Når folk tænker på gambling, tænker de sjældent på kroppen. Men selv når du bare sidder stille foran en skærm og spiller poker eller spinner rouletten, sker der ting i kroppen. Pulsen ændrer sig, stresshormoner aktiveres og hjernes belønningssystem kører i højeste gear.
Det giver derfor kun god mening at se nærmere på, hvordan kroppen opfører sig midt under et casinospil, og hvordan man fastholder et højt energiniveau til hele spillet.
Kroppen reagerer når du spiller casino
Selvom online gambling foregår stille og roligt på en sofa, reagerer kroppen stadig, som om der er noget vigtigt på spil. Hjernen frigiver dopamin, når man vinder, men også når man kun er tæt på at vinde, hvilket skaber en fysisk spændthed i kroppen og sindet.
På et fysisk casino bliver kroppens reaktion endnu mere tydelig. Lys, lyd, mad, alkohol og bevægelse rundt mellem borde og spilleautomater øger stimulationen, hvilket gør, at kroppen teknisk set er aktiv hele tiden, selv uden at man dyrker sport.
Det handler altså ikke kun om spillet, men også om omgivelserne, miljøet og den konstante stimulation af hjernen.
Stor variation i kalorieforbrug
Online casino er en meget stillesiddende aktivitet, hvor man primært forbrænder den basisenergi, som man alligevel ville have forbrændt ved at se tv. Der er dog et lille ekstra mentalt tillæg fra stress og koncentration, så man ender med at forbrænde omkring 100 kcal i timen.
På et fysisk casino ser regnestykket dog lidt anderledes ud. Her går man rundt mellem borde, står op, og bevæger sig mere spontant rundt, hvilket kan øge forbrændingen til omkring 200-300 kcal i timen afhængigt af aktivitet.
Nyd nødder og vand
Selvom casino ikke ligefrem er en sportsgren, stiller det stadig krav til energi og koncentration. Mad kan faktisk ændre ens beslutningsevne mere, end de fleste tror, og det giver derfor god mening at tænke lidt over, hvad man spiser før og under længere spilsessioner.
Fødevarer, der sikrer et stabilt blodsukker, som nødder, æg, fuldkornsprodukter og frugter, er ofte de bedste valg, da de giver energi over længere tid. Det gør det lettere at holde fokus og undgå den træthed, som nemt kan opstå efter flere timers spil.
Vand er måske det mest oversete valg, men i virkeligheden nok også det bedste valg. Selv mild dehydrering kan påvirke koncentration og reaktionsevne, hvilket er værd at have med i baghovedet, når tiden flyver afsted med casinospil foran skærmen.
Skær ned på slikket
Til trods for de mange sunde alternativer vælger mange derimod slik, chips eller energidrikke, fordi de giver et hurtigt energiboost. Problemet med de søde sager er dog, at effekten ofte er kortvarig, så når blodsukkeret hurtigt falder igen, kan man opleve koncentrationsbesvær og få en tendens til at træffe mere impulsive beslutninger.
Koffein kan være nyttig i moderate mængder, men for meget kaffe eller energidrik kan øge rastløsheden og gøre det sværere at bevare overblikket i spillet. Især hvis spillet allerede er spændende og får pulsen op.
Alkohol og casino er ikke den bedste kombination
En af grundene til, at mange fysiske casinoer tilbyder gratis drinks og alkohol til gæsterne er, at alkohol sænker hæmningerne og direkte påvirker ens vurderingsevne.
Det ændrer ikke kun humøret, men også hvor risikovillig man er. Hurtige beslutninger bliver mindre kritiske at tage, og indsatsniveauet kan nemt glide op uden at man rigtig lægger mærke til det.
Sådan holdes hovedet skarpt
Lange casino sessioner handler mere om energi end om ren viljestyrke. Derfor bør man holde pause hvert 30. – 60. minut, da det hjælper hjernen med at nulstille dopaminresponsen. Ligeledes kan man med fordel indtage lette anretninger frem for tunge måltider under spillet, da store mængder mad kan gøre en sløv.
Omvendt er træthed en skjult faktor, når man spiller på online casino. Når man er mentalt udmattet, bliver ens beslutninger gerne mere impulsive, hvilket kan ses direkte i ens spiladfærd.







