Hjemmelavet müslibar

Det lyder måske vanskeligt, men det er faktisk ret nemt at lave dine egne hjemmelavede müslibarer. Der er lidt hakkearbejde, men ellers er det nemt gjort. En müslibar er altid lækker at have med i madpakken som en eftermiddagssnack, når trætheden melder sig. En hjemmelavet müslibar er endnu mere lækker at have med i madpakken. Alt hjemmelavet er bare bedre.

Jeg skal så lade det være usagt, om du må give dit barn en müslibar med i madpakken, for nogle institutioner/skoler har en nul slik-/sukker-politik. Og selvom der både er sunde mandler, havregryn, hørfrø og honning i, så er der altså også knap så sunde ingredienser, som peanuts, Rice Krispies og sukker, i.

Nå ja, og så er der chokoladen på toppen. Om den er sund eller usund, det kan jo diskuteres. Men sådan alt i alt, så er müslibarer ikke sund slik, som mange fejlagtigt tror. De indeholder både masser af kulhydrater og masser af fedt samt salt.

-->

Hjemmelavet müslibar

Hjemmelavet müslibar med honning

Men den hjemmelavede müslibar er dog sædvanligvis mindre usund, end den du køber. Derudover mætter den bedre end klassisk slik, som vingummi, slikkepinde, karameller osv., og også bedre end chips. Så spiser du en müslibar, når (lækker)sulten melder sig, er der ikke stor sandsynlighed for at du amok på slikskuffen umiddelbart efter.
3.75 fra 4 stemmer
Samlet tid: 30 minutter
Sværhedsgrad: let
Antal: 4 personer
Kalorier: 405kcal
Forfatter: Beate Grandahl

Ingredienser

  • 75 g mandler – ikke smuttede
  • 60 g saltede peanuts
  • 25 g mørk farin
  • 85 g honning
  • 30 g Rice Krispies pif, paf, puf hed de tidligere
  • 50 g havregryn
  • 25 g hørfrø
  • ½ tsk. groft salt
  • 40 g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175° C, varmluft.
  • Hak mandler og peanuts groft.
  • Kom mørk farin og honning i en gryde, og smelt det ved svag varme.
  • Tilsæt mandler, peanuts, Rice Krispies, havregryn hørfrø og groft salt, og vend det hele rundt, så det bliver godt og grundigt blandet sammen.
  • Tag gryden af varmen, og kom blandingen i en brødform af silikone – eller en lignende silikoneform – og pres det godt sammen og helt plant med en paletkniv eller dejskraber. Blandingen er meget porøs, men bare tag det helt roligt, det skal nok samle sig, hvis bare du trykker det godt sammen.
  • Sæt formen i ovnen i ca. 15 minutter. Hold øje med ”kagen”, så den ikke bliver for mørk.
  • Lad den store müslibar køle af i formen i en ½ times tid. Den er på dette tidspunkt stadig porøs og knækker nemt.
  • Vend den forsigtig ud på et skærebræt, og lad den køle fuldstændigt af.
  • Skær den i 8 lige store stykker på den korte led med en skarp kniv.
  • Smelt chokoladen, og pynt müslibarerne.

Næringsindhold pr. servering

Kalorier: 405kcal | Kulhydrat: 46g | Protein: 11g | Fedt: 23g | Mættet fedt: 4g | Natrium: 160mg | Kalium: 349mg | Fiber: 6g | Sukker: 30g | Vitamin C: 5mg | Calcium: 86mg | Jern: 4mg

-->-->

Er der smeltet chokolade tilovers, kan du komme Rice Krispies, rosiner og/eller anden tørret frugt, hakkede nødder af enhver slags i den. Rør godt rundt, og sæt toppe på et stykke madpapir med to teskeer. Lad chokoladen størkne, og du har lækker ”konfekt”.

Opbevar både müslibarer og konfekt i dåse med tætsluttende låg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
ANNONCE