Varme hveder

Varme hvederVarme hveder eller hvedeknopper – som de også kaldes – er en traditionsspise. Altså noget vi kun spiser på et bestemt tidspunkt af året. Lidt ligesom påskeæg til påske eller klejner til jul. Hvedeknopper hører sig store bededag til. En helligdag vi egentlig ikke ellers fejrer, men kun forbinder med konfirmationer og varme hveder. Og mig bekendt kan du også kun købe hvedeknopper op til store bededag. Men du kan lave dem selv hele året. Få opskriften længere nede på siden.

Egentlig er hvedeknopper ”bare” firkantede hvedeboller med smag af kardemomme. Traditionen tro skal de spises ristede, men mange spiser dem bare, som de er. Det, synes jeg, er synd. For hvedeknopper smager – efter min mening – bedst ristede med smør på, der smelter og bliver … uh, noget så lækkert.

Og har du aldrig prøvet at riste dem, før du spiser dem, så har du snydt dig selv. Prøv det! Men det er selvfølgelig en smagssag.

I bunden af siden kan du finde et billedegalleri over processen med at lave varme hveder!

Opskriften på varme hveder

Som nævnt kan du købe hvedeknopper hos bageren og i de fleste dagligvarebutikker, når vi nærmer os store bededag. Men det er sjovere at lave dem selv – hvis du altså kan lide at bage. Og så smager hjemmebag bare altid bedre. Og endelig er hveder heller ikke svære at lave.
5 fra 1 stemme
Ret: Brød, Dessert
Køkken: Dansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time 40 minutter
Samlet tid: 1 time 55 minutter
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 12 stykker
Antal: 12 hveder
Kalorier: 297kcal

Ingredienser

  • 50 g smør
  • 4 dl mælk
  • 50 g gær
  • 2 tsk. rørsukker
  • 2 æg + evt. ½ æg til pensling
  • 750 g hvedemel
  • 3 tsk. kardemomme stødt
  • 1 tsk. salt

Sådan gør du

  • Smelt smørret, og lun mælken, så den bliver fingervarm.
  • Hæld mælken over i dit dejfad eller røreskålen.
  • Opløs gæren i den lune mælk.
  • Tilsæt sukker og æg.
  • Vej melet af, bland kardemomme og salt i, og kom det hele i skålen.
  • Ælt – eller rør – og tilsæt evt. mere mel, hvis det er nødvendigt.
  • Ælt, til dejen er fin og ensartet – hellere lidt for fugtig end for tør. Men den skal heller ikke være klistret.
  • Lad dejen hæve tildækket en times tid ved stuetemperatur.
  • Hæld dejen ud på et meldrysset bord.
  • Del dejen i 12 stykker – afhængig af din bradepandes størrelse og form. Er den kvadratisk skal dejen måske deles i 9 stykker, hvor der lægges tre hvedeknopper hver vej. Er den rektangulær, så del dejen i 12 stykker, og læg tre knopper den ene vej, og fire den anden. Jeg deler dejen i 12 stykker, og min bradepande måler 25 x 35 cm.
  • Beklæd bradepanden med bagepapir.
  • Form dejstykkerne til boller, og sæt dem tæt ved siden af hinanden i bradepanden, så de vokser sammen, når de hæver og derved bliver firkantede.
  • Lad bollerne/hvedeknopperne efterhæve tildækket i 20 minutter.
  • Tænd ovnen på 200° C, almindelig ovn.
  • Pensl evt. hvedeknopperne med æg – hvis du vil have en gylden overflade. Ellers med vand for at få et mat look. Du kan se forskellen på billedet af de færdige hveder.
  • Sæt hvedeknopperne i den forvarmede ovn i ca. 20 minutter, til de er gennembagte.
  • Lad dem køle af på en rist.

Næringsindhold pr. servering

Kalorier: 297kcal | Kulhydrat: 51g | Protein: 10g | Fedt: 5g | Mættet fedt: 3g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 38mg | Natrium: 91mg | Kalium: 171mg | Fiber: 3g | Sukker: 2g | Vitamin C: 1mg | Calcium: 58mg | Jern: 3mg

Koldhævede hvedeknopper

Alt bagværk lavet af gærdej kan koldhæves. Også hvedeknopper. Når du lader dejen koldhæve, kan du bruge mindre gær – så risikerer du ikke at dine hveder smager af gær – til gengæld tager det længere tid.

En anden fordel ved koldhævning er, at du kan tilberede dejen dagen før, så du ikke skal gå og vente på, at dine hveder skal hæve. Så undgår du stress, hvis du ikke har så meget tid den dag, bagværket skal serveres. Og hævetiden er ikke så vigtig, så længe dejen hæver i minimum 12 timer. Efterhævningen er den samme.

Hvis du vil lade dejen til dine varme hveder koldhæve, skal du bruge 12½-15 g gær til opskriften herover. Hvis du skærer 50 g gær over diagonalt to gange, så har du 4 x 12½ g – eller ca. deromkring. Du behøver ikke være så nøjeregnende.

I stedet for smeltet smør skal du skære smørret i små tern. Og mælken skal heller ikke lunes. Smuldr i stedet gæren i den kolde mælk, og rør de øvrige ingredienser i som beskrevet i opskriften herover. Når du når til pkt. 7, sætter du dejen i køleskabet i stedet for at lade den stå på køkkenbordet. Her lader du den stå i 12-24 timer, hvorefter du fortsætter med pkt. 8 og de efterfølgende punkter.

Efterhævning med damp

Vil du gøre dine varme hveder ekstra luftige, så kan du lade efterhævningen ske med damp. Er du så heldig at have en dampovn, så har den måske ovenikøbet et program til hævning med damp. Jeg damphæver ved 40° C i 15 minutter.

Selvom du ikke er den lykkelige ejer af en dampovn, kan du alligevel sagtens lade din varme hveder efterhæve med damp. Du sætter den tildækkede bradepande med hvedeknopperne ind på øverste rille i ovnen. På nederste rille i ovnen sætter du en anden bradepande, fylder den med kogende vand og lukker ovndøren.

Lad hvedeknopperne efterhæve i ½ times tid til tre kvarter. Tag bradepanden med vand og bradepanden med hvederne ud. Tænd for ovnen, og varm den op til 200° C, og sæt så bradepanden med hvederne ind midt i ovnen, til de er færdigbagte.

Varme hveder – opvarmning

Når det er blevet tid til at spise hvederne, og – traditionen tro – de skal ristes. Flækker du dem på tværs og rister dem på skærefladen. Det kan du gøre på en brødrister. Men du kan også gøre det øverst i ovnen – evt. med grill-elementet tændt – hvis du skal riste mange varme hveder på en gang.

Tilbehør til varme hveder

Hvad spiser vi så til varme hveder? Altså jeg kan sagtens bare nøjes med smør – godt med smør. Men du kan som sådan komme alt det på varme hveder, som du kommer på boller. Ost, chokolade, pålæg, marmelade. Ja, det er kun din smag og fantasi, der sætter grænsen.

FAQ om varme hveder og store bededag

Som nævnt er det at spise varme hveder store bededag – eller for nogens vedkommende aftenen før – en tradition. Men hvorfor spiser vi egentlig varme hveder? Og skal de spise på selve dagen eller aftenen før? Det er ofte stillede spørgsmål, som du kan få svar på herunder. Så kan du fortælle om traditionen, når I sidder og spiser jeres varme hveder store bededag.

Varme hveder – hvornår?

Hvornår spiser vi varme hveder? Oprindeligt blev varme hveder købt dagen før store bededag og spist på store bededag – ristede.

Og det hænger sammen med grunden til, at vi spiser de varme hveder på store bededag. Og det får du svaret på lige her.

Varme hveder – hvorfor?

Hvorfor spiser vi varme hveder på store bededag? Store bededag er som bekendt en helligdag, og har været det i flere hundrede år. Så hellig, at ingen må arbejde – eller det måtte de ikke i gammel tid. Heller ikke bagerne.

Bagerne fandt derfor på at bage hvedeknopper dagen før store bededag. En ”bolle” der kun blev bedre af at blive ristet. Hvederne kunne så købes dagen før store bededag og ristes i løbet ad selve dagen, når sulten meldte sig.

Hvorfor spiser vi varme hveder før store bededag?

Men hvorfor er der så mange, der spiser varme hveder allerede aftenen før store bededag? Jo, for efterhånden blev helligdagen som sådan ikke holdt hellig med bøn og faste.

Den blev blot en kærkommen fridag. Og vi blev fristet til at spise de sprøde, bløde og velsmagende varme hveder allerede om aftenen, den dag de var blevet købt – altså aftenen før store bededag.

Hvad er store bededag?

Store bededag er en dansk helligdag. Det var Hans Bagger – biskop over Sjælland, der i slutningen af 1600-tallet indførte store bededag. Han ville samle nogle af alle landets bods- og bededage og indførte tre faste- og bededage. Heraf var den ene store bededag, der også var den eneste, der blev lovfæstet.

Mange tror fejlagtigt, at det var Christian den 7’s livlæge, Johan Friedrich Struensee, der indførte store bededag som erstatning for alle de helligdage, der i 1770 blev afskaffet med reformen.

Før reformationen var der mange flere helligdage i Danmark, end vi har nu. Der har op igennem årene være fjernet og genindsat helligdage. Men efter reformationen i 1770, hvor man mente, at helligdagene bare blev brugt til druk og fester, blev ni af de eksisterende helligdage afskaffet, og to blev flyttet.

Men store bededag var altså ikke nogen af disse. For store bededag er altså ca. 100 år ældre. Siden reformen er der ikke blevet ændret på antallet af helligdage i Danmark, selvom det har været på tale nogle gange gennem årene.

Hvornår er det store bededag?

Store bededag er altid en fredag. Det er fredagen før 4. søndag efter påske – eller sagt på en anden måde, 4. fredag efter påskedag. Det er næsten midt imellem påske og pinse – men kun næsten.

Nu er det tid til at nyde lækre lune hveder. Velbekomme!

Varme hveder galleriet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
x