Banoffee pie er en tærte, der er lavet af en blanding af banan og toffee (karamel). Og det kan da kun blive godt. Det er en engelsk dessertkage, men den skal ikke bages. I stedet skal den stå på køl, så den kan blive fast og lækker.
Der kan din banoffee pie så til gengæld stå længe, så du kan lave den i god tid, før gæsterne kommer, så du kun skal bruge tid på at pynte den. Og det tager ikke mange minutter.
Opskrift på banoffee pie
Banoffee pie
Samlet tid: 1 time time 40 minutter minutter
(skærm slukker ikke)
Forfatter: Beate Grandahl
Kagen er én af de slags kager, hvor du enten får nok efter et stykke eller kan blive ved og ved og ved, fordi den smager af mere. Men jeg har endnu ikke mødt nogen, som ikke kunne lide kagen, men jeg kender heller ingen, der ikke kan lide bananer, men de findes jo nok. Og skulle det ske, kan du jo skifte bananen ud med en anden frugt, f.eks. æble, men så hedder det nok en apploffe.
Ingredienser
- 225 g digestive kiks
- 175 g smør
- 75 g brun farin
- 1 dåse kondenseret mælk 397 g
- 2 bananer
- 1½ dl piskefløde
- Lidt kakao
—–
Stærkt tilbud fundet af Laust fra HurtigMums.dk gennem PR
—–
Sådan gør du
- Knus kiksene til krummer. Det kan f.eks. gøres med en kødhammer, en kagerulle eller i en minihakker.
- Smelt de 100 g smør, og rør det i kiksekrummerne.
- Kom massen i en 20 cm springform, og pres det op ad siderne og ned mod bunden med en ske, så det bliver jævnt fordelt. Glat det pænt ud.
- Lad kagebunden køle af i formen – evt. i køleskab – mens du laver karamellen.
- Kom de resterende 75 g smør og farinen i en kasserolle, og varm ved svag varme og under omrøring, indtil alt sukkeret er smeltet og opløst.
- Tilsæt kondenseret mælk, og bring det i kog under omrøring, og kog i et par minutter stadig under omrøring, til du har en tyk, gylden karamel.
- Fordel karamellen i digestive kiksebunden, og sæt det i køleskabet i minimum 1 time.
- Tag kagen forsigtigt ud af formen, og stil den over på serveringsfadet.
- Skær bananerne i skiver.
- Pisk fløden, og vend halvdelen af bananskiverne i, og fordel det oven på den nu stivnede karamel.
- Fordel resten af bananskiverne oven på flødeskummet, og drys med kakao.
En banoffee pie skal skæres med en skarp kniv.
Noter
Jeg forer altid min springform med husholdningsfilm. Bunden for sig og ringen for sig. På den måde er jeg sikker på, at jeg nemt kan få kagen ud af formen, og så sparer jeg også opvask.
—–
—–
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet
Andre lækre opskrifter på kager fra Hurtigmums
Se også opskriften på pavlova og flapjacks her.