Sukkerglaserede pekannødder

Du kan stort set sukkerglasere alle former for nødder, mandler og lignende. Her får du opskriften på sukkerglaserede pekannødder, men du kan sagtens bruge opskriften til hasselnødder, mandler, valnødder osv.

Min familie – børn som voksne – er vilde med de her nødder, som en snack. Du skal ikke lave dem, fordi du vil lave en sund snack. Godt nok hører nødder til i den sunde afdeling, for trods et stort fedtindhold så er det trods alt det ”gode” fedt. Men til gengæld er snacken her fyldt med sukker. Skal det være sundt, skal du meget hellere spise nødderne, som de er.

Men de er nemme at lave, hvis I har brug for at få tilfredsstillet den søde tand.

Få endnu mere inspiration af vores super gode venner fra Gastrofun

Sukkerglaserede pekannødder

Sukkerglaserede pekannødder – opskrift

Pekannødder minder meget om valnødder i sit udseende, dog er pekannøddekernerne sædvanligvis lidt smallere. Men smagen er anderledes. Pekannødder er fyldige i smagen, søde og sprøde, hvor valnødden er lidt mere bitter. Men nu til opskriften.
Ingen anmeldelser
Ret: Dessert, fingermad, Julemad, Snack
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 5 minutter
Sværhedsgrad: nem
Antal: 12 personer
Kalorier: 370kcal
Forfatter: Beate Grandahl

Ingredienser

  • dl sukker
  • ¾ tsk. salt
  • ½ tsk. stødt kanel
  • 1 æggehvide
  • 1 spsk. vand
  • 500 g pekannøddekerner

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 120° C varmluft.
  • Læg bagepapir på to bageplader.
  • Bland sukker, salt og stødt kanel, og sæt til side.
  • Pisk æggehvide og vand, til det er skummende. Det skal ikke være stiftpisket bare skummende, og så der ikke er mere ”flydende” tilbage.
  • Vend nøddekernerne i æggehviden. Grundigt, så æggehviden bliver jævnt fordelt på alle kernerne.
  • Vend det herefter over i kanelsukkeret. Vend igen grundigt, så kanelsukkeret bliver ligeligt fordelt på alle nøddekernerne.
  • Fordel nu nøddekernerne på bagepladerne, så de ligger i ét lag, lidt spredt fra hinanden.
  • Sæt pladerne i ovnen i en time. Vend rundt i nøddekernerne ca. hvert kvarter.

Noter

Tag pladerne ud af ovnen, og lad nøddekerner afkøle, før de sættes til livs.

Næringsindhold pr. servering

Kalorier: 370kcal | Kulhydrat: 27g | Protein: 4g | Fedt: 30g | Mættet fedt: 3g | Flerumættet fedtsyre: 9g | Enkeltumættet fedtsyre: 17g | Natrium: 29mg | Kalium: 176mg | Fiber: 4g | Sukker: 22g | Vitamin C: 1mg | Calcium: 30mg | Jern: 1mg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
Annonce