Ingredienser
Sådan gør du
- Pisk æggene sammen i en skål – tilsæt evt. lidt mælk, hvis de er for ”seje” i hviden.
- Hæld mel og rasp på hver deres stykke madpapir, stanniol eller tallerken.
- Bank schnitzlerne grundigt – det er også med til at mørne dem – med en kødhammer, skær dem evt. over, og vend dem herefter først i mel, så i æg og til sidst i rasp.
- Varm smørret op i en kæmpe pande eller to – de kan med garanti ikke være på én pande – og brun, og steg schnitzlerne, til de er gyldne og gennemstegte – ca. 3 minutter på hver side. Brug aldrig for lidt smør, så brænder schnitzlerne på. Drys med salt og peber.
- Anret hver schnitzel med en dreng, som består af en citronskive med kapers oven på, revet peberrod oven på og en ansjosfilet eller to oven på til sidst.
Noter
Lidt om vores wienersnitzel opskrift med kapers og revet peberrod
Wienerschnitzel! Endelig en ret, der er, hvad den giver sig ud for at være – fra Wien. Og så ikke helt alligevel, for opskriften menes at være lånt fra Italien. Men det er nu helt tilbage i det 15. eller 16. århundrede. Og så måske ikke alligevel, for en anden mulighed er, at den blev introduceret i 1857 af Josef Graf von Radetzky, en tjekkisk feltmarskal, som opholdt sig i Milano.
Men wienerschnitzel – altså navnet – kan spores tilbage til 1862, hvor østrigerne regerede Norditalien. Så i bund og grund har de vel lov til at tage æren for den lækre ret.
Hvad serverer man til wienerschnitzler?
Til wienerschnitzler hører sig brasede kartofler, som du braser i samme smør, som du har stegt schnitzlerne i og efterfølgende sier hen over en skål, så smørsovsen kan serveres til. Giv kartoflerne et drys hakket persille.
Du kan koge kartoflerne på forhånd og også skære dem ud på forhånd. Så er det nemt at gå til, når maden skal tilberedes og sættes på bordet.
Endvidere skal der traditionelt serveres kogte eller dampede ærter til. Damp dem gerne i en klat smør, det smager herligt. Nu har du nok allerede opdaget, at det ikke er ærter, der er på tallerkenen på billedet, men edamamebønner, og det er af den simple årsag, at vi havde en middagsgæst, der ikke kan tåle ærter, og edamamebønner smager jo også skønt og kan tilberedes på samme måde som ærterne.
