Fiskefilet i airfryer

Fiskefilet i airfryer – Paneret fiskefilet i airfryer kan være en rigtig god spiseoplevelse. De kan blive noget så lækre. Sprøde udenpå og saftige indeni. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan du går til opgaven. Det kan du læse mere om herunder. Og du får selvfølgelig også opskriften på fiskefilet i airfryer.

Opskrift på fiskefilet i airfryer

Fiskefilet i airfryer

5 fra 1 stemme
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Antal: 4 personer
Kalorier: 16kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Jeg har i mange år haft en lille airfryer, som faktisk ikke blev brugt til andet end at lave pomfritter i. Nu har jeg investeret i en større airfryer. Men jeg er ikke ekspert i at bruge den – endnu. Så jeg søger tit efter inspiration på nettet og i forskellige fora til det, jeg vil lave i min airfryer.
Fiskefilet i airfryer
Da jeg ledte efter inspiration og tips og tricks til at lave fiskefilet i airfryer, var de fleste opskrifter, jeg kunne finde, på panerede, frosne fiskefileter i airfryer, og jeg vil hellere købe mine fisk friske hos fiskehandleren. Og det kan også lade sig gøre selv at panere dem og stege dem i airfryeren. Få flere tips efter opskriften.

Ingredienser

  • Ca. 600 g fiskefileter fra fladfisk – uden skind
  • Ca. 1 dl hvedemel
  • 1 æg
  • Ca. 1½ dl rasp – evt. en blanding af hvederasp og pankorasp
  • Oliespray
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Tjek fiskefileterne for ben, og fjern dem, hvis der er nogen.
  • Hæld mel op på en tallerken eller et stykke papir, og bland lidt salt og peber i.
  • Slå ægget ud i en dyb tallerken, og pisk det sammen.
  • Hæld rasp op på en tallerken eller et stykke papir.
  • Vend fiskefileterne grundigt i melet, så de får mel over det hele.
  • Vend dem derefter grundigt i æggemassen og til sidst i raspen.
  • Lad fiskefileterne hvile i 10-15 minutter – eller længere – så paneringen kan sætte sig.
  • Spray med olie på begge sider af fiskefileterne.
  • Læg fiskefileterne i kurven eller på hylderne i din airfryer – de må ikke ligge i lag.
  • Tænd airfryeren på 200° C, og steg dem i ca. 15 minutter – vend når halvdelen af tiden er gået.

Nutrition

Kalorier: 16kcal | Kulhydrat: 0.1g | Protein: 1g | Fedt: 1g | Mættet fedt: 0.3g | Flerumættet fedtsyre: 0.2g | Enkeltumættet fedtsyre: 0.4g | Transfedtsyre: 0.01g | Kolesterol: 41mg | Natrium: 16mg | Kalium: 15mg | Sukker: 0.04g | Calcium: 6mg | Jern: 0.2mg

Friske, forstegte og/eller frosne

Jeg har eksperimenteret lidt med fiskefilet i arifryer. Som nævnt vil jeg helst købe mine fisk friske frem for at fange dem i dagligvarebutikkens fryseboks.

I forskellige opskrifter har jeg læst, at hvis du køber panerede, frosne fiskefileter, skal du købe dem til ovn, for de bliver bedre end dem til pande. Og det gør de faktisk, fordi de er forstegte. Men det kan du jo gøre selv.

Mit eksperiment gik ud på at finde ud af, hvordan jeg selv kunne lave lige så lækre fiskefileter, som ”eksperterne” skriver, at de færdigpanerede og frosne fiskefileter bliver. Derfor købte jeg en pose frosne fiskefileter til ovn – jeg skulle jo have et sammenligningsgrundlag.

Og jeg fandt ud af, at hvis de friske fiskefileter lige bliver vendt en gang på panden i lidt olie, efter de er blevet paneret, så kan du nøjes med at give dem 180° C i 10-12 minutter i airfryeren. Og de bliver lige så lækre som de ”præfabrikerede”.

Jeg prøvede også at forstege mine panerede fiskefileter, fryse dem ned med et stykke madpapir imellem og derefter tage dem op frosne og komme dem direkte i airfryeren. Her skal de så have 180° C i 15 minutter i airfryeren. Og de blev også gode.

Har du læst følgende andre opskrifter med hvad du kan lave i din airfryer?

5 lækre sideretter til perfekt fiskefilet i airfryer

  1. Sprøde pommes frites: Lav lækre, hjemmelavede pommes frites i din airfryer for en klassisk kombination.
  2. Frisk salat: En let grøn salat med friske grøntsager og en citrusvinaigrette er en god kontrast til den sprøde fiskefilet.
  3. Tartarsauce: Den klassiske dip lavet med mayonnaise, syltede agurker og krydderier er perfekt til fiskefilet.
  4. Grøntsagsstænger: Skær gulerødder, selleri og agurker i stave og server dem med en dip som ranch dressing eller hummus.
  5. Coleslaw: En cremet coleslaw med kål og gulerødder er en skøn tilføjelse, der tilfører en mild sødme til retten.

Har du læst følgende andre opskrifter med hvad du kan lave i din airfryer?

Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Andre opskrifter til Airfryer

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.