USB-kabler: Sådan vælger du det rette

Kabler findes i utallige former. Og medmindre du selv arbejder inden for IT-branchen, er der en god sandsynlighed for, at markedet for kabler mildest talt virker uoverskueligt for dig.
Er du på jagt efter et nyt USB kabel? Vi hjælper dig med at finde det rigtige.

Hvad er et USB kabel?

USB står for “Universal Serial Bus”. Langt de fleste mennesker har mindst ét USB kabel i deres hjem, for USB kabler tillader os blandt andet at koble printere, scannere og eksterne harddiske til vores computere og oplade vores smartphones og tablets. Du er sandsynligvis også allerede bekendt med det såkaldte USB stik, med hvilket du nemt kan flytte filer og andet data fra én enhed til en anden.

Hvilke USB kabler findes der?

Der findes mange forskellige typer USB kabler. Men selvom kabelmarkedet ofte synes ufatteligt stort, kan du glæde dig ved, at det, når først du har sat dig ind i USB kablets egenskaber, er ganske nemt at overskue mulighederne. Når du begynder at sondere terrænet, er der som udgangspunkt tre ting, du skal være opmærksom på.

Hvordan vælger jeg det rigtige USB kabel?

Først og fremmest skal du have taget stilling til, hvilken type USB stik der skal sidde på dit nye kabel. Det rette stik afhænger af de ting, som kablet skal kobles til.
Du skal også have fundet ud af, hvor hurtigt et kabel du er på udkig efter. USB kabler med begrænset hastighed vil typisk være langsomme til for eksempel at oplade din telefon eller overføre lyd mellem to separate enheder. Derimod vil kabler med høj hastighed kunne klare disse opgaver på kun et øjeblik. Kabler med høj hastighed er typisk en smule dyrere end de langsommere modeller. Ofte er de tidsbesparelser, de kan give dig, dog alle pengene værd.
Sidst men ikke mindst kan det være en god idé, at du bruger lidt tid på at finde ud af, om du har brug for et kabel med specielle features som for eksempel HDMI, Thunderbolt, Power Delivery eller DVI.
Når du har gennemgået disse tre punkter, mangler du blot at beslutte, hvor langt kablet skal være. Det virker måske nærliggende at vælge så langt et kabel som muligt, men husk på at for lange kabler godt kan gå hen og blive en gene i hjemmet.

Hvor kan jeg købe et USB kabel?

Alene i Danmark findes der mange forhandlere af USB kabler – og dét gælder både rundt omkring i byerne og på nettet. Uanset hvad du leder efter, kan du derfor typisk finde det hurtigt. Mange forhandlere har bred erfaring inden for branchen, og derfor må du endelig ikke tøve med at bede om hjælp i forbindelse med dit køb. Kun få af os kan klare os uden IT. Og bruger du lidt tid på at foretage det rigtige kabelvalg, sikrer du upåklagelige forbindelser i dit hjem både nu og på sigt.

Picture of Betina

Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler fra HurtigMums