Ramsløg-pesto er bare en pesto ud af rigtig mange. Du kan nemlig lave pesto af stort set alle typer af urter. Lige fra den klassiske basilikum- til rucola-pesto. Og du kan også blande urterne. Ligeledes kan du bruge et hav af forskellige kerner – cashewnødder, solsikkekerner, pinjekerner, mandler osv. Herunder får du opskriften på en ramsløgspesto med ristede mandler.
Jeg er vild med pesto. Det kan bruges til så mange ting. Det er perfekt at vende kogt pasta eller kogte kartofler i. Det giver god smag i salater og sandwich. Det er også godt på grillet kød, i omeletter og salater eller på pålægsmaden til at give smag til et måske lidt kedeligt fladt pålæg. Derudover kan du også lave en lækker pestosovs. På billedet er den brugt på et stykke crescia med mortadella.
Opskrift på ramsløg pesto
Ramsløg pesto opskrift
Ingredienser
- 100 g mandler
- 50 g blade fra ramsløg
- 2½ dl rapsolie
- 100 g parmesan
- 2 spsk. citronsaft
- Salt og peber
Sådan gør du
- Rist mandlerne af på panden, og lad dem afkøle.
- Skyl bladene fra ramsløg, og lad dem dryppe godt af – evt. ved at pakke dem ind i et viskestykke eller et stykke køkkenrullepapir.
- Kom de ristede mandler, olie, parmesan og citronsaft i blenderen, og kør på langsomste hastighed i ca. 1 minuts tid.
- Kom de afdryppede blade fra ramsløg i blenderen, og kør igen på langsomste hastighed – denne gang blot ½ minuts tid.
- Smag til med salt og peber og evt. mere citronsaft.
Noter
Tip II: Jeg kender en, som kommer bladene fra ramsløgene i salatslyngen for at få dem dryppet ordentlig af. Det er da en mulighed, men jeg kunne godt frygte, at noget af saften fra de lækre blade gik til spilde ved den forholdsvist hårde behandling.
Nutrition
Sådan kan du variere din pesto – og få brugt dine rester
Det bedste ved pesto er, at den kan varieres i det uendelige. Har du ikke ramsløg ved hånden, kan du prøve dig frem med det, du har i køleskabet eller haven. Brug fx frisk persille, koriander, grønkål, brøndkarse, mynte, dild eller en blanding af flere. Har du lidt spinat eller ruccola, der er ved at blive trist, så ryger det også bare i blenderen.
Du kan også skifte mandlerne ud med andre nødder eller kerner. Prøv med cashewnødder for en blødere smag, valnødder for lidt bitterhed, eller solsikkekerner, hvis det skal være billigt og allergivenligt. Osten kan ligeledes tilpasses – parmesan er klassikeren, men en god pecorino, grana padano eller endda lidt feta kan give nye smagsnuancer.
Leg med smagen og konsistensen! Måske vil du have en grovere pesto med mere bid, så blænd kortere tid eller hak ingredienserne groft med kniv. Tilsæt lidt frisk chili, hvidløg eller en smule honning for et ekstra twist.
Pesto er ikke bare en opskrift – det er en oplagt måde at bruge sine rester på og mindske madspild, mens man skaber nye og lækre smagsoplevelser.
Hvornår er det sæson for ramsløg?
Fra marts til juni kan du få danske ramsløg. Men det er første spæde blade, der kommer i foråret, der smager af mest og smager bedst.
Er ramsløgspesto sundt?
Ramsløg er sundt. De velsmagende blade er meget rige på antioxidanter og har et højt indhold af C-vitamin. Faktisk indeholder de 20 gange så meget C-vitamin som citroner. Derudover booster ramsløg – ligesom hvidløg – stofskiftet og virker antiinflammatorisk.
Men afhængig af hvor meget olie, du kommer i, kan pestoen godt indeholde en god portion kalorier.