Shakshuka – eller shakshouka – Denne ret er af tunesisk og israelsk afstamning. Jeg ville ønske det var mig der havde fundet på den, for den er genial. Jeg kan spise den hele døgnet rundt – til morgenmad, til frokost og til aftensmad.
Shakshuka er i bund og grund en ret bestående af pocherede æg i krydret tomatsauce. Det smager himmelsk – og så er det sjovt at sige. Shakshuka [sjaksjuka]. 🙂

Shakshuka – opskrift
Det mest almindelige at bruge til at ”pynte”/krydre med til sidst er koriander, men jeg har det lidt stramt med frisk koriander da jeg synes det smager meget parfumeret, så derfor bruger jeg mynte i stedet.
5 fra 1 stemme
Samlet tid: 50 minutter
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 4-6 portioner
Ingredienser
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 190° C.
- Skær løget i tynde, halve ringe.
- Fjern kerner og stok fra peberfrugten, og skær peberfrugten i tynde skiver.
- Skær hvidløgsfeddene i tynde skiver.
- Varm ved medium-lav varme olien i en stor støbejernspande – eller anden pande der kan tåle at komme i ovnen.
- Steg løg og peberfrugt til det er meget blødt – ca. 15 minutter.
- Tilsæt hvidløg, og steg videre i et par minutter.
- Bland spidskommen, paprika, cayennepeber sammen, tilsæt det, og steg ½ minuts tid.
- Rør tomater med saft i, og krydr med lidt salt og peber.
- Lad det hele simre til tomaterne tykner – ca. 10 minutter.
- Smuldr fetaosten i, og rør rundt.
- Slå æggene forsigtigt ud et ad gangen oven på tomatsaucen.
- Krydr æggene med salt og peber.
- Sæt stegepanden i ovnen til æggene er perfekte – 7-10 minutter.
- Hak imens mynten.
- Drys med hakket mynte.
Velbekomme!
Nedenfor kan du se en video af hvordan man kan lave Shakshuka. Lidt anderledes end den ovenstående opskrift, men principperne er de samme.
2 reaktioner
Hvor morsomt. For 3 uger siden var jeg inde på en arabisk restaurant i London, der hed Shakshouka – og jeg vidste ikke, hvad det betød – og fik heller ikke spurgt. Alt jeg ved er, at et goatee-skæg hedder Saksouka på arabisk, men jeg tænkte, at det nok ikke var det, restauranten var opkaldt efter …. he, he …. Men nu har jeg fået forklaringen – og jeg tror faktisk, at jeg har spist retten for nogle år siden i Marokko. Tak for opskriften. Den skal prøves.
Det var så lidt – og ja det er en af de opskrifter der skal prøves – hos os er det en vi vender tilbage til en to gange om året 🙂