Græskartærte er vist nok af amerikansk oprindelse – pumpkin pie – som man traditionelt spiser til dessert til Thanksgiving efter den stegte kalkun. Men efter vi i Danmark er begyndt at importere alle mulige slags græskar, er græskartærten også blevet populær herhjemme. Og det er forståeligt, for den smager lækkert. I hvert fald den du får opskriften på herunder. Fyldet er blødt og svampet og passer perfekt til den sprøde tærtebund og den cremede flødeskum.
Græskartærten er nok også kommet lidt mere ind i de danske hjem på grund af Halloween – den amerikanske tradition, som vi jo også er begyndt at fejre herhjemme. For når græskarret er udhulet til en Jack O-Lantern, skal kødet jo helst ikke gå til spilde. Så er det i gang med at koge græskarsuppe eller bage græskartærte og græskarkage.
Græskar-tærte – opskrift
Ingredienser
- 1 lille græskar – ca. 350 g græskarkød
- 3 æg
- 3 spsk. mørk muscovadosukker
- 1 ds. kondenseret mælk
- 1 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. stødt ingefær
- ½ tsk. stødt kardemomme
- 1 knsp. revet muskatnød
- 1 knsp. allehånde
- 1 knsp. stødt nellike
- 1 nip salt
- 1 spsk. sukker
- 5 g smør
- 35 g tørrede græskarkerner
- 2 spsk. ahornsirup
- 2 dl piskefløde
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 175° C.
- Start med græskarret. Skær kødet frit, så der hverken er skal eller kerner, og skær det i små stykker.
- Læg græskarkødet på en bageplade beklædt med bagepapir, og sæt det i ovnen i ca. 15-20 minutter, indtil det er helt blødt.
- Bland imens mel og sukker, og smuldr smørret i.
- Rør i det, til det bliver ensartet grynet.
- Saml det til en dej ved at tilsætte 1 spsk. vand ad gangen og røre indimellem, til det bliver til en samlet dej. Jeg brugte 7 spsk. vand, men det afhænger selvfølgelig af skeens størrelse.
- Stil dejen på køl i et kvarters tid.
- Smør tærteformen med smør.
- Rul dejen ud, så den er lidt større end tærteformen, og læg den i.
- Tryk dejen fast i formen, og skær det overskydende fra i kanten. Det kan du bruge til at pynte med.
- Læg et stykke bagepapir over tærtebunden, og bred bagekugler, tørrede bønner, kikærter eller lignende ud over dejen, så den bliver, hvor den skal, mens du nu forbager den i 15 minutter.
- Blend imens det bagte græskarkød til en puré.
- Pisk æg og muscovadosukker, til det bliver luftigt og skummende.
- Tilsæt kondenseret mælk, græskarpuré og krydderier, og bland det godt sammen til en tyktflydende creme.
- Fjern bagepapiret med bagefyldet fra den forbagte tærtebund, og hæld cremen i, og bag tærten i 40-45 minutter, til den er gennembagt.
- Har du lavet figurer af den tiloversblevne dej, skal de bages i ca. 15 minutter.
- Lav karamelliserede græskarkerner ved at smelte sukkeret på en varm pande.
- Skru ned for varmen, og kom smørret på.
- Tilsæt græskarkernerne, når smørret er smeltet, og rør i det i ½ minuts tid, hvorefter det hældes ud på et stykke bagepapir og spredes lidt fra hinanden med en paletkniv eller et par gafler.
- Pisk fløden til skum.