Vodka pasta

Kært barn mange navne. Retten du får opskriften på herunder, kaldes for vodka pasta, Gigi Hadid pasta, TikTok pasta, rigatoni alla vodka, penne alla vodka og sikkert meget mere. Det er en enkel og velsmagende pastaret, som bl.a. består af pasta og vodka samt af tomat, fløde og parmesan.

Vodka pasta er ikke en ny ret. Men den fik en renæssance, da den amerikanske model, Gigi Hadid, lavede den på TikTok – hvorfor den også har fået de to navne, Gigi Hadid pasta og TikTok pasta. Retten har en skøn smag, og den er nem, billig og hurtigt at lave.

Vodka pasta opskrift

vodka pasta opskrift

Vodka pasta

Ingen anmeldelser
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: aftensmad
Servings: 4 personer
Calories: 580kcal
Skal det gå stærkt en dag, og skal det være nemt? Det opfylder denne pastaret. Især hvis du allerede har alle ingredienserne. Samtidig med er smagen helt perfekt. Selvom det måske lyder lidt mærkeligt at hælde vodka over pasta. Men det giver en helt unik smag og fremhæver aromaerne. Samtidig gør det saucen mere blød og cremet. Prøv selv. Og husk, at alkoholen fordamper, så retten er stadig børnevenlig.

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 tsk. olivenolie
  • ½ dl vodka
  • 1 ds flåede tomater eller hakkede tomater
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 400 g pastapenne
  • dl piskefløde
  • 40 g revet parmesan
  • Lidt grønt til servering – f.eks. bredbladet persille rucolasalat, koriander eller lignende
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Pil løget, hak det fint, og sautér det ved middel til høj varme i olien, til det er klart og blødt.
  • Skru op for varmen, tilsæt vodka, og lad det koge ned i 20-30 sekunder.
  • Tilsæt tomater og tomatpuré, og skru ned for varmen.
  • Lad det hele simre uden låg, til det får en cremet konsistens.
  • Kog imens pastapennene efter anvisningen på pakken.
  • Tilsæt fløde til pastasaucen, vend det godt rundt, og bring det i kog.
  • Tilsæt 25 g revet parmesan – gem resten til servering – og smag til med salt og peber.
  • Servér varmt med den sidste parmesan og lidt grønt på toppen.

Nutrition

Kalorier: 580kcal | Kulhydrat: 79g | Protein: 18g | Fedt: 18g | Mættet fedt: 11g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 5g | Kolesterol: 49mg | Natrium: 178mg | Kalium: 310mg | Fiber: 4g | Sukker: 5g | Vitamin C: 2mg | Calcium: 171mg | Jern: 1mg
  1.  

Hvilken type pasta til vodka pasta?

Du bestemmer selvfølgelig helt og aldeles selv, hvilken type pasta du vil anvende i din vodka pasta. Du kan sågar bruge hjemmelavet pasta.

Men skal det være originalt, skal du bruge penne til vodka pasta. Ellers ville retten jo heller ikke kunne kaldes penne alla vodka eller rigatoni (som er en rørformet pasta) alla vodka. Men så kan du jo bare kalde den noget andet – f.eks. vodka spaghetti eller fettuccine alla vodka.

Må pasta genopvarmes?

Der har været en del fremme om, at pasta og ris ikke bør genopvarmes bl.a. pga. af den sporedannende bakterie bacillus cereus. Men med al mad, der skal genopvarmes, gælder det at opretholde en god hygiejne. Nedkøle hurtigt (max inden for 3 timer) og opvarme tilstrækkeligt (min. 75° C).

Jeg har ofte opvarmet både kogte ris og kogt pasta uden at få – eller give andre – madforgiftning. Men selvfølgelig kan uheldet være ude. Overholder du ovenstående, er risikoen dog minimal. Er du i tvivl, om du har overholdt ovenstående, så kassér hellere tiloversblevne rester.

Fødevareforgiftning viser sig oftest i form af diarré, opkast og mavesmerter, 1-6 timer efter du har spist.

Sidst opdateret: 9. maj 2025
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter