneder, og BetterFeasts Livsstilskasse kan ikke opsiges før 4. betaling, hvis du vælger 4 uger.
Hvad binder du dig til med Aarstiderne Plus?
Aarstiderne Plus koster 749 kr. om året og betales forud. Forretningsbetingelserne siger: «Opsigelse kan ske med 30 dages varsel til udløbet af den efterfølgende måned. Opsigelse kan dog tidligst ske til udløb 6 måneder efter tegning af medlemskab.» Plus fjerner leveringsgebyret på 49 kr. pr. måltidskasse, og gebyret alene tjener 749 kr. hjem efter 16 leveringer.
Plus og abonnement opsiges hver for sig. Aarstiderne skriver: «Du opsiger kun dit medlemskab af Aarstiderne Plus og ikke dine abonnementer eller kommende leveringer.» De 14 dages fortrydelsesret på Plus bortfalder, hvis du bruger dine fordele. Selve måltidskasserne hos Aarstiderne har ingen binding.
Se kasser og pris hos Aarstiderne
Hvad binder du dig til med BetterFeast Livsstilskassen?
BetterFeast skriver om Livsstilskassen, en 5-dages komplet madplan: «Du kan bestille Livsstilskassen i 1 uge uden binding eller i 4 uger med binding.» Vilkårene siger: «Vælger du 4 uger, kan abonnementet ikke opsiges før 4. betaling.» Prisen er 895 kr. pr. uge ved 1 uge og 795 kr. pr. uge ved 4 uger, så bindingen er det, der giver den lavere ugepris.
Samme valg mellem 1 og 4 uger findes ifølge vilkårene på nogle af BetterFeasts øvrige kasser, fx Hverdagskassen. Familiekassen har ingen binding. Priser og vilkår står på siden om BetterFeast.
Se kasser og pris hos BetterFeast
Hvordan opsiger du HelloFresh, RetNemt og Factor?
Hos HelloFresh og Factor kan den første kasse kun afmeldes via kundeservice, mens du hos RetNemt styrer leveringerne på Min konto.
Hvordan opsiger du HelloFresh?
HelloFreshs vilkår siger: «Ved opsigelse af abonnementet inden første levering, skal du kontakte vores kundeservice team på +45 92 45 29 77.» Bagefter logger du ind på hjemmesiden, vælger «Kontoindstillinger» og klikker «Opsig mit abonnement». HelloFreshs FAQ beskriver opsigelsen trin for trin på hjemmesiden, og HelloFreshs hjælpeside skriver, at du i appen kan springe uger over og sætte abonnementet på pause. Hvornår du skal afmelde HelloFresh, og hvad kassen koster, står på siden om HelloFresh.
Se kasser og pris hos HelloFresh
Hvordan opsiger du RetNemt?
RetNemts handelsbetingelser siger, at du på «Min konto» kan «ændre, sætte på pause eller afbestille leveringer frem til bestillingsfristen». Der står ikke noget om, at opsigelse kræver telefon. Selve opsigelsesknappen har vi ikke set, fordi den ligger bag login. Priser og vilkår står på siden om RetNemt.
Hvordan opsiger du Factor?
Factors FAQ siger: «For at opsige dit abonnement, er du nødt til at bruge en web browser på din computer, smartphone eller tablet. Alternativt kan du kontakte kundeservice.» Om den første kasse skriver Factor: «Hvis du ønsker at annullere din første Factor-kasse, bedes du kontakte vores kundeservice». Hvordan du kan opsige Factor, og hvad kassen koster, står på siden om Factor.
Se måltider og pris hos Factor
Hvordan opsiger du de fire andre udbydere?
Aarstiderne lader dig opsige i app, på hjemmesiden, på mail eller pr. telefon og sender en bekræftelse på mail; enkeltleveringer slettes ikke, når du afmelder abonnementet. BetterFeast kræver, at du logger ind og trykker «stop abonnement» eller skriver en mail, og skriver, at det ikke er en gyldig opsigelse at returnere kassen eller undlade at betale. Skagenfood tager imod opsigelse på Min side, telefon eller mail. Halkær Ådal bruger MIN SIDE eller telefon.
Hvad siger forbrugeraftaleloven om opsigelse? § 28 og § 28 a
Forbrugeraftaleloven giver dig to ting: ret til at opsige en løbende aftale med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder (§ 28 stk. 1), og ret til at opsige på samme medie eller tekniske platform, som aftalen blev indgået på (§ 28 a).
§ 28 stk. 1 lyder: «Forbrugeren kan opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse.» Efter stk. 5 kan der ikke aftales et længere varsel. § 28 a har gældt siden 28. maj 2022 og lyder i uddrag: «Den erhvervsdrivende skal sikre, at opsigelse … kan ske på samme medie eller tekniske platform, som aftalen er indgået på.»
