Borderline

Sidst opdateret: 4. august 2021

Lider du af en personlighedsforstyrrelse såsom borderline, da bør du sørge for at komme i professionel behandling for din tilstand. Derudover kan det være en fordel at passe ekstra godt på sig selv med nærende og velsmagende mad. For nærende og velsmagende mad er som en kærlighedserklæring til dig, der udfordres af svingende og voldsomme følelser, som for eksempel dem borderline kan give.

Derfor skal du få behandlet din borderline

Selvkærlighed igennem nærende og velsmagende mad er blot en vej ud af flere til at lære at pleje dit ego og den sunde narcissisme, når du lider af personlighedsforstyrrelsen borderline. Det er vigtigt at få behandlet tilstanden, så du kan opnå et godt liv med balance og kontrol over følelserne. 

Hvad er borderline?

Borderline er en personlighedsforstyrrelse. Det er ikke en permanent tilstand, og der findes gode behandlingsmuligheder ved hjælp af psykoterapi og medicinsk behandling. Hvis du lider af borderline eller kender en der gør, så vil du opleve voldsomme og svingende følelser med stor tendens til sort/hvid tankegang. Behandlingen består derfor af at få flere nuancer ind i den ramtes følelsestermometer. 

Et menneske med borderline oplever en stor angst for at blive svigtet og forladt, hvilket giver mening, når cirka 70 procent af de ramte har oplevet svigt eller traumer i barndommen. Det kan derfor være rigtig svært for de ramte at indgå i tætte relationer, fordi angsten for at blive svigtet er stor og overdøvende. 

Et tredje punkt, som gør sig gældende for mennesker med borderline er, at de føler sig meget usikre på deres identitet. De voldsomme følelser kommer netop til udtryk, fordi at de har så svært ved at identificere sig selv, og derfor føler stor usikkerhed. Disse følelser kan aflede en tendens til selvdestruktivitet, fordi at følelserne vendes indad. En anden mulighed er, at følelserne vendes udad i form af impulsivitet og aggressiv adfærd.

Behandling af tilstanden borderline

Det første skridt i behandlingen er at rette kontakt til en behandler med speciale i borderline. Se eventuelt ovenstående link. Herefter kan I aftale, hvordan behandlingen skal foregå. Der findes flere elementer i behandlingsprocessen. Et af elementerne er, at du lærer at pleje egoet, hvilket kaldes for psykoterapi. 

I psykoterapien lærer du at se nuancerne i livet, så det hele ikke er sort og hvidt. For livet er fyldt af nuancer, og jo bedre du bliver til at se dem, desto større kontrol vil du opnå over dit liv og din tilstand med borderline. Du kommer også til at lære at skelne godt fra skidt, og at gribe ud efter det der nærer dig. Dit fokus bliver så at sige vendt fra det svigt, du bare venter på at opleve, til at kunne fokusere på alle de ting du kan kontrollere. Og ved at kunne vende fokus over på de ting, der nærer dig som menneske. 

Et sidste element i behandlingen kan være at medicinere den ramte med medicin. Medicinen virker beroligende på personlighedsforstyrrelsen, så du ikke reagerer så stærkt på de følelser som tilstanden borderline kan give.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Temaartikler fra HurtigMums