Mango chutney

Mango chutney er altid godt at have på lager. Det kan holde sig længe, og du kan bruge det til alt fra dyppelse til den stegte fisk, over tilbehør til indisk mad, og til ekstra smag oven på ostemadden. Det er lidt besværligt at lave, men det smager skønt. Se min opskrift på chutney med mango herunder.

Mangochutney er selvfølgelig lavet hovedsageligt af mango. Men der er også andre velsmagende ingredienser i. Og selvom det kan spises oven på ostemadden, så er det overhovedet ikke som en sød marmelade, for der er blandt meget andet både løg og ingefær i også.

Vores opskrift på mango chutney

mango chutney

Mango-chutney opskrift

5 fra 1 stemme
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 50 minutter
Samlet tid: 1 time
Ret: Tilbehør
Kalorier: 1763kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Ud over at det tager lidt tid at tilberede mangochutney – den passer nu sig selv det meste af tiden – så er det mest besværlige at skære stenen i mangoen ud. Og selvom jeg har set flere videoer om, hvilken metode der er den bedste, så synes jeg stadig, at det er bøvlet. 2 marmeladeglas

Ingredienser

  • 2 tsk. hele sorte peberkorn
  • 1 tsk. fintrevet citronskal
  • 1 mellemstort løg – ca. 80 g
  • 2 fed hvidløg
  • 10 g ingefær
  • 2 spsk. vand
  • 250 g rørsukker
  • 700 g mangokød – uden skræl og sten
  • dl eddike
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. stødt gurkemeje
  • 100 g rosiner

Sådan gør du

  • Rist peberkornene på en varm pande, og knus dem i en morter.
  • Bland den fintrevne citronskal i.
  • Pil løg og hvidløgsfed, og hak begge dele fint.
  • Skræl ingefæren, og hak den fint.
  • Skræl mangoen, skær stenen ud, og skær kødet i mindre stykker.
  • Kom vand og rørsukker i en gryde, tilsæt peber-citron-blandingen samt hvidløg, løg, ingefær mango, eddike, salt, gurkemeje og rosiner, og bland det hele godt sammen.
  • Bring det hele i kog, og lad det simre i 45 minutter.
  • Hæld chutneyen i skoldede – evt. atamonskyllede – glas med skruelåg, og luk straks.
  • Vend glassene, så de står på hovedet i 10 minutters tid.
  • Den færdige chutney kan spises, så snart den er kølet af.

Noter

Tip: Opskriften her kan også bruges med æbler, pærer, blommer, abrikoser, papaya eller andre typer frugt.

Nutrition

Kalorier: 1763kcal | Kulhydrat: 447g | Protein: 10g | Fedt: 4g | Mættet fedt: 1g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Natrium: 434mg | Kalium: 2260mg | Fiber: 21g | Sukker: 350g | Vitamin C: 271mg | Calcium: 157mg | Jern: 5mg

Hvor længe kan chutney holde sig?

Mangochutney – og de fleste andre typer af chutney – kan holde sig ekstremt længe, hvis du opretholder en god hygiejne, når du hælder den på glas. Har du først taget af et glas, bør du opbevare resten på køl. Her vil den kunne holde sig i flere uger. Men husk at bruge rene redskaber, hver gang du tager noget af glasset.

Chutney kan også fryses ned, og her kan det selvsagt holde sig endnu længere. Den kan sagtens holde sig et år eller mere. Men med tiden kan den få frostskader. Det bliver den ikke sundhedsskadelig af, men den kan ændre farve og smag.

mangochutney
mango chutney
Sidst opdateret: 21. april 2024
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter