Wrap

En wrap er en hvedetortilla, som er pakket rundt om noget fyld – kød eller grøntsager eller en blanding. Wraps er blevet ekstremt populært som mad, du lige kan tage med på farten, og de kan da også købes i de fleste fastfoodrestauranter og take aways. Men det er også nemt at lave selv, og det er et godt alternativ til rugbrødsmadderne i madpakken.

Du kan pakke hvedetortilla om stort set hvad som helst spiseligt – rå eller tilberedte grøntsager, tilberedt fjerkræ, fisk, skaldyr og kød, æg, ost … kun din fantasi sætter grænser. Men det er bedst, hvis der også er noget dressing til at holde sammen på det hele og til at tilføre lidt fugt og saftighed til wrappen.

Wraps – opskrifter

Da udvalget er så stort, får du herunder to opskrifter på wraps. En med kylling og en med laks. Du kan vælge selv at lave dine tortillaer, eller du kan købe dem færdiglavede, hvilket naturligvis er det nemmeste og hurtigste. Og hurtigmums er et hit her hos os.

Opskrift på wraps med laks

Wraps

Wraps med laks

5 fra 1 stemme
Forb. tid: 25 minutter
Ret: Fisk, Frokost, Hovedret
Antal: 4 personer
Kalorier: 63kcal
Forfatter: Beate Grandahl

Ingredienser

  • ½ bdt Frisk persille
  • ½ bdt Frisk dild
  • 1 lille Håndfuld frisk mynte
  • 2 spsk Kapers
  • 3 spsk Græsk yoghurt – eller lignende surmælksprodukt
  • 1 tsk Salt
  • 150 g Røget laks i skiver – laksetopping kan også bruges
  • 4 stk Tortillaer
lodtrækning

Sådan gør du

  • Skyl og hak persille, dild og mynte fint.
  • Hak kapersene fint.
  • Bland persille, dild, mynte og kapers med græsk yoghurt til en dressing, og smag til med salt.
  • Lun evt. tortillaerne i mikroovnen, i ovnen eller på en tør pande.
  • Fordel laks og dressing på tortillaerne, og rul dem sammen, eller fold dem, så fyldet ikke falder ud i bunden eller toppen, ved at folde siderne lidt ind mod midten,inden tortillaen rulles færdig.
  • Skær dem evt. i halve eller endnu mindre stykker, inden de serveres. Er det til en buffet, kan du f.eks. skære dem i 2-3 cm tykke skiver.

Nutrition

Kalorier: 63kcal | Kulhydrat: 1g | Protein: 9g | Fedt: 3g | Mættet fedt: 1g | Kolesterol: 21mg | Natrium: 138mg | Kalium: 200mg | Sukker: 1g | Calcium: 17mg | Jern: 1mg

Opskrift på wraps med kylling

Wraps

Wraps med kylling

5 fra 1 stemme
Forb. tid: 25 minutter
Ret: Frokost, Hovedret
Antal: 4 personer
Kalorier: 257kcal
Forfatter: Beate Grandahl

Ingredienser

lodtrækning

Sådan gør du

  • Steg kyllingebrystfileterne i olie på en pande i ca. 5 minutter på hver side, eller til de er gennemstegte.
  • Krydr med salt og peber.
  • Pil hvidløgsfeddet, og hak det fint, eller pres det.
  • Skyl og hak basilikum fint.
  • Bland mayonnaise, limesaft, hvidløg og basilikum sammen til en dressing.
  • Skyl salaten, riv eller skær den i grove stykker.
  • Del avocadoerne, fjern stenen, tag frugtkødet ud af skallen, og skær det i skiver.
  • Lun evt. tortillaerne i mikroovnen, ovnen eller på en tør pande.
  • Skær kyllingebrystkødet i skiver.
  • Fordel skiver af kyllingekød, salatblade, avocadoskiver og dressing på tortillaerne, og rul dem sammen eller fold dem, så siderne foldes ind mod midten, og fyldet ikke ryger ud af bunden eller toppen.
  • Skær evt. wrapsene i halve eller mindre stykker, og servér med det samme – eller gem dem til madpakken.

Noter

Tip: Tortillaerne kan være nemmere at rulle/folde, når de er lune, så selvom du ikke skal spise wrappen, lige efter den er lavet, kan det alligevel være en fordel at varme dem, inden de rulles til wraps.

Nutrition

Kalorier: 257kcal | Kulhydrat: 8g | Protein: 23g | Fedt: 15g | Mættet fedt: 2g | Kolesterol: 64mg | Natrium: 132mg | Kalium: 782mg | Fiber: 6g | Sukker: 1g | Vitamin C: 10mg | Calcium: 15mg | Jern: 1mg
Sidst opdateret: 18. december 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.