Fårikål

Umiddelbart ligner det en stavefejl, men fårikål er altså en norsk ret. Retten blev i 1972 udnævnt til Norges nationalret, og det har den været lige siden. En nationalret, hvor hver landsdel har sin variant – nøjagtigt som nationalretter i andre lande. Det er en gryderet, og den består den af fåre- eller lammekød i hvidkål.

Retten er så populær i Norge, at den har fået sin egen festdag. Sådan en tradition synes jeg, ville være sjov også at have i Danmark. Mig bekendt har vi ikke nogen retter, som har en årlig festdag. Bevares vi har mælkens, dag, kartoflens dag, fiskens dag osv., men ikke en bestemt rets dag. For eksempel stegt flæsk-dag, svensk pølseret-dag (og ja, svensk pølseret er dansk) eller frikadellens dag.

Annonce

fårikål

Sidste torsdag i september fejrer nordmændene deres får i kål. Det kan så undre mig, at man har valgt en hverdag at fejre retten på, eftersom den tager mindst 2½-3 timer at tilberede. Og det er ikke en helligdag i Norge, jeg har undersøgt det. Det er ikke engang flagdag.

Fårikål – opskrift

Som nævnt findes der en variant af fårikål for stort set hver del af Norge. Jeg har valgt den klassiske, fordi den er supernem, det er bare hvidkål og får – eller lam faktisk, for det er nu engang det, du kan købe i danske supermarkeder.

Ingredienser til 4 personer

  • 1½ kg lammebov – gerne med ben
  • 1½ kg hvidkål (hoved)
  • 3 dl vand
  • Salt og hele peberkorn

Sådan laver du fårikål

  1. Skær lammeboven i store, grove stykker.
  2. Skær kålhovedet i både – sørg for, at der kommer noget af stokken med på hver båd, så kålen holdes sammen.
  3. Læg kød og kål lagvis i en stor, tykbundet gryde. Start med kød, er der ben med, så start med benene.
  4. Strø salt og hele peberkorn mellem hvert lag – ca. 2 tsk. salt i alt og ca. 4 tsk. peber i alt.
  5. Hæld vandet ved, og kog op.
  6. Skrud ned for varmen, og lad retten simre i mindst to timer, men gerne 2½, så kødet bliver fuldstændig mørt og næsten falder fra hinanden.
  7. Tjek undervejs, så fårikålen ikke koger tør, tilsæt mere vand, hvis det sker.

Fårikål kan serveres med kogte kartofler – gerne aspargeskartofler – og evt. et stykke fladbrød.

Tip 1: Fårikål smager bedst dagen efter, så lav gerne rigeligt, eller tilbered den evt. dagen før. Fjern evt. det fedt, der lægger sig som et lag på toppen, når retten er blevet kold. Når folk ikke kan lide lam, er det som regel fedtet, de ikke kan lide.

Tip 2: Fårikål kan fryses. Det kan blive lidt vandigt, når det bliver tøet op, men skulle det ske, kan du lade noget af væden fordampe under opvarmningen.

Danskere og fåre-/lammekød

Fåre- og lammekød er ikke bare en norsk spise. Der spises lammekød rundt om i hele verden.

Ja, ja, vi danskere smider hellere et svin i gryden. For af en eller anden grund spiser danskerne ikke lam. Eller de fleste gør ikke, eller i hvert fald ikke ret meget. Lidt mærkeligt når man ser, hvor mange får der står rundt omkring på de danske marker.

Fåret kom til Danmark som husdyr for ca. 6.000 år siden, og i løbet af de sidste ca. 20 år er antallet af får og lam i Danmark steget fra ca. 50.000 til op mod ca. 200.000. Men vi spiser i gennemsnit kun 1 kg lam hver om året. Resten af de knap 100.000 dyr (flest lam), der slagtes årligt, bliver spist i New Zealand, Irland, Australien og Frankrig.

Ser vi på prisen, er svin klart det billigste, men kiloprisen for f.eks. en lammeculotte er lavere end kiloprisen for både en kalve- og en okseculotte. Til gengæld er lammemørbraden dyrere end oksemørbraden.

Alligevel menes fårikål at stamme fra norske bymiljøer, hvor både sprog og skikke var stærkt påvirket af dansk.

Andre variationer af fårikål

Det er ikke de store variationer, der er på de forskellige slags fårikål, men det er alligevel nok til diskussion, nøjagtig som med de danske frikadeller – skal der vand eller mælk i, skal der æg i, skal der havregryn i eller ikke, hvor store løgstykker skal der i, osv.

Det siges, at jo mere nord på, du kommer i Norge, jo mere jævning er der i retten i form af mel eller fløde. Det er der f.eks. i varianten fra Nord-Møre.

Nogle steder blandes salt og peber så i melet i stedet for at lægge det imellem lagene.

Der er også nogle, der kommer så meget vand i retten, at det dækker kød og kål, og så kan man måske godt forstå, at jævning kan blive nødvendigt.

Så er der også nogle steder i Norge, hvor man bruger kværnet peber i stedet for hele peberkorn, hvor andre nordmænd mener, at peberkværne er for tøsedrenge, peberkornene skal hele i, og de skal spises op, det gavner fordøjelsen. Traditionen med hele peberkorn eller kværnet peber er ikke knyttet til landsdele, mere til den enkelte families traditioner.

Det skal du drikke til får i kål

En kraftig og smagsrig øl er det, du skal servere til får i kål, hvis det skal være helt i norsk ånd. Alt fra ale til bayersk øl passer godt. Øllen må gerne have lidt sødme, men det er ikke absolut nødvendigt, for en frisk og syreholdig øl smager også fint til.

Du kan også drikke vin til. Vælg en rødvin uden garvesyre, men frisk og syrlig i smagen. F.eks. en Pinot Noir eller en Barbera. Hvidvin er det, der passer bedst (altså når vi taler vin) til både kødet og kålen. Vælg en frugtig en, f.eks. en Chardonnay eller en Riesling.

For at fuldende middagen, kan du også servere en snaps til maden. En kommensnaps passer godt til, især hvis du bruger fårekød i stedet for lammekød, men ellers en snaps, der er mild i smagen.

Børnene skal hverken have øl, vin eller snaps. Og det kan jo også være, du har besøg af andre, som ikke drikker alkohol. En alkoholfri drik, der passer særdeles godt til får i kål er sen syrlig æblemost.

 

Forberedelsestid: 15 minutter

Tilberedningstid: 2 timer

Anmeldelse
recipe image
Navn på opskrift
Fårikål
Udgivet den
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tidsforbrug
Gennemsnitlig karakter
51star1star1star1star1star Based on 2 Review(s)
Print Friendly, PDF & Email

Skriv En Kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here