Tom Collins opskrift

Tom Collins opskrift

Antal: 1
Kalorier: 15kcal
Forfatter: Laust Kehlet

Ingredienser

  • 4 cl gin
  • 3 cl citrusjuice
  • 2 cl sukkersirup eller 2 teskefulde flormelis
  • Danskvand til at toppe af
  • Pynt evt. med en stilk rosmarin

Sådan gør du

  • Fyld en shaker med isterninger og hæld gin, citrusjuice og sukkersirup i den.
  • Ryst shakeren grundigt og fyld derefter et højt glas med isterninger.
  • Si indholdet i glasset og top med danskvand.
  • Pynt med en skive citron eller en stilk rosmarin.

Nutrition

Kalorier: 15kcal | Kulhydrat: 2g | Protein: 0.01g | Fedt: 0.01g | Natrium: 1mg | Kalium: 4mg | Fiber: 0.01g | Sukker: 2g | Vitamin C: 1mg | Calcium: 0.4mg | Jern: 0.1mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Tips til din Tom Collins 

Hvis ikke du ejer en shaker, så kan du også bygge din Tom Collins. Så skal du blot hælde alle ingredienserne i et højt glas med isterninger, hælde danskvand i og røre blidt rundt med en barske. Pas på med at røre for meget rundt, for så risikerer du, at danskvanden bliver flad – og så smager cocktailen ikke lige så godt. 

Hvis du har holdt flormelis i glasset, så rør lidt rundt, inden du hælder danskvand i, så flormelisen bliver helt opløst. 

Sørg for, at citronen er usprøjtet, da den ellers kan give en grim, besk bismag til din cocktail. 

Det er vigtigt, at du vælger en gin, der har en god kvalitet. Smagen af gin er gennemtrængende i cocktailen, så sørg for at vælg en, du kan lide. Er du ikke så vild med gin? Så kan du hælde vodka i i stedet, som har en lidt mere neutral smag. 

Rosmarin går rigtig godt til cocktailen, da den giver den noget kant. Rosmarin har dog en kraftig, lidt bitter smag, som minder om timian og lavendel. Tilføj eventuelt en stilk, hvis krydderurten er noget for dig. 

Det store Tom Collins fupnummer 

Tom Collins er en af de første klassiske cocktails, som har knap 150 år på bagen. 

Ifølge nogle kilder har cocktailen sin oprindelse fra en vittighed fortalt i New York omkring 1874. En gruppe venner fortalte folk i barer, at en mand ved navn Tom Collins gik rundt i byen og fortalte løgne om dem. Det resulterede i, at folk begyndte at gå fra den ene bar til den anden i jagt efter bagtaleren Tom Collins, og dermed var navnet til cocktailen født. 

Flere aviser var også med på joken og lavede artikler, hvor de beskrev hvor Tom Collins var blevet set. Et par år senere fik bartenderen Jerry Thomas idéen til opskriften, som han beskrev i bogen “The Bartender’s Guide” fra 1876. Sidenhen er den blevet drukket utallige gange verden over. 

Prøv en Tom Collins med forskellige slags gin 

Gin kommer i mange forskellige versioner. Nogle har for eksempel smagsnoter af havtorn, appelsin eller grapefrugter. Tilføj for eksempel Malfys Arancia gin, som har en lækker smag af appelsiner og som samtidig giver cocktailen en smuk orange farve. 

Du kan også forsøge dig med en lyserød gin, som der findes flere af på markedet. Så får din Tom Collins en smag af grapefrugt samtidig med en fin lyserød farve. 

Cocktail Company cocktailpakke: https://cocktailcompany.dk/product/tom-collins/

Sidst opdateret: 25. januar 2023
Picture of Laust Kehlet

Laust Kehlet

Laust Kehlet er fast madskribent, står for drinksopskrifter og han er også anmelder hos HurtigMums.dk Laust er fungerende chefredaktør på siden, så du er altid velkommen til at skrive til ham direkte på [email protected]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter