Hurtigmums.dk er reklamefinansieret. Alt indhold på hjemmesiden skal betragtes som reklame.

Glühwein

Gå til opskrift Udskriv
Madskribent BlackSpring

Glühwein – Har du nogensinde besøgt et af de traditionelle julemarkeder eller været på skiferie i Østrig, så har du med garanti smagt glühwein. Denne herlige, dampende varme kop med tysk hygge. Den er perfekt til at få varmen ved, når du en kold vinterdag går rundt mellem de mange boder på julemarkedet eller efter en dag på de østrigske pister eller til julehyggen herhjemme i Danmark med en æbleskive eller to til.

Drikken er i familie med gløgg, men med et lavere alkoholindhold, da der hverken tilsættes portvin, snaps eller anden spiritus. Egentlig er det mere hen ad en rødvinstoddy.

Opskrift på Glühwein

Glühwein

Glühwein – opskrift

5 fra 2 stemmer
Samlet tid: 15 minutter
Servings: 4 personer
Author: BlackSpring
I stedet for ekstrakt kommer du krydderierne direkte i drikken. Og da der ikke er nogen rosiner, der skal stå og suge snaps, er hele processen meget hurtigere og enklere.

Ingredienser

  • 1 flaske god rødvin – f.eks. Côtes du Rhone eller en vin lavet på druerne zinfandel primitivo eller malbec
  • 2½ dl vand
  • 3 nelliker
  • 1 kanelstang
  • 1 appelsin – evt. også 1 til pynt

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne – undtagen appelsin – i en gryde, og varm op, til lige før vinen koger.
  • Skær appelsinen i små stykker, og tilsæt dem.
  • Lad det hele stå over varmen i ca. 10-15 minutter.
  • Hæld drikken i forvarmede krus, kopper eller glas – tag evt. nelliker og kanelstang op, eller lad dem pynte i drikken.
  • Pynt evt. med en skive appelsin.

Andre varianter

Alkoholfri glühwein

Ligesom gløgg kan den tyske variant selvfølgelig også laves alkoholfri – Autofahrer-Glühwein (bilist) som tyskerne selv kalder den.

Det skal du bruge til 4 personer

  • 7 dl druesaft
  • 4 nelliker
  • 1 lille stykke kanelstang
  • ½ dl appelsinsaft
  • ½ dl citronsaft
  • 100 g honning

Fremgangsmåde

  1. Kom druesaft, appelsinsaft og citronsaft i en gryde sammen med nelliker, kanelstang og honning.
  2. Varm op til lige før kogepunktet.
  3. Rør, til honningen er opløst.
  4. Land bilist-gløggen stå på varmen i ca. 20 minutter – uden at det koger.
  5. Si drikken, og server den varm.

Denne variant er selvfølgelig også velegnet til børn.

[/et_pb_text]

Lys/hvid glühwein

Du skal da også lige have den lyse variant. For selvfølgelig kan den da også laves af hvidvin, nøjagtig som den gløgg, du kender så godt fra den danske jul.

Til 4 personer

  • 1½ l hvidvin
  • ¾ dl lys rom
  • 1¼ dl appelsinsaft
  • 4 spsk. sukker
  • 4 nelliker
  • 1 appelsin

Tilberedning

  1. Hæld hvidvinen i en gryde, og tilsæt rom, appelsinsaft, sukker og nelliker.
  2. Varm op til kogepunktet, og lad det varme i ca. 10 minutter under låg.
  3. Vask imens appelsinerne, skær dem i hele eller halve skiver, og fordel dem i 4 glas eller kopper.
  4. Si drikken, hæld den i glassene, og servér med det samme.

Glühwein som medicin

Glühwein – eller gløgg – er lige fra start af blevet brugt som helsedrik eller medicin. Det blev formentlig brugt mod sygdomme, som følge af vinterdepressioner. Og det virker nok stadig, hvis man drikker rigeligt af det.

Picture of BlackSpring

BlackSpring

kødsovs
Gryderetter

Kødsovs

Kødsovs er en ret, der kan varieres i det uendelige. Kødsovs er endvidere en god måde at strække kødet på, hvis I pludselig bliver flere

Læs mere »
Spaghetti med kødsovs
krydret mad

Spaghetti med kødsovs

Spaghetti med kødsovs – Børnenes livret! Det er det i hvert fald her i huset. Og heldigvis kan du variere kødsovs i det uendelige, så det

Læs mere »
biksemad
kvikretter

Biksemad med spejlæg

Biksemad – At man bikser/roder noget mad sammen har vel nok givet denne ret sit navn – biksemad. Det er en fantastisk måde at få brugt

Læs mere »
verdens bedste brownie
Opskrifter

Verdens bedste brownie

Det er altid svært at afgøre om noget er ”verdens bedste”. I hvert fald når det handler om ikke målbare ting – som smag. Men

Læs mere »
abehjerne i ovn
Opskrifter

Abehjerne

Første gang jeg præsenterede abehjerne for mine børn, blev der rynket gevaldigt på næsen. Men nu er det jo ikke en rigtig abehjerne – selvom

Læs mere »