Finskbrød – eller oprindeligt finsk brød – dukkede op i danske kogebøger omkring år 1900. Danskerne mener, at finskbrød trods det finskklingende navn er en dansk opfindelse – ligesom wienerbrød og svensk pølseret. Svenskerne derimod kalder dem finska pinnar og siger de er af svensk oprindelse.
Så hvor de stammer fra glider lidt hen i det uvisse. De er næppe finske, og de er helt sikkert ikke brød. Finskbrød er nemlig en småkage lavet af mørdej, penslet med eller dyppet i æg og drysset med sukker og hakkede mandler. Det er en småkage, der hører sig julen til. Ingen finskbrød, ingen jul – siger min bedre halvdel. Det er lidt sådan jeg har det med jødekager.

Finskbrød – opskrift
Ingredienser
- 3 spsk. cognac
- ½ tsk. fint salt
- 375 g smør eller margarine egnet til bagning
- 500 g hvedemel
- 90 g sukker
- 75 g mandler – der som nævnt ikke skal smuttes
- 1 æg
- 3-4 spsk. perlesukker
Sådan gør du
- Kom cognac i en lille skål, og opløs saltet heri.
- Bland smør og mel – helt klart nemmest i en røremaskine med spaden monteret.
- Tilsæt sukker og cognac, og saml dejen.
- Pak dejen i husholdningsfilm, eller kom den i en frysepose, og stil den i køleskabet et par timer.
- Tænd ovnen på 170° C.
- Hak mandlerne uensartet – nogle groft, andre fint og en masse midt imellem.
- Pisk ægget sammen.
- Drys lidt mel på bordet, og rul dejen ud i stænger på tykkelse med en finger.
- Tryk stængerne flade ved at trække en gaffel dyppet i lidt mel hen over dem.
- Pensl med æg, og drys med hakkede mandler og perlesukker – masser af perlesukker, der skal ikke spares.
- Skær stængerne ud i stykker på 3-4 cm – gerne lidt på skrå – og flyt dem over på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag finskbrødene i 12-14 minutter, og lad dem køle af på en bagerist, inden de kommes i kagedåse.
- Selvom der er cognac i disse finskbrød, kan børnene godt spise af dem også.
Noter
Nutrition
Melet til finskbrødene
Annoncelinks — vi kan få kommission, uden at prisen ændres for dig. Priser tjekket 9. september 2026.
Opskriften bruger 500 g hvedemel. Skærtoft Mølle maler økologisk på langsomtgående stenkværn, så skaldele og kim følger med — det giver mere smag i en småkage, hvor der ellers kun er smør, sukker og mandler.
- Hvedemel, økologisk fintsigtet — 27 kr.
- Kagemel, økologisk fintsigtet — 27 kr.
Skærtoft Mølle er et økologisk mølleri på Als. Fri fragt til pakkeboks ved køb over 400 kr.
Kan man udelade cognac i finskbrød?
Ja. De 3 spsk. cognac er smagsgiver, ikke andet — dejen hænger fint sammen uden. Vil du have lidt væske i stedet, kan du bruge samme mængde mælk. Skal finskbrødene være helt uden alkohol, er det den vej, du skal gå; alkoholen fordamper ikke fuldstændigt ved den bagetid, en småkage har.
Hvorfor smuldrer mine finskbrød?
Fordi det er mørdej, og mørdej er bygget til at smuldre. Der går 375 g smør til 500 g hvedemel i den her opskrift, og så meget fedt giver en meget skør dej. Køl dejen godt, inden du ruller den ud, og lad kagerne ligge på pladen i et par minutter efter bagning, før du flytter dem — de er allermest skrøbelige, mens de er varme.
Hvor længe holder finskbrød?
Et par uger i en lufttæt dåse. Ligesom jødekager har de pynt på toppen — æg, sukker og mandler — og de skal derfor stå tørt og for sig selv. Dejen kan fryses i en rulle og skæres direkte fra fryseren, hvis den lige får lov at stå et øjeblik først.





