Hurtigmums.dk er reklamefinansieret. Alt indhold på hjemmesiden skal betragtes som reklame.

Æggestand

Æggestand er ikke så forskellig fra røræg. Det er stort set de samme ingredienser, der bruges. Men hvor ingredienserne til røræg piskes sammen og steges i lidt smør, så bliver de til æggestand blandet og varmet på en måde, så de får en mere fast konsistens. Hvordan det kan gøres, kan du se i opskriften herunder.

Æggestand bruges ofte som tilbehør/pynt til fisk på frokostbordet – f.eks. laks, røget ål og lignende. Samme steder, hvor du også ville kunne bruge røræg. Det er bare lidt nemmere at arrangere æggestanden, så det ser pænt og snorlige ud, fordi den er skærefast. Men æggestanden ser også flot ud som topping i en grøn suppe – f.eks. ærtesuppe.

æggestand

Æggestand i ovn

5 fra 2 stemmer
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Køkken: Dansk
Servings: 4 personer
Calories: 62kcal
Du kan tilberede retten på flere forskellige måder. Og du kan også komme flere forskellige krydderier, krydderurter eller grøntsager i den. Men her får du en basisopskrift, som du så selv kan regulere efter din smag.

Ingredienser

  • 3 æg
  • 1 dl mælk eller fløde
  • Muskatnød kan udelades
  • Smør til pensling
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 170° C.
  • Rør æg, mælk/fløde, evt. muskatnød samt salt og peber sammen. Pas på med ikke at piske for kraftigt, for så kan der komme luftbobler i æggemassen og dermed også i det færdige resultat.
    3 æg, 1 dl mælk eller fløde, Muskatnød, Salt og peber
  • Smør en lille, ovnfast form med smør – f.eks. en lille form af alufolie. Der skal være plads til ca. 4 dl.
    Smør til pensling
  • Hæld æggeblandingen ned i formen gennem en sigte – det er også med til at undgå bobler.
  • Læg stanniol over, og prik nogle små huller i det, så dampen kan komme ud.
  • Kom vand i en lille bradepande eller ovnfast form – der er større end formen med æggeblandingen.
  • Sæt den lille form ned i den store med vand, og sæt hele herligheden i ovnen i ½ times tid, til æggemassen er stivnet. Hvis vandet i formen begynder at koge, så skru lidt ned for varmen.
  • Vend formen om, og hæld æggestanden ud.
  • Skal æggestanden serveres kold, så sæt den tildækket i køleskabet, men du kan sagtens skære af den med det samme, hvis du skal bruge den varm – f.eks. i en suppe.

Noter

Tip: Hvis du ikke vil have sorte prikker i din æggestand, så brug hvid peber.

Nutrition

Kalorier: 62kcal | Kulhydrat: 1g | Protein: 5g | Fedt: 4g | Mættet fedt: 1g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 1g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 126mg | Natrium: 56mg | Kalium: 83mg | Sukker: 1g | Calcium: 49mg | Jern: 1mg

Æggestand i gryde

Hvis du synes, det er lidt vel meget at tænde ovnen for, så kan du i stedet for tilberede æggestanden i en gryde. Det gør du ved at hælde vand i gryden, og sætte formen ned i den og lade det simre – det må ikke koge.

Der findes også opskrifter, hvor du kommer æggeblandingen i en plastikpose og lade den simre i vandet i gryden. Men for det første skal du være sikker på, at posen både er beregnet til fødevarer og kan tåle den høje temperatur. For det andet får æggestanden ikke en pæn, lige form.

Let og hurtig æggestand i mikroovn

Så er der jo også mikroovnen. Her går det stærkt. Smelt lidt smør i en mikroegnet skål, hæld æggemassen i, og sæt skålen i mikroovnen ved fuld effekt i 2-3 minutter. Lad den stå et par minutter, før du hælder den ud af skålen.

Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.
tahin
Libanesiske opskrifter

Tahin

Tahin – eller tahini, som det også hedder – er smør/pasta lavet på sesamfrø. Det bruges ofte i hummus. Du kan købe det i dagligvarebutikker

Læs mere »
salsa
kvikretter

Salsa opskrift

Salsa er en klassisk og alsidig sovs, der stammer fra det mexicanske køkken. Denne friske og smagfulde salsa kan tilpasses efter dine præferencer, så den

Læs mere »
pastrami sandwich
Andet

Pastrami sandwich

Pastrami sandwich laves oftest af oksebryst eller oksespidsbryst, men det kan laves af andre typer kød også – bov, lår og faktiske også af kalkun. Du

Læs mere »
andebryststeg
aftensmad

Andebryststeg

Min opskrift på andebryststeg Tidligere når jeg serverede andebryststeg, tilberedte jeg den altid i min varmluftovn. Men i dag laver jeg den faktisk altid i

Læs mere »
salsiccia
Andet

Salsiccia

Salsiccia – er egentlig en italiensk pølse, men farsen i pølsen kan bruges til andre ting – kødboller, frikadeller, kødsovs, lasagnefyld, tomatsovs og den type

Læs mere »