Ratatouille

ratatouille

Nem ratatouille – opskrift

4.50 fra 4 stemmer
Forb. tid: 12 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 25 minutter
Ret: Forret
Køkken: Fransk
Keyword: ratatouille
Antal: 4 personer
Kalorier: 229kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Jeg havde ikke rigtig nogen opskrift – opskrifter er jo også kun inspiration. De behøver ikke at blive fulgt til punkt og prikke som eksempelvis en brugervejledning til samling af en købmandsdisk fra Ikea. Der duer det bare ikke at bruge element nr. 367 i stedet for element nr. 188.

Ingredienser

  • aubergine – de var pænt store
  • 4 gulerødder – af almindelige størrelse
  • Olivenolie – bare sådan et godt skvæt
  • squash
  • 2 rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 flaske mosede tomater 350 g – kan du ikke få det, er jeg overbevist om, at det er lige så godt at blende en dåse flåede tomater
  • ½ citron
  • 2 tsk. herbes de provence
  • 1 tsk. sukker
  • Lidt persille
  • Salt og peber efter smag

Sådan gør du

  • Først skyllede jeg auberginerne, skar dem i tynde skiver, dryssede dem med lidt groft salt, og lod dem stå og dræne.
  • Herefter skrællede jeg gulerødderne, skar dem over i 3-4 stykker på tværs, og skar dem derefter i skiver på langs.
  • Olien blev varmet i en stor sauterpande – en gryde kan også anvendes – og gulerødderne kom i, så de kunne nå at blive halvmøre, før resten af grøntsagerne, som ikke skulle have så lang tid, skulle i.
  • Squashen blev skyllet og skåret skiver, der igen blev skåret i kvarter.
  • Rødløg og hvidløg blev pillet. Rødløgene blev skåret i både, og hvidløget i tynde skiver.
  • De drænede aubergineskiver blev tørt af og skåret i kvarter.
  • Alle de udskårne grøntsager kom i panden, og svitsede med i 4-5 minutter.
  • Tomaterne blev hældt på, og herbes de Provence blev blandet i, og det hele simrede, til det var blevet tykt.
  • Til sidst blev ratatouillen smagt til med sukker, salt og peber samt citronsaft og drysset med lidt hakket persille.
  • Vi spiste brød til, men du kan også spise polenta til.

Noter

Ratatouille er hurtigt lavet og smager skønt – hurtigmums – nu har jeg bare et problem … hvad pokker skal jeg bruge ½ squash og ½ aubergine til? Ah du gætter det – ratatouille igen i morgen 🙂

Nutrition

Kalorier: 229kcal | Kulhydrat: 55g | Protein: 6g | Fedt: 1g | Mættet fedt: 1g | Natrium: 59mg | Kalium: 1659mg | Fiber: 14g | Sukker: 18g | Vitamin C: 73mg | Calcium: 195mg | Jern: 3mg

Hvad er ratatouille?

Ratatouille er en sammenkogt ret, der stammer fra den sydfranske provins Provence. Den består typisk af tomater, løg, squash, peberfrugt og aubergine, som skæres i mindre stykker og sauteres i olivenolie.

Men Ratatouille er også en amerikansk animationsfilm fra 2007 om kloakrotten Rémy, som risikerer liv og lemmer for at få den mindste, lille, bitte godbid i køkkenet i en dyr, fransk restaurant. Min den yngste elsker denne film, så hvad var mere naturligt end at lave ratatouille til hans fødselsdag.

Jeg havde overvejet det længe, for skal jeg være helt ærlig, så er hverken squash eller aubergine blandt mine favoritter. Og varm peberfrugt er ikke ligefrem noget min bedre halvdel higer efter. Men, men, men hvad gør man ikke.

Velsmagende ratatouille

Og jeg må indrømme, at jeg blev positivt overrasket. Min bedre halvdel ligeså – måske fordi peberfrugten var dårlig og røg i kompostbunken i stedet for i maden. Men tænk, at smagen af den knap så vellidte squash og aubergine kunne vendes til noget velsmagende, når de var i selskab med andre råvarer. Jeg er imponeret.

Sidst opdateret: 24. august 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
4.50 from 4 votes (4 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i november måneds lodtrækning om ART fra SodaStream (værdi: 1109 kr)

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.