Fortrydelsesretten gælder ikke varer, der hurtigt forringes (§ 18 stk. 2 nr. 4). Factor, BetterFeast, Halkær Ådal og RetNemt skriver alle i deres vilkår, at der ikke er fortrydelsesret på madvarerne.
Vi har ikke målt, om de enkelte udbydere lever op til § 28 a, og vi vurderer ikke, om et enkelt vilkår holder. Lovteksten er læst i LBK nr. 1184 af 28. september 2025. Tvivl om en konkret aftale kan tages med udbyderen eller Forbrugerombudsmanden.
Binder en introrabat dig til flere kasser?
Nej, en introrabat binder dig ikke formelt: ingen af de syv udbydere har binding på de almindelige kasser, og BetterFeast skriver det udtrykkeligt: «Rabatter, der løber over flere måltidskasser, er altid uden binding.» Men flere tilbud er bygget, så rabatten fordeles over de første kasser, og så får du kun hele rabatten, hvis du beholder abonnementet de første uger.
Tilbuddene har betingelser, du bør læse, før du siger ja. Hos HelloFresh gælder rabatten fem kasser, der skal bestilles inden for 9 uger, og hos RetNemt de tre første kasser inden for 8 uger efter oprettelsen. Factors tilbud starter et løbende abonnement og kan kun bruges af nye kunder, én gang pr. husstand. Aarstidernes tilbud kræver, at du opretter et abonnement. Normalprisen står på hver udbyders side, så du kan se, hvad kassen koster, når rabatten er brugt.
Velkomsttilbud hos HelloFresh
Spar op til 759 kr. på dine 5 første kasser hos HelloFresh – til nye kunder. Betingelser: De fem kasser skal bestilles inden for 9 uger. Gratis salt- og pebersæt fra Peugeot i kasse nr. 3. Tilbuddet gælder til og med 8. november 2026. Efterprøvet på hellofresh.dk 5. oktober 2026.
Hvilke alternativer findes, hvis du vil undgå et abonnement helt?
Vil du undgå abonnement helt, kan du købe en prøvekasse hos Halkær Ådal, bestille en enkeltlevering hos Skagenfood, købe en frugt- og grøntkasse som engangskøb, handle måltider hos Nemlig, bestille engangslevering hos Det Danske Madhus eller lave maden selv efter en madplan.
- Nemlig.com: har hverken måltidskasse eller abonnement. «Ugens udvalgte måltider» er opskrifter, der lægges i varekurven (målt 28. september 2026).
- Det Danske Madhus: kølede færdigretter, som også leveres til ældre. Du kan bestille engangslevering eller fast levering hver 1., 2. eller 3. uge, uden binding. Hovedretterne kostede 76 kr., og gratis levering kræver en ordre på mindst 200 kr. (bestillingsarket for private, målt 28. september 2026). Fristen er 3 hverdage før levering kl. 9.
- Frugt- og grøntkasser: de er ikke måltidskasser, men kan købes uden abonnement. Ifølge Aarstidernes produktsider kan en ny kunde købe overskudskasserne og Avlernes-kasserne én gang, og Skagenfood lader dig vælge enkeltlevering på de fleste af sine frugt- og grøntkasser (ikke prøvet i kurven). Priser pr. kg står under grøntsagskasser.
- Færdigretter uden abonnement: BetterFeast og Factor sælger kun med abonnement, så frosne færdigretter uden abonnement findes hos Halkær Ådal. Flere muligheder står under færdigretter til døren.
- Lav maden selv: en madplan giver dig ugens aftensmad uden aftale, og hurtig aftensmad og hverdagsmad er opskrifter, du handler ind til i en almindelig butik.
Simple Feast, som ældre sider stadig nævner, gik konkurs 7. september 2022 og kan ikke længere bestilles.
Samlede priser og indhold for alle udbyderne står på oversigten over måltidskasser.
UDEN ABONNEMENT ELLER UDEN BINDING · PRIS PR. PORTION INKL. FRAGT, 2 PERS. × 4 RETTER
Halkær Ådal prøvekasserEnkeltlevering uden abonnement · ingen bindingTilbud: Spar 100 kr. på alle prøvekasser (tjekket 5. oktober 2026)Se kasser og retter hos Halkær Ådal
Skagenfood Budget Familie — 50,38 kr. pr. portionMåltidskasser som enkeltlevering eller abonnement · gratis fragtSe kasser og pris hos Skagenfood
RetNemt — 86,13 kr. pr. portionAbonnement uden binding · afmeld senest onsdag kl. 23.59Velkomsttilbud: 25 % + 15 % + 10 % rabat på dine 3 første måltidskasser (spar op til 755 kr.) (tjekket 5. oktober 2026)Se kasser og pris hos RetNemtOfte stillede spørgsmål
Svarene bygger på udbydernes egne priser og vilkår, målt 28. september 2026; sidens særlige kasser samt BetterFeast, Factor og Halkær Ådal er efterprøvet 4. oktober 2026.
