Snobrødsdej

Snobrødsdej – Det er så hyggeligt at bage snobrød. Det er ikke fordi snobrød er en kulinarisk oplevelse – okay det smager fint, men ligefrem at kalde det gourmetmad, det ville være en overdrivelse – næ, nej, det er traditionen med måden at lave det på. For det bliver lavet over et glødende bål, mens snakken går rundt om bålet, når man er flere – og flere er man som regel. For det handler mest om hyggen.

Her får du den opskrift på snobrød, som vi har brugt i mange år. Det er en nem og hurtig opskrift. Så når du har lavet dejen, så er det i gang med det vigtigste nemlig hyggen omkring bålet med familien.

snobrødsdej

Snobrødsdej opskrift

Snobrødsdej kan laves i forvejen og opbevares i køleskabet, til bålhyggen har indfundet sig.
4.34 fra 15 stemmer
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Samlet tid: 50 minutter
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 4 snobrød
Kalorier: 465kcal
Forfatter: Beate Grandahl

Ingredienser

  • 3 dl vand du kan også bruge mælk i stedet
  • 10 g gær
  • 1 spsk. olie
  • 1 tsk. salt
  • 500 g hvedemel

Sådan gør du

  • Opvarm vandet til legemstemperatur – du ved, så du med en lillefinger ikke kan mærke, om det er koldt eller varmt.
  • Opløs gæren i vandet.
  • Tilsæt olie.
  • Bland salt med mel, og tilsæt det meste af det, og ælt dejen godt sammen.
  • Tilsæt mere mel om nødvendigt.
  • Lad dejen hæve lunt i en halv times tid – skal I på båltur, kan dejen hæve i madkurven på vejen.

Næringsindhold pr. servering

Kalorier: 465kcal | Kulhydrat: 96g | Protein: 14g | Fedt: 2g | Mættet fedt: 1g | Natrium: 104mg | Kalium: 158mg | Fiber: 4g | Sukker: 1g | Calcium: 19mg | Jern: 6mg

Snobrød ristes over sagte ild

Men alligevel må resultatet jo godt, smage dejligt også. Det bidrager jo kun positivt til stemningen. Derfor skal snobrød bages over et glødebål, hvor træet er brændt så langt ned, at der kun er gløderne tilbage og næsten ingen flammer, for ellers bliver snobrødet sort udenpå og forbliver ubagt indeni.

Snobrødsdej uden gær

Du kan godt lave snobrødsdej uden gær, det er ikke helt så godt efter min mening, men det kan godt lade sig gøre. Så udskifter du gæren med 1 tsk. bagepulver, som du blander i melet sammen med salt og de øvrige ingredienser.

Snobrødspind

Pinden er også vigtig. Brug bøg, eg eller grene fra frugttræer. Undgå gran, pil eller grene fra buske. De kan ikke holde vægten og/eller de afgiver en grim smag til dit snobrød.

Grenen skal have en tilpas tykkelse, så den ikke knækker under vægten, og den skal have en tilpas længde, så I ikke kommer for tæt på bålet. Afbark den ene ende af pinden. Du kan selvfølgelig også bruge færdigkøbte snobrødspinde.

Snobrød med pølser eller syltetøj

Sno dejen om pinden, og luk også med dej i toppen, så du kan komme syltetøj eller en pølse og måske ketchup i, når snobrødet er bagt færdigt. Det tager ca. 10-15 minutter. Bank på det, det skal lyde hult.

Tag forsigtigt brødet af pinden, og fyld med pølse, ketchup, syltetøj, ost, chokolade, skinke – ja, hvad som helst du kan finde på. Det er kun fantasien der sætter grænsen.

Luksussnobrød

Skal der være lidt mere luksus over det, så tilsæt krydderier, hakkede krydderurter, knust chokolade, honning, revet ost eller – igen – hvad din fantasi kan komme i tanke om til din snobrødsdej.

Snobrød er verdens hyggeligste brød, og selvom det ikke varer lang tid at bage snobrød, må hyggen gerne vare ved længe efter, at brødene er spist. Nå ja og hvis du mere til verdens bedste brød – så klik på linket her.

Velbekomme!

3 reaktioner

  1. Snobrødsdej kan også laves på tørgær. Det er nemt at have med, når man er på overnatning i det fri.

    1. Hej Simone
      Det kan jeg ikke se, der skulle være noget i vejen for. Men så ville jeg lade den koldhæve.
      De bedste hilsener
      Beate, HurtigMums

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
Annonce