Rabarbermarmelade, rabarberkompot, rabarbergrød, rabarbere … er der noget, der minder mere om dansk forår og sommer? Ja, jeg ved godt, den har sæson til langt hen i efteråret, men den er tidligere på færde end de fleste andre danske frugter. Gem nogle i fryseren, så kan du lave rabarbermarmelade om vinteren, når du har brug for et skud forår.

Rabarberkompot, rabarbergrød og rabarbermarmelade kører lidt hen ad samme sti. Der er forskel på tykkelsen, og der kan også være nogle få ingredienser i det ene og ikke i det andet,

Rabarbermarmelade – opskrift

Rabarber er godt at blande med anden frugt – f.eks. jordbær – men herunder får du en opskrift på ”ren” rabarbermarmelade

Antal glas:
1

Tid i alt:
20M

Sværhedsgrad:
Nem

Ingredienser til rabarbermarmelade

  • 500 g frosne eller friske rabarbere uden blade
  • ½ eller 1 dl vand – ½ dl, hvis det er frosne rabarbere, 1 dl hvis det er frisk rabarbere.
  • 250 g sukker – eller mere afhængig af rabarbernes syrlighed
  • Et par små stykker citron – økologisk
  • ½ vaniljestang
  • atamon

Sådan laver du rabarbermarmelade

  1. Skyl rabarberne, og skær dem i mindre stykker – sådan ca. 2-3 cm – hvis ikke de er frosne, for så har du forhåbentlig skåret dem.
  2. Kom vand i en gryde sammen med sukker, citron og rabarberstykkerne.
  3. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
  4. Kom både vaniljestang og -korn ned i gryden, og bring hele herligheden i kog.
  5. Skru ned for varmen, og lad det simre under jævnlig omrøring, til det har den rette konsistens. Bliver det for tyndt, kan det jævnes med geleringspulver, kartoffelmel eller majsstivelse.
  6. Smag til.
  7. Tag gryden af varmen, og kom evt. lidt atamon i.
  8. Hæld marmeladen på skoldede, evt. atamonskyllede glas, og luk for dem.

Marmeladen kan spises, lige så snart den er kølet af. Den smager godt på et stykke knækbrød eller på en tebolle, enten bare som den er eller oven på osten. Du kan også komme den i snobrødet eller i morgenyoghurten eller -grøden.

Hvorfor skal der ikke Non-Oxal i?

Non-Oxal er opløseligt kalciumklorid. Det neutraliserer oxalsyre. Oxalsyre findes bl.a. i rabarbere og spinat. Men ingen af delene indeholder så store mængder, at det er nødvendigt at tilsætte Non-Oxal, med mindre du stort set lever af spinat og/eller af rabarbere.

Jeg ved min mor brugte Non-Oxal i rabarbergrøden og -kompotten – det var de retter, hun normalt brugte rabarbere til – men jeg har aldrig selv brugt Non-Oxal. I øvrigt er der slet ingen grund til at komme det i rabarbergrøden, da den jo sædvanligvis serveres med fløde eller mælk, som indeholder kalk og derfor neutraliserer oxalsyren.

Men selvom du jo ikke nødvendigvis serverer et glas mælk til rabarbermarmelademaden, så får de fleste af os rigeligt kalk i maden til at neutralisere oxalsyren. I hvert fald når rabarbermarmeladen indtages i ”normale” mængder.

Følg HurtigMums på de Sociale Medier!

Følg HurtigMums på de Sociale Medier!
Print Friendly, PDF & Email
Anmeldelse
recipe image
Navn på opskrift
rabarbermarmelade
Kok:
Udgivet den
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tidsforbrug

x