Findes der måltidskasser uden abonnement?
Ja, men kun hos to af de syv udbydere, vi sammenligner: Halkær Ådal sælger prøvekasser, der leveres én gang, og Skagenfood sælger måltidskasser som enkeltlevering. HelloFresh, RetNemt, Aarstiderne, Factor og BetterFeast starter et abonnement ved første kasse.
Er der måltidskasser uden binding?
Ja, alle syv udbydere sælger deres almindelige kasser uden binding, men det er ikke det samme som uden abonnement. Undtagelserne er Aarstiderne Plus (tidligst opsigelse efter 6 måneder) og BetterFeasts Livsstilskasse, hvis du vælger 4 uger (ingen opsigelse før 4. betaling).
Kan man købe HelloFresh uden abonnement?
Ikke som offentligt tilbud: HelloFresh skriver, at det er et løbende abonnement, der fortsætter, til du afslutter det. Bruger du et gavekort, oprettes der ikke automatisk et abonnement, men du skal stadig angive en betalingsmetode.
Kan man købe en enkelt måltidskasse hos Aarstiderne?
Ikke som ny kunde: Aarstiderne skriver, at du ved første bestilling kun kan bestille et abonnement. Når du har en profil, kan du vælge «En enkelt gang», hvis du er logget ind, og abonnementet er ikke bindende.
Hvornår skal jeg senest afmelde en måltidskasse?
Afmeldingsfristen afhænger af udbyderen: onsdag kl. 23.59 hos RetNemt og Factor, tirsdag kl. 23 hos Aarstiderne ved levering søndag eller mandag, onsdag kl. 5.00 hos Skagenfood, 6 dage før kl. 21 hos Halkær Ådal og 13 dage før levering hos BetterFeasts Familiekasse. HelloFresh har tirsdag, onsdag eller søndag kl. 23.59 efter leveringsdag.
Hvordan opsiger jeg HelloFresh?
Den første kasse afmelder du hos HelloFreshs kundeservice på +45 92 45 29 77. Bagefter logger du ind på hjemmesiden, vælger «Kontoindstillinger» og klikker «Opsig mit abonnement»; fristen er tirsdag, onsdag eller søndag kl. 23.59 afhængigt af leveringsdag.
Hvem leverer mad til pensionister uden abonnement?
Halkær Ådal har en Pensionist-kasse som prøvekasse, der leveres én gang, og Det Danske Madhus sælger kølede færdigretter med engangslevering eller fast levering hver 1., 2. eller 3. uge, uden binding.
Hvor længe kan en udbyder binde mig efter loven?
Forbrugeraftalelovens § 28 stk. 1 giver dig ret til at opsige en løbende aftale med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder. Efter § 28 a skal opsigelse kunne ske på samme medie eller tekniske platform, som aftalen er indgået på.
Sådan har vi sammenlignet
Hurtigmums har ikke smagt kasserne. Vi har målt normalpriserne 28. september 2026 direkte i udbydernes egne prisdata (sidens særlige kasser samt BetterFeast, Factor og Halkær Ådal efterprøvet 4. oktober 2026) og regnet pris pr. portion inklusive fragt, så kasserne kan sammenlignes på samme grundlag. Afmeldingsfrister, levering og kosttyper står, som udbyderne selv skriver dem i deres vilkår, og anmeldelserne er aflæst på Trustpilot 28. september 2026. Velkomsttilbuddene kontrolleres hver nat. Vi får provision, når du bestiller via knapperne til Halkær Ådal, Skagenfood, RetNemt, Aarstiderne, HelloFresh, BetterFeast og Factor.
Priskilder: HelloFreshs egen prisberegning på hellofresh.dk/plans, læst 28/9-2026 · retnemt.dk/vaelg-maltidskasse og retnemt.dk/ofte-stillede-spoergsmaal, læst 28/9-2026 · aarstiderne.com/maaltidskasser/nem-hverdag, /budgetkassen og /aarstiderne-plus, læst 28/9-2026 · Budget Familie Kassen på skagenfood.dk, målt 28/9-2026 · Familiekassen på betterfeast.dk, målt 28/9-2026 og efterprøvet uændret 4/10-2026 · factormeals.dk/plans, målt 28/9-2026 og efterprøvet uændret 4/10-2026 · Halkær-kassen på halkaeraadal.dk, målt 28/9-2026 og efterprøvet 4/10-2026 (2 pers. × 5 er steget fra 920 til 940 kr.).





