Bagt havregrød

Det kunne næsten lyde som morgenmad lavet på en rest havregrød fra i går. Men bagt havregrød bliver ikke lavet af havregryn, der er kogt til grød. Grynene bliver til grød i ovnen. Men jo, bagt havregrød er morgenmad. Sund og nærende morgenmad tilføjet lidt sødme. Du finder opskriften herunder.

Bagt havregrød får mig en tur ned ad ”memory lane”. Sommerferie, sommerhus, friskplukkede jordbær fra haven, varmende solstråler rammer os på terrassen. Minder som kan gives videre til nye generationer – og det bliver de. Bagt havregrød er jo næsten som at spise kage til morgenmad. 

Opskrift på bagt havregrød

bagt havregrød

Bagt havregrød

Ingen anmeldelser
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Morgenmad
Servings: 4 personer
Calories: 527kcal
Bagt havregrød er lækker morgenmad, som mætter godt og længe. Derfor er den også perfekt til en morgen i sommerferien, hvor I har planer om at tage på tur ud i sommerlandet og ikke rigtig ved, hvornår der bliver tid til at spise frokost.

Ingredients

  • 5 dl havregryn
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk. natron – alternativt bagepulver
  • 4-5 spsk. honning
  • ½ tsk. salt
  • Lidt kakaonibs – valgfrit
  • 4-8 jordbær – afhængig af størrelse og præferencer

Specialudstyr

  • 4 ramakiner - eller andre portionsskåle, der er ovnfaste.

Instructions

  • Tænd ovnen på 175° C, varmluft.
  • Pensl formene med olie, eller smør dem med smør, hvis de ikke har slip let-belægning af en eller anden slags.
  • Bland alle ingredienser sammen (havregryn, æg, mælk, natron, honning og salt) – undtagen kakaonibs og jordbær.
  • Fordel dejen i formene, og drys evt. med lidt kakaonibs.
  • Sæt formene i ovnen, og bag i ca. 15 minutter.
  • Skyl og nip jordbærrene, og skær dem i skiver, kvarte, halve eller hvad du nu synes.
  • Pynt den bagte grød med jordbær i en skål, og servér din portion bagt havregrød.
  • Bagt havregrød smager bedst varmt eller lunt, men kan også godt spises koldt.

Notes

Vigtig note: Du skal have fire ramakiner eller andre portionsskåle, der er ovnfaste.
  • Tip I: Skålene vil være meget varme, så det er en god idé at sætte dem hver især på en serviet, som I så kan folde op omkring skålen og holde med, så I ikke brænder fingrene.
  • Tip II: Du kan bruge andre typer af frugt – f.eks. banan, æble, rabarber. Og du kan også bage frugten med i havregrøden. Kommer du søde frugter i grøden, inden du bager den, kan du udelade noget af honningen, fordi de bidrager med sødme. Du kan også helt undlade frugten.
  • Tip III: I stedet for kakaonibs kan du bruge hakkede mandler eller nødder. Du kan selvfølgelig også vælge at komme, hvad du nu vælger, i grøden i stedet for at bruge dem som topping.

Nutrition

Kalorier: 527kcal | Kulhydrat: 88g | Protein: 20g | Fedt: 11g | Mættet fedt: 3g | Flerumættet fedtsyre: 3g | Enkeltumættet fedtsyre: 3g | Transfedtsyre: 0.01g | Kolesterol: 85mg | Natrium: 123mg | Kalium: 539mg | Fiber: 13g | Sukker: 4g | Vitamin C: 7mg | Calcium: 125mg | Jern: 6mg

Varianter af bagt havregrød

Din opskrift på bagt havregrød kan varieres i det uendelige, så du kan tilpasse den efter smag, årstid og hvad du lige har i køkkenskuffen. Her er nogle forslag til, hvordan du kan gøre din bagte havregrød opskrift endnu mere spændende:

  • Den knasende – Tilføj en håndfuld hakkede nødder fx mandler, valnødder eller hasselnødder for ekstra bid og smag. De kan røres i dejen eller drysses på toppen før bagning sammen med alle ingredienserne.
  • Den chokoladeelskende – Hak lidt mørk chokolade og vend det i grøden, eller drys lidt på den varme grød lige efter bagning, så det smelter let.
  • Den krydrede – Prøv med kanel, kardemomme eller begge dele. Krydderierne giver en skøn varme og en duft, der minder om jul og hygge. Bagt grød med kanel – det er jo næsten risengrød.
  • Den frugtige – Skær banan i skiver og bland den i grøden for en naturlig sødme. Bagt havregrød med banan er en meget populær variant. Du kan også prøve med æbletern, blåbær eller hindbær.
  • Den cremede – Rør en skefuld peanutbutter i dejen for en fyldig og nøddeagtig smag. Det passer særligt godt sammen med banan. Her kommer det rigtig til at føles som en opskrift på kage.
  • Den tropiske – Tilføj små stykker mango, ananas eller kokosflager for en frisk og sød variant. Perfekt til sommermorgener.
  • Den luksuriøse – Top den færdigbagte almindelige havregrød med en skefuld skyr, lidt sirup og friske bær for en ekstra lækker servering, så har du den lækreste morgenmad.

Har du en favoritvariant, du altid vender tilbage til? Eller måske en kombination, du selv har fundet på? Bagt havregrød kan varieres i det uendelige – og det bedste er, at den smager næsten som kage til morgenmad!

Skal der fin- eller grovvalsede havregryn i bagt havregrød?

Smags- og ernæringsmæssigt er der ingen forskel på fin- og grovvalsede havregryn. Finvalsede havregryn er bare mindre flager end grovvalsede havregryn. Konsistensmæssigt er der dog forskel. Og det tager længere tid for kroppen at fordøje de grovvalsede havregryn, hvilket giver en længerevarende mæthedsfornemmelse.

Men i grøden gør det ikke den store forskel. Så hvis du vil have en ”fin” grød, men har grovvalsede havregryn, kan du blande ingredienserne til grøden i en blender, så får du en fin, glat grød, der glider nemt gennem halsen og ned i maven.

Hvis du syntes det er en lækker opskrift, så endelig giv opskriften en kommentar med på vejen!

Velbekomme!

Sidst opdateret: 6. marts 2025
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter