De fleste madplaner falder på det samme sted: indkøbet. Ikke fordi det er svært at skrive listen, men fordi turen til butikken skal passe ind i en hverdag, hvor bilen holder på arbejde, eller slet ikke findes.
Her er et ærligt overblik over, hvad der faktisk kan lade sig gøre uden bil — og hvor grænsen går, når man handler ind til flere dage ad gangen.
Regn i kilo, ikke i poser
En pose fra supermarkedet vejer typisk 6-8 kg, når den er pakket, som man pakker den. Et normalt hverdagsindkøb til en familie på fire i to-tre dage lander på 12-18 kg. Weekendindkøbet med drikkevarer kommer hurtigt over 25 kg.
Det tal er det eneste, der betyder noget, når du skal beslutte, hvordan varerne kommer hjem. Alt andet — antal poser, om det er tunge dåser eller lette pastapakker — er en omskrivning af det samme.
På ryggen: op til cirka 12 kg
En god rygsæk med hoftebælte kan bære 12-15 kg over kort afstand uden at ødelægge ryggen. Nøglen er at pakke tungt tæt på ryggen og lavt, ikke øverst. Mælk og dåser i bunden, brød og grønt øverst.
Det dækker et hverdagsindkøb. Det dækker ikke storindkøbet, og det gør heller ikke noget — for de fleste er problemet netop de små, hyppige ture, ikke den ene store.
Kølekæden er den reelle begrænsning
Det, der oftest går galt, er ikke vægten. Det er temperaturen. Hakket kød og fisk skal holdes under 5 grader, og på en sommerdag er du under den grænse i cirka 20 minutter fra kassen til køleskabet — mindre, hvis posen ligger i solen.
En sammenrullet køletaske i rygsækken vejer 200 gram og løser det problem helt. Det er den enkleste opgradering af et bilfrit indkøb, der findes.
Cykel, ladcykel eller løbehjul
Cyklen med kurv eller taske er stadig arbejdshesten. En ladcykel flytter grænsen til 60-80 kg og gør storindkøbet muligt, men den kræver plads til parkering og et sted at låse den.
Elektriske løbehjul er blevet et almindeligt syn på cykelstierne, og de er gode til den korte tur — men her er en detalje, som overrasker mange, og som er værd at kende, før man regner med dem til indkøb: det er ikke tilladt at trække en påhængsvogn eller sidevogn efter et motoriseret løbehjul. Det står direkte i bekendtgørelsen. Der er heller ikke plads til en kurv af betydning, og løbehjulet må kun bære føreren — ingen passager.
Dertil kommer, at fabrikanten angiver en maksimal brugervægt, som skal overholdes, og den regnes inklusive det, du har med. Vejer du 85 kg og har 15 kg varer på ryggen, er du på 100. Det er inden for de fleste modellers grænse, men ikke alle. Vil du vide, hvad man ellers skal kigge efter, er der en gennemgang af, hvordan man vælger et el løbehjul til voksne, hvor bæreevne og vægtgrænser er med.
Konklusionen er ligetil: løbehjulet er godt til turen efter det, du glemte. Det er ikke et transportmiddel til ugens indkøb.
Handl anderledes, ikke bare anderledes hjem
Det bedste, man kan gøre ved et bilfrit indkøb, er at ændre rytmen frem for at forsøge at flytte den samme mængde varer på en ny måde.
- Tørvarer én gang om måneden. Ris, pasta, mel, konserves, olie. Det er den tunge del, og det er også den del, der aldrig haster. Få den leveret, eller hent den, når bilen alligevel er i brug.
- Friske varer to-tre gange om ugen. Grønt, mejeri, kød. Lette poser, kort tur, ingen kølekædeproblemer.
- Drikkevarer separat. Sodavand og øl er næsten al vægten i et weekendindkøb. Køb dem, når du har transport til det.
Den model gør indkøbet til noget, der passer i en rygsæk, hver eneste gang — og den gør maden friskere, fordi det grønne aldrig ligger fire dage i køleskabet.
Madplanen, der overlever
En madplan, der forudsætter et storindkøb, holder sjældent en travl uge. En madplan bygget på seks-otte basisvarer, du altid har hjemme, plus to friske ting hentet undervejs, holder næsten altid.
Har du løg, hvidløg, dåsetomater, pasta, ris, æg, ost og en flaske god olivenolie i skabet, er du højst to friske råvarer fra et måltid. Det er den type indkøbsliste, der kan bæres hjem — uanset hvad du bærer den på.
