Grillpølser og hakkebøf på grill

Grillpølser og hakkebøf på grill. Står den på traditionel grillmad hjemme i haven, så er det svært at komme uden om grillpølser og hakkebøffer. Det er nemt at lave og hurtigt færdig. Så bare et par pølsebrød og burgerboller på grillen også, og så er der aftensmad.

Du kan også lave en gang kold kartoffelsalat til. Det passer godt til både bøffer og pølser. Er du vant til at grille, tænker du måske ”bøffer og pølser”, det har man da ikke brug for en opskrift til, kan du til dels have ret. Men plejer du at ælte bøfferne, som om det var rosinboller og give dem en ordentlig omgang tæsk med en skarp kniv, før de ryger på grillen, og pølserne får en hurtig tur under gaflens spidse tænder, før de ryger sammen vej, så skulle du måske alligevel kigge med her.

Få endnu mere inspiration af vores gode venner fra Gastrofun

Grillpølser og hakkebøf på grill

Grillpølser og hakkebøf på grill – opskrift

5 fra 1 stemme
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 25 minutter
Ret: aftensmad, Forret, Grill, Hovedret
Antal: 4 personer
Kalorier: 576kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Om du bruger gas-, el- eller kulgrill, er dit valg, og ikke noget jeg som sådan vil tale for eller imod her. Valg af grill er næsten en religion. Jeg ejer ikke hverken el- eller gasgrill, så naturligvis er bøfferne og pølserne her lavet over glødende trækul. Jeg har valgt trækul, fordi de giver en hurtig og intens varme. De brænder til gengæld ikke så længe, men det er der heller ikke behov for, når det kun er småting som bøffer, pølser og måske brød, der skal tilberedes.

Ingredienser

Sådan gør du

  • Start med at rulle det hakkede oksekød sammen til en bred pølse. Rul pølsen, så den naturligt følger ”trådene” i det hakkede kød.
  • Skær pølsen i 4 tykke skiver, pensl bøfferne på begge sider med olie.
  • Læg bøfferne på direkte varme, og steg til de er gennemstegte – vend flere gange undervejs, og krydr godt med salt og peber. Bøfferne skal stege i 8-10 minutter på hver side – det afhænger selvfølgelig af tykkelsen.
  • Læg pølserne på indirekte varme – du kan godt stege dem på direkte, men de revner nemmere. På indirekte varme skal pølserne have 15-20 minutter i alt – de skal selvfølgelig også vendes flere gange. Lad være med at ”prikke” pølserne, så går saftigheden af dem.

Noter

Eventuelle brød er også bedst at grille på indirekte varme, medmindre du kan lide det sort.
Så er det bare frem med agurkesalaten, de ristede løg, sennep, ketchup og remoulade. Velbekomme!

Nutrition

Kalorier: 576kcal | Protein: 34g | Fedt: 48g | Mættet fedt: 17g | Flerumættet fedtsyre: 4g | Enkeltumættet fedtsyre: 21g | Transfedtsyre: 2g | Kolesterol: 150mg | Natrium: 624mg | Kalium: 548mg | Vitamin C: 1mg | Calcium: 30mg | Jern: 3mg

Hvor længe skal bøffen steges?

Er du i tvivl om, hvor længe dine bøffer skal have på hver side, så mål den. Det er en god tommelfingerregel, at bøffen skal stege 1 minut pr. millimeter tykkelse. Er bøffen 2 cm høj, skal den altså stege i i alt 20 minutter fordelt på begge sider – altså 10 minutter på hver side.

Du kan også tjekke med stegetermometeret. Bøffen skal have en centrumstemperatur på 70° C.

Sidst opdateret: 24. august 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter