Tærter er rigtig gode til at ”gemme” grøntsager og/eller rester i. Jeg laver ofte denne tærte med skinke, når jeg har rester af kogt skinke og evt. rester af nogle rå grøntsager, som f.eks. frisk spinat eller de dér salatblandinger, du kan købe skyllet og klar til brug. Læs opskriften herunder. Følg den, eller udskift med, hvad du har af rester i køleskabet.I disse tider, hvor vi er så opmærksomme på CO2-udslip, madspild osv., er det god samvittighed at bruge alle dine rester. Men det er ikke den eneste fordel, der er ved det – du sparer også penge på madbudgettet.
Opskrift på tærte med skinke
Tærte med skinke, porre og spinat
Ingredienser
Ingredienser til mørdej
- 75 g koldt smør
- 150 g hvedemel
- ½ tsk. salt
- ½ dl vand
Ingredienser til tærten
- 300 g kogt skinke
- 1 porre
- 175 g spinat
- Lidt olivenolie
- 2 æg
- ¾ dl cremefraiche
- 40 g flødeost naturel
- ½ dl mælk
- ½-1 dl revet ost – eller efter smag og behag
Sådan gør du
- Skær smørret i mindre stykker.
- Kom alle ingredienser til dejen i røreskålen, og ælt/rør hurtigt dejen sammen.
- Pak dejen i husholdningsfilm, og opbevar den på køl, til den skal bruges.
- Skær skinken i tern.
- Fjern roden, de yderste blade og den grove del af toppen på porren.
- Skyl porren, og skær den i tynde ringe.
- Skyl spinaten, og lad den dryppe af.
- Kom lidt olie på en stegepande, og svits porrerne i kort tid.
- Kom spinaten på, og lad det svitse, til spinaten falder sammen.
- Tænd ovnen på 180° C.
- Bland æg, cremefraiche, flødeost, mælk og halvdelen af osten sammen, og vend skinke, porrer og spinat i blandingen.
- Rul dejen ud, så den passer til din tærteform – også op ad kanterne.
- Prik huller i bunden af dejen med en gaffel.
- Forbag tærtebunden i 10 minutter.
- Tag tærten ud af ovnen, og fordel fyldet i den.
- Drys resten af osten over, og sæt tærten i ovnen igen i 10 minutter – eller til fyldet er fast, og dejen er gylden.
Noter
Efterskrift
Tærter som denne er noget af det mest taknemmelige, du kan lave i køkkenet. Du behøver ikke følge opskriften slavisk – tværtimod. Brug det, du har. Det handler ikke kun om at minimere madspild, men også om at gøre hverdagen lettere og mere smagfuld med de midler, du har ved hånden. Har du lidt rester af feta, broccoli, tomater, peberfrugt eller måske lidt pølse, så prøv dig frem og skab din egen version.
Du får et måltid, der smager godt, mætter – og giver dig god samvittighed. Og så er det jo heller ikke dårligt, at det hele kan laves med ingredienser, du måske ellers ville have smidt ud.