Panna cotta

Panna cotta er italiensk og betyder ’fløde kogt’ altså ’kogt fløde’, og allerede her begynder det jo at lyde lovende. Vi er da også ude i noget dessert. Italiensk dessert – oprindeligt fra Piemonte, men fås nu i hele Italien. Panna Cotta er små fromager eller fløderande – men uden at være en rand. De spises sædvanligvis med frisk eller kogt frugt.

Er du glad for desserter, så bliver du ikke snydt med en panna cotta. Den cremede, sødlige smag – som fløde jo er – får et frisk modspil af frugterne, så det ikke bare bliver en vammel affære, men en himmerigsmundfuld.

panna cotta

Panna cotta – opskrift

5 fra 1 stemme
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 2 timer
Samlet tid: 2 timer 10 minutter
Ret: Dessert
Køkken: italia
Keyword: panna cotta
Kalorier: 2015kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Jeg har her valgt at bruge frisk frugt – jordbær, solbær og ribs. Så har jeg pyntet med en kvist grønt, men det er mest for øjets skyld, vi spiser jo også med øjnene.

Ingredienser

  • 2 blade husblas
  • ½ vaniljestang
  • 80 g sukker
  • dl piskefløde
  • 300 g jordbær
  • 1 dl ribs
  • 1 dl solbær
  • 4 stilke med blade citronmelisse eller mynte

Sådan gør du

  • Opblød husblassen ved at komme den i koldt vand i ca. 5 minutter.
  • Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og varm dem op sammen med 40 g sukker (bemærk kun halvdelen af den angivne mængde sukker), fløden og den halve vaniljestang. Rør hele tiden. Varm op til lige før fløden koger.
  • Vrid husblassen, og smelt den i den varme fløde, rør imens. Lad det hele stå og køle lidt af, og si det herefter.
  • Fordel panna cottaen i 4 glas (som kan tåle varmen), dæk dem til, og sæt dem på køl, til panna cottaen er stivnet – minimum et par timer.
  • Skær 250 g af jordbærrene i mindre stykker, og drys resten af sukkeret over, og lad dem stå og trække, mens panna cottaen stivner. Blend jordbærrene, når panna cottaen er stiv, og fordel mosen på de fire panna cottaer.
  • Skær resten af jordbærren i halve og kvarte, og fordel dem i glassene sammen med ribs og solbær. Pynt til sidst med en kvist grønt i hvert glas.

Noter

Tip I: Du kan lave panna cotta i forvejen. Opbevar panna cottaerne i køleskabet, til de skal spises, men vent med at pynte dem med den friske frugt til lige inden serveringen.
Tip II: Du kan også lave panna cottaer i forme, så du vender dem ud på en isasiet og pynter dem med kompot, frisk frugt eller lignende. Skyl formene i koldt vand, inden du hælder panna cottaen i, så er de nemmere at få ud af dem.

Nutrition

Kalorier: 2015kcal | Kulhydrat: 130g | Protein: 29g | Fedt: 160g | Mættet fedt: 93g | Kolesterol: 555mg | Natrium: 197mg | Kalium: 1262mg | Fiber: 6g | Sukker: 95g | Vitamin C: 361mg | Calcium: 331mg | Jern: 5mg

Panna cotta med hvid chokolade

Har du en meget sød tand, så skal du prøve at hakke 50 g hvid chokolade, og hælde den varme fløde over, så den smelter – altså mellem punkt 2. og 3.

Panna cotta med hvid chokolade skal ikke serveres med frugt, men kan i stedet serveres med f.eks. hyldeblomstsirup.

Hæld 2 dl koncentreret hyldeblomstsaft i en gryde sammen med kornene fra ½ vaniljestang og 3 spsk. rørsukker. Lad det koge ind til en tyk sirup – det tager 8-10 minutter. Lad siruppen køle af, og fordel den derefter på de kolde og stivnede panna cottaer.

Forberedelsestid: 10 minutter

Tilberedningstid: ca. 2 timer

Måske har du også lyst til at prøve at lave créme brûlée?

Er du sulten efter flere godter fra HurtigMums, så kan du skrive din mail her! Så modtager du inspiration og mulighed for at deltage i HurtigMums konkurrencer fra tid til anden 🙂

Følg HurtigMums på de Sociale Medier!

[/et_pb_text]

Følg HurtigMums på de Sociale Medier!

[/et_pb_column]pinterestinstagramyoutube[/et_pb_row][/et_pb_section]

Sidst opdateret: 8. november 2022
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter