Romkugler

romkugler

Romkugler – opskrift

5 fra 1 stemme
Forb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Børn, Dessert, kaffe, Kage
Antal: 32 mellemstore kugler
Kalorier: 122kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Så smid aldrig kagerester ud!!! Kom dem i fryseren, til du har nok til en omgang romkugler. Netop fordi de bløde, søde, velsmagende kugler er lavet af rester, så er opskriften sådan lidt på slump. For det kommer lidt an på kageresternes fugtighed, masse og smag. Men her kommer min på slump-opskrift på romkugler.

Ingredienser

  • 850-900 g kagerester – chokoladekage er et must og også gerne en roulade med noget lækkert fyld men ellers er der frit valg på næsten alle hylder
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 4 spsk. kakaopulver
  • 1 spsk. romessens
  • ½ dl kakaomælk
  • 1½ -1¾ dl hindbærmarmelade
  • 150-160 g krymmel – eller kokosmel eller noget af det ene og noget af det andet – kakaonibs ville måske også en mulighed
lodtrækning

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne – evt. skåret i mindre stykker – undtagen krymmel og kokosmel i røremaskinen, og rør, til du har en ensartet dej.
  • Smag til med romessens og vaniljesukker.
  • Sæt dejen på køl i et par timer – gerne mere. Den er blød, når den lige er lavet, men bliver hårdere efter at have været på køl. Jeg laver dejen dagen før, jeg triller romkuglerne.
  • Tril evt. en prøvekugle, vend i krymmel eller kokosmel, og smag på den, om du synes den har den rette konsistens. Er den for hård, så kom lidt mere kakaomælk eller hindbærmarmelade i. Er den for blød, ja, så er du lidt på den, med mindre du har flere kagerester.
  • Nu skal du til det fedtede arbejde. Rul dejen til kugler i en størrelse, der passer dig. Mine romkugler har en størrelse, så man med lidt øvelse kan have to i munden ad gangen.
  • Tril romkuglerne i krymmel, kokosmel, kakaonibs, eller hvad du nu har valgt.
  • Opbevar romkuglerne på køl, til de skal serveres.

Noter

Vidste du, at romkugler også kaldes trøfler (man kan vel også godt se en lighed mellem trøffelsvampen og romkuglen. De kaldes også for sputnik, krumseboller og romboller. Det er ganske vist, at kært barn har mange navne.
God fornøjelse og velbekomme!

Nutrition

Kalorier: 122kcal | Kulhydrat: 19g | Protein: 2g | Fedt: 4g | Mættet fedt: 2g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Kolesterol: 1mg | Natrium: 97mg | Kalium: 32mg | Fiber: 2g | Sukker: 11g | Vitamin C: 1mg | Calcium: 35mg | Jern: 1mg

Lidt om vores opskrift på romkugler

Romkugler – Da jeg var barn, kørte der slagter, bager, mælkemand, ostemand og æblemand rundt og solgte deres varer ved dørene, men ingen Hjem-IS-mand, som er den eneste, der kommer i dag. Det bedste var, når slagteren eller bageren kom. For måske fik jeg henholdsvis en rød pølse eller en træstamme.

Dengang lignede træstammer virkelig en træstamme – ingen hvid fondant eller marcipan. En træstamme var brun med riller på langs. Nu undrer du dig måske over, at jeg sidder og ævler om træstammer, når emnet er romkugler? Det gør jeg, fordi romkugler og træstammer stort set er lavet af det samme – altså lige med undtagelse af marcipanen/fondanten.

Romkugler og træstammer er bagernes svar på kokkens sorte gryde. Det er rester. Rester af kager. Det kan være rester af lagkagebunde, du har skåret i form. Chokoladekagen, wienerbrødet eller rouladen, I ikke fik spiste det hele af. Muffins, brownies, formkager af en hver art, ja, kort sagt rester af bløde kager.

Sidst opdateret: 25. april 2024
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.