Rødbedesalat

Rødbedesalat – De fleste af os forbinder nok mest rødbeder med syltede rødbeder. Og al ære og respekt for det, dem spiser vi rigtig mange af herhjemme, men engang imellem skal det bare noget nyt og anderledes til.

En anderledes måde at bruge de farverige beder på er at lave en rødbedesalat. Fra min barndom husker jeg den røde – nærmest pink – russiske salat, som jo stadig kan købes. Den var fremstillet af syltede rødbeder.

Få endnu mere inspiration til din lækre hjemmelavet rødbedesalat af vores super gode venner fra Gastrofun

rødbedesalat

Rå rødbedesalat med æbler og peberrod – opskrift

Samlet tid: 1 time 15 minutter
Ret: Forret, Salat, Tilbehør
Antal: 4 personer
Kalorier: 59kcal
Forfatter: Beate Grandahl
Som sagt er denne salat lavet på rå rødbeder – vil du ikke have røde fingre, så brug gummihandsker.

Ingredienser

  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • 1 spsk. vand
  • 1 spsk. sukker
  • Salt
  • 300 g rå rødbeder
  • 1 syrligt æble
  • 2-3 spsk. frisk fintrevet peberrod

Sådan gør du

  • Rør en marinade af balsamicoeddike, vand og sukker og smag til med salt.
  • Skræl rødbederne, og riv dem på den grove side af rivejernet.
  • Skræl æblet, og skær det i store tern.
  • Bland rødbeder, æbler og peberrod, og hæld marinaden over.
  • Lad rødbedesalaten trække i ca. 1 time i køleskabet.

Noter

Den ser ikke ud af meget, men det er en rigtig velsmagende rødbedesalat der tilligemed pynter på enhver tallerken. Du kan også spise den selvstændigt til frokost eller som mellemmåltid.

Nutrition

Kalorier: 59kcal | Kulhydrat: 14g | Protein: 1g | Fedt: 1g | Mættet fedt: 1g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Natrium: 59mg | Kalium: 299mg | Fiber: 3g | Sukker: 10g | Vitamin C: 6mg | Calcium: 23mg | Jern: 1mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

De andre grunde til at spise rødbedesalat

Rødbedesalat er en lækker lille salat. Men det er ikke den eneste grund til at spise rødbedesalat. Rødbeden har en lang række sundhedsmæssige gode egenskaber. Her får du nogle af dem:

  • Rødbeden skulle efter sigende kunne reducere et naturligt forhøjet blodtryk.
  • Der er rensende egenskaber i rødbeder, der kan rense lever og blod.
  • Rødbeder mindsker efter sigende risikoen for hjertekarsygdomme.
  • Det høje fiberindhold er godt for fordøjelsen
  • Med rødbedernes høje jernindhold så er de gode mod træthed og anæmi.

Generelt er rødbeder en rigtig sund rodfrugt, og denne rødbedesalat er både sund og lækker. Det tager omtrent 1 time og 15 minutter at lave den her rødbedesalat.

Rødbedesalat til aftenmåltidet

Men det er nu ikke en sådan en rødbedesalat vi vil give os i kast med. For den vi vil lave er en du kan servere til medisterpølsen, koteletterne eller flæskestegen. Ja, kort sagt alt hvad du vil servere syltede rødbeder til.

Det er en rødbedesalat der er tilberedt af rå rødbeder. Det gør det jo væsentligt hurtigere at tilberede end hvis du skal hen at sylte rødbeder først – for du sylter da selv, ikk’? – også selvom denne salat har bedst af at trække i hvert fald en times tid, men gerne længere.

Andre sunde opskrifter fra HurtigMums

Rødbedesalat er langt fra den eneste sunde opskrift, som du kan finde her på HurtigMums. Du kan se nogle af de lækre salater her:

Grønkålssalat – Denne salat med grønkål er en lækker salat med rigtig mange gode egenskaber. Grønkålssalat bliver ofte spist som alternativ til den mere fede julemad af folk, der ikke hopper med på julens fede bølge. Salaten kan naturligvis også spises alle andre årstider.

Blomkålssalat – Lækker meget sund salat. Hvis du er på skrump eller blot vil have en rigtig sund salat ind i madrepertoiret, så er en blomkålssalat et rigtig godt bud.

Avocadosalat – Denne her lækre salat med avocado kommer både med edamame-bønner og forårsløg. Den er superlækker, og i avocadoen er der rigtig mange sunde fedtsyrer.

Sidst opdateret: 8. november 2022
